Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Freestyle.Berlin vel overstået

ski

Freestyle.Berlin vel overstået

Efter en hektisk weekend med stort set alt, hvad man som freestyle-tilhænger kan ønske sig, har Freestyle. ch´s afdeling i Berlin fundet sine vindere. Selvom arrangørerne havde regnet med, at 25.000 besøgende ville lægge vejen forbi den gamle, og på sin egen måde utroligt smukke, berliner-lufthavn Tempelhof, er der tilfredshed med, at der trods regn og logistiske problemer trods alt var 13.000, der rent faktisk gjorde det.

Pressechef Marus Strobel fra Freestyle.ch udtaler til Riders.dk :

“Det tager altid tid, at gøre et freestyleevent til et stærkt brand i en ny by. Især i en by som Berlin, hvor der er så mange kulturelle tilbud til indbyggerne hver dag. Vi var måske også lidt forblændede af, at der i Zurich kom næsten 60.000 besøgende, og glemte lidt, at Berlinerne ikke har helt den samme tradition for skiløb. Vi ville gerne have afholdt et event, som ALLE berlinere kunne mærke, og på den konto har vi fejlet. Men vi vender tilbage næste år med en endnu stærkere PR indsats op til eventet.”

I havde besøg af nogle af verdens bedste riders på både ski og snowboard. Var de tilfredse med konkurrencen?

“Ja, i den grad. Samtlige er klar igen næste år, og Jon sagde direkte til mig, at Tempelhof udgjorde den smukkeste ramme for et event, han kunne forstille sig. Normalt kommer han kun for kickeren, men til freestyle.ch kommer han fordi, han kan lide vores locations, vores timing og vores arrangement i det hele taget. Så vi glæder os til at se ham og alle de andre drenge næste år igen.”


Resultater:
Snowboard

1 Toutant Sebastien CAN 94.25
2 Ettala Eero FIN 87.00
3 Piiroinen Peetu FIN 84.25
4 Podladtchikov Iouri SUI 68.75

Freeski

1 Harlaut Henrik SWE 96.00
2 Carlson Sammy USA 94.00
3 Schiller TJ SUI 78.75
4 Wester Jacob SWE 16.25


Video ski:

http://www.youtube.com/watch?v=e1JUgiLP6Z8

Video snowboard:http://www.youtube.com/watch?v=829W2zSn9pk

Read more

ccp

CCP afslutningsfest

Sæsonen lakker mod enden og CCP (Copenhagen Cablepark) slutter sæsonen af med et brag af en fest! Lækker mad, stort telt, gode DJ´s og en fantastisk FEST. Anders K, Kjeld Tolstrup og Simon Jul sæt...

Læs mere
dennis hannesbo

Ny Timemachine trailer

Så har RAD crewet lagt den sidste trailer til deres kommende film Timemachine ud på nettet. Denne gang løftes sløret for, hvordan interviewdelen og selve det historiske tilbageblik på dansk freesty...

Læs mere