Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Stå på ski og snowboard i København til januar

Stå på ski og snowboard i København til januar
DGI

Stå på ski og snowboard i København til januar

Bedst som man troede at danske ski- og snowboard sessions kun skulle foregå i det jyske denne vinter, træder gamle kræfter til, og giver Københavnerne sne under brædderne til januar.

Det så længe trist ud for dansk freestyleskiløb og snowboard i København denne vinter. Bakken lever i bedste velgående i Aarhus og BadAss Box Session som netop er blevet afholdt, var ligeledes blevet rykket til kongerigets andenstørste by. Samtidig hungrer hovedstadens beboer efter mere da både Gasværket og Underground Jib Arena (UJA) har drejet nøglen om. Men nu er bønnen blevet hørt, og derfor inviterer vi hos Riders.dk sammen med DGI, Nautic og de gamle kræfter bag UJA, til Street Clash Snow Session.

HVAD: Street Clash Snow Session 2017

HVOR: Øksnehallen, Halmtorvet 11, København V

HVORNÅR: Fredag d. 13. januar kl. 16.00 – 22.00

TILMELDING: facebook.com/events/200417267084730

En samling for hele streetscenen

Street Clash Snow Session er en del af Friday the 13th Street Clash, som er arrangeret af DGI og som samler alle de største streetaktører til en herlig dag i Øksnehallen. Det betyder, at udover ski og snowboard, fyldes området med alt fra slackline til street fodbold til pumptracks med mere. Efter dagsarrangementet bydes der op til et brag af en samlet fest for alle miljøerne. Læs mere om hovedeventen og tilmeld jer HER.

undergrund-jib-arena-2014-johannes-bonde-12DGI samler streetmiljøerne – inklusiv ski og snowboard – i Øksnehallen… // Foto: Johannes Bonde

Setup og program på vej

Street Clash Snow Session løber af stablen fra kl. 16.00 til 22.00 og vil indeholde masser af tid til fri kørsel og hygge samt en mindre konkurrence. Og bare rolig, det hele er selvfølgelig ganske gratis, både kørsel samt deltagelse i konkurrencen. Nærmere program følger.

Rampen er udlånt af IOV og er den som man kender fra bl.a. Copenhagen Street Festival og BadAss Box Session 2015 på den røde plads. Sneen skaffes fra skøjtehallerne i Storkøbenhavn og sørger for glid til de to obstacles som placeres.

Så hold øje her på Riders.dk for flere detaljer om januars fedeste sneevent på dansk jord – vi glæder os til at se jer fredag d. 13. januar!

BadAss BoxSession 2015 i KøbenhavnRampen er den samme som var i brug til BadAss Box Session i 2015…

Read more

5 stærke til Mads Dixen
5 stærke

5 stærke til Mads Dixen

Mads Dixen er netop taget af sted på sæson i Val Thorens, han er 22 år gammel og har stået på ski hele sit liv. I sommer var han en uge i Tignes på ski, hvor han blandt andet stod sammen med Rasmus...

Læs mere
Boost dit skiløb med YOGA
business

Boost dit skiløb med YOGA

At forberede kroppen på en kort men intens skiferie eller en sæsonstart kan være svært. I denne lille guide stiller vi med en yoga ekspert skarpt på, hvordan du kan nedsætte risikoen for skiskader,...

Læs mere