5 stærke til Thomas Jensen

Ugens 5 stærke går til Thomas Jensen. Den unge mand er et kendt ansigt i det danske skimiljø, hvor han altid er på jagt efter frisk puddersne. Han er typen der kører flere tusinde kilometer, hvis Morris fra WePowder.com lover frisk sne i Alperne. Det kan vi li’! Dertil er han rejsejournalist hos Skisport.dk, bestyrelsesmedlem hos skiklubben Powder 8 og en fandens hurtig cykelmyg på en MTB.

1. Hvor skal du shredde den kommende vinter?

Hør her unge mand. Jeg tilhører jo en generation hvor jeg som udgangspunkt ikke forstår hvad De siger. Med “shredde” antager jeg at De mener “udfører pedalomstigningssving i sekvens for derved, at frembringe sideskift nedover en løjpe” ? eller er vi mere over i at høvle nogen retningsskift i let bagvægt nedover et eller andet random?

Hvis De mener hvor jeg har tænkt mig at opholde mig er svaret ikke så ligetil desværre. Planen var at starte ud i Østrig i december, og køre dyb pre-season pow. Men er lige vendt hjem, fordi det blev til mere pisteskiløb på stive brædder end dyb pudder. Er hjemme for at arbejde igennem, for så at opspare nogen “barnets første sygedage” til senere på sæsonen når pudderen så endelig falder.

Jeg har ikke vildt mange faste planer – forsøger for så vidt muligt at holde mig fleksibel og så tage derhen hvor der er bedst sne. Et par faste holdepunkter er der dog. Pønser på at tage med Hareskovens ny freeride-initiativ i uge 2 til Verbier. Det lyder både spændende og hygsomt. Jeg falder aldersmæssigt måske lidt udenfor målgruppen, men gode skibørn er søde børn.

Senere i uge 3 skal jeg med vores lokale MTB-klub til Montafon – jeg har i mange år kigget med længsel på Montafon, men det er endnu ikke lykkedes mig at ramme. Det glæder jeg mig voldsomt til at tjekke ud. Og kan allerede nu mærke at det bliver både dybt og godt.

Senere på sæsonen står den bl.a. på touring på Island – forsøger hvert år at lave mindst en ting som falder lidt udenfor normalen. Det bliver vildt spartansk, helt sikkert hårdt, med stor risiko for dårligt vejr og få sving – så det skal nok også blive en fremragende oplevelse.

Men ellers er jeg kæmpefan af Morris fra WePowder – så når han siger man skal tage til X-destination så forsøger jeg at komme til X-destination.

2. Hvilke mål har du for vinteren – rykke mest muligt powder? Måske du skal sætte et par tricks?

Jeg har klart en ambition om at lave bittesmå flyvehop, få gået en hulens masse højdemeter og så ramme så dyb sne, at Lars Anton bliver helt væk.

Mht. tricks er jeg nok lidt i den konservative ende – giver en 1’er udover et lille stykke med bar klippe mange point? Kald mig blot hysterisk omkring mine knæ – de er fucked nok som de er. Man vil nok heller ikke se mig rutsche voldsomt meget sidelæns på noget gammelt jern i en park.

Det største mål af alle er dog at have så mange gode sving med min søn som muligt. Jeg tager ikke pis, når jeg siger at de lykkeligste stunder, er når man rammer dyb pudder med sin førstefødte. Jeg ventede på ham de første mange år – og nu er han flink til at vente på mig. Vi hygger voldsomt. Tror vi har det næsten ligeså hygsomt som Uhrskov har det med sin søn DJ.

3. Hvad er hot og not denne vinter?

Ja indtil videre har alperne generelt i al fald været alt for hot. Med ved sgutte hvad der er hot or not. Går ikke så meget op i den slags må jeg erkende. Jeg nyder nok bare mest sneen og bjergene. De var der sidste år og vil nok også være der næste år. De sande kvaliteter går ikke af mode.

Alle må gøre som de lyster – bare de ikke bliver ortodokse omkring det, og ikke generer andre. Og hov… generer andre… det minder mig om. Det ville være vildt fedt hvis det kunne blive “hot” hvis folk gad, behandle pudderhang med lidt større respekt. Dvs. drop de der skråfarter og smadren rundt i hinandens spor. Med lidt større omtanke vil der være flere first tracks til alle hvis man holder sig tættere på faldlinjen. PLEASE!!

Jeg har meget svært ved at komme i tanke om NOT’s i forbindelse med skiløb – det skulle da lige være at jeg er gået lidt kold i edits med hård gangstarap om det hårde liv og bandanaer. Fuck nu de pseudo-seje attituder. Livet er ikke hårdt fordi man har tømmermænd, har fået for stort tøj på eller fordi det ikke har sneet i en uge. Livet i bjergene er en fest – nyd det og drop skuespillet!

4. Hvad er det mest undervurderede skisportsted?

BUM – den var sværere. Generelt bliver jeg mere og mere glad for mindre og mindre steder. Men i sidste ende er det jo sneen og selskabet som bestemmer om stedet hitter eller ej. Man kan have verdens bedste dage på den mest røvsyge slæbelift hvis der falder 2 meter pudder mens man er der. Og selskabet iøvrigt er til high fives og krammere.

Jeg vil egentlig bare anbefale, at man åbner øjnene og forsøger at undgå at gøre som alle andre altid gør. Jeg har en teori om at, lemminger har sværere ved at finde first tracks end så mange andre

5. Hvor findes de bedste afterskisteder?

Afterski siger du ? Jeg husker knap hvad det er. Igen har det nok noget med alderen at gøre. Min største frygt her i livet er, at blive opfattet som patetisk. Og jeg er klart i risikozonen når jeg efter endt skidag tager hjelmen af og forsøger at bilde mig ind, at jeg er jævnaldrende med dem jeg har – var det “shreddet” du sagde det hed? – med hele dagen.

Men typisk er jeg også både træt og velvidende at min restitutionstid er længere end den har været – og så der ofte også lidt arbejdsmails som skal kværnes (at arbejde lidt i ny og næ er prisen der betales for muligheden for at stå lidt mere på ski end folk med pensionsordning og kantinemad).

Men det skal da heller ikke hedde sig, at jeg ikke kan blive fanget af stemningen på Moozerwirt eller tilsvarende konceptsteder – prioriterer det nok bare ikke voldsomt. Sidst det gik galt var på Love Bar i Myoko Kogen, Japan – men det var så også med en fyr fra Holbæk, og så er man jo lissom lovligt undskyldt. Og for ham gik det mere galt end det gjorde for mig!!

Jeg husker aftenen som om, at jeg drak mig høj, mørk og mystisk og dansede rockerlækkert – så det sted kan jeg godt li’. Har egentlig aldrig rigtigt fået spurgt min søn hvor pinlig jeg reelt var.

The daily hike & the pow, Rockfeld, Gastein from Thomas Jensen on Vimeo.