En dag på sæson i Alpe d'Huez
Som skibums får du muligheden for at stå på ski/board hver dag. Om du drager afsted på sæson til de Europæiske Alper, pudderriget i Japan eller rejser over atlanten til USA eller Canada, er du garanteret en anderledes hverdag langt fra studie- og arbejdsliv i Danmark.
Hvor skal man tage hen? Er det godt at arbejde eller får man så aldrig stået på ski? Kristian Schou Morgen fortæller her om livet som snowboardbums i Alpe d’Huez – om arbejdet, sneen og det gode sammenhold i en ski-by.
Kl. 8:30 Alarmen ringer på telefonen. Jeg kigger groggy ud af vinduet – helt blå himmel og de skønne alper med dagens første solstråler på. Stiv i kroppen, men ellers klar. Så snart jeg kommer i liften og får lidt frisk luft, skal der nok komme gang i kroppen.
Kl. 9:10 Vi sidder et par kollegaer i liften, luften er kold og frisk, solen er ikke nået ned til bunden endnu, men vi kan se at den kaster sine stråler på bjergsiden over os. En flok øl efter arbejde i går gør, at stemningen er lidt mut. Men der bliver da snakket og grinet lidt – vi kender efterhånden hinanden godt.
Vi bor sammen, alle os hotelarbejdere – alle danske. Det er ligesom at være på højskole eller efterskole. Sammenholdet minder i hvert fald om. Vi spiser, bor, arbejder og er på bjerget sammen. Og så går vi i byen sammen.
Hotellet jeg arbejder på er et dansk hotel som garanterer dansk personale. Det vil sige at kokke, tjenere, bartendere og rengøringen samt ledelse og skiudlejning alle taler dansk. Det er med til at gøre os til en lille, hårdtarbejdende familie af hardcore skibumser.
Om man er til freestyle, powder eller god pistekørsel, er der plads her. Der er altid nogen der kan og vil snakke med om et eller andet ski/board relateret. Og vejret er oppe og vende flere gange om dagen – kommer der snart noget pow?
Kl. 10:35 Vi har nået at få slået nogle gode sving inden der kom alt for mange mennesker på bjerget. På grund af resortets meget høje beliggenhed og blottede face, åbner bjerget ofte lidt i etaper, da vinden godt kan være stærk på toppen. Men lige om lidt kan vi komme op hvor den gode sne er. For når der falder nysne, er det rigtig fedt at kende området godt. Og især her, er området godt, når man først kender de rigtige steder at tage hen – pister, powder, whatever. Det er den evige søgen efter det perfekte sving, airtime og urørt powder.
Kl. 14:08 Efter en frokost på hotellet, hvor den selvfølgelig går lidt billigere som personale, er vi oppe i terrænet igen. På de dage hvor kulden holder sneen ung, er det ikke et problem med gode pister. Men Frankrig har den værste snesæson i over hundrede år, og nu står temperaturene i plus, selvom vi er i omkring 2000 meters højde. Så vi ruller mod parken. Der kan vi sagtens nå en fin session med nogle af de andre sæsonarbejdere.
Når man arbejder i et skiområde, er det ligesom at have Københavns turistkapacitet til at flytte ind i en lille landsbyflække. Det betyder, at man hurtigt lærer de andre sæsonarbejdere at kende, mens gæster bare er sådan nogle som kommer og går. Det betyder også, at man lærer pizzamanden, barindehaveren og købmanden at kende, hvilket godt kan give fordele.
Kl.16:45 Tilbage i lejligheden har jeg lige været i bad, og finder en nystrøgen skjorte frem. Jeg skal servere i hotellets restaurant fra kl. 17.15. Der skal arbejdes hårdt, for vi har mange gæster i højsæsonen.
Kl. 22:15 Aftenvagt slut. Vi skal lige have et par øl efter endt arbejde. Det er her man kan mærke sæsonlivet, for den eneste rigtige forpligtelse du har overfor dig selv, er at komme op næste morgen og på bjerget.
Der er forskellige måder at strukturere sin sæson på. Jeg har valgt en arbejdsgiver som sørger for kost, logi, liftkort og en lille løn mod omkring 40 timers arbejde om ugen. Det er fint for mig, for så er jeg sikret både mad og husly, og skal ikke være bange for at stå uden job og penge lige pludselig. Samtidigt er det muligt at rejse afsted uden den helt store opsparing, fordi du får en løn der dækker dine månedlige behov.
Det meste af min arbejdstid foregår uden for bjergets åbningstid, så jeg har nemt 4-5 dage på snowboard. Og man skal heller ikke bruge mere end det, for når man har været her lidt, bliver man hurtigt kræsen, og tager ikke ud hvis vejret er dårligt. Og dog, for er du lige i stødet til en tur – jamen så er det bare at komme afsted.
