Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Riders.dk | March 23, 2017

Scroll to top

Top

No Comments

Fra rundrejser til landsholdssurfer

Fra rundrejser til landsholdssurfer

Sofie Simonsson har rejst rundt i verden i 12 år. For tre år siden prøvede hun kræfter med surfing og blev så bidt af det, at hun nu som 27-årig lever af at rejse rundt og surfe. Samtidig er hun blevet en del af det svenske landsholdsteam i Stand Up Paddle.

 

Hun havde en lang liste med steder, hun bare måtte opleve. Og dem har hun løbende krydset af. Den svenske Sofie Simonsson har siden hun var 16 år rejst rundt og oplevet forskellige kroge af verden. På sine ture steg fascinationen for surfing mere og mere. Hun blev tiltrukket af natur- og actionelementerne i sporten og drømte om selv at lære det. Efter lang tids overvejelser besluttede hun sig derfor for at give det et skud.

Den første surfing-oplevelse var i Cape Town i Sydafrika, hvor hun blev undervist af en instruktør, som lærte hende at stand up paddle-surfe (SUP surfing). Efter to måneder vendte hun snuden hjemad til Sverige og begyndte at surfe kontinuerligt ved øst- og vestkysten. Hun blev ganske simpelt forelsket i sporten.

 

Surfing challenges me in all levels and brings out the real me. To surf a wave is just the best feeling in the world. You feel the water, speed, power, excitement, happiness and you are totally in the moment. It makes me feel alive.

Sofie SimonssonHer surfer hun ved VM i Fiji, 2016. // Foto: Henrik Fahlen

 

“It’s really all about the people you meet”
Siden hun tog sin første bølge, har hun altid rejst afsted med sit surfboard under armen og forsøgt at finde interessante steder at prøve sporten af og udvikle sig. Oplevelsen i Cape Town var så god, at hun vendte tilbage dertil i halvanden måned og surfede hver dag. Hun rejste derefter videre til byen Sayulita i Mexico, som er et anerkendt surfsted. Også surfdestinationer på Fiji, De Canariske Øer og i Marokko har været på programmet og lige nu befinder hun sig i Australien. Udover at opleve de forskellige steder og omgivelser på rejserne fortæller Sofie Simonsson, at det vigtigste ved det hele er de mennesker, hun møder på sin vej:

 

It makes me grow and I have founded a respect for people that are not the same as I am. There are so many ways to live and I have learned that by traveling. I have created an open mind and a gratefulness of not always having everything. Places are beautiful to visit and can take your breath away, but it is really all about the people you meet.

 

Bagsiden af medaljen er dog, at hun somme tider kan føle sig ensom og savne venner og familie derhjemme samt være forvirret over, hvor hun i virkeligheden hører til. Heldigvis har nogle af hendes rejser været i selskab med venner, daværende kæreste og familie. Lige nu er hun også i Australien med sin søster.

 

Mesterskaber rundt i verden
I 2014 stillede hun op til sin første konkurrence og erobrede sig en 4. plads. Herefter blev hun spurgt, om hun ville være en del af det svenske landshold i SUP surfing. Siden da har hun prøvet kræfter med større konkurrencer. Verdensmesterskabet 2015 i Mexico var den første store konkurrence, hun deltog i. Efterfølgende vandt hun en 3. plads ved europamesterskabet i Frankrig 2016. Det seneste mesterskab, hun har sat flueben ved, er VM i Fiji 2016. Til de forskellige mesterskaber har hun været afsted med det svenske landshold, som lige nu består af 5 kvinder og 7 mænd.

 

Sofie SimonssonSofie Simonsson kaster håndtegn efter første heat ved VM i Fiji, 2016. // Foto: Henrik Fahlen

 

Sofie Simonsson har forskellige sponsorer, men tjener dog ingen penge på at surfe. Lige nu financieres rejserne ved at hun arbejder intensivt i en tøjbutik i Sverige. Det gør hun i omkring et halvt år og rejser derefter den resterende tid af året. Derudover er hun SUP surf- og yogainstruktør, hvilket hun også kan bruge, når hun skal finde arbejde de forskellige steder, hun rejser hen i verden. Hun drømmer dog om at kunne surfe hver dag og leve af det. Trods hendes efterhånden mange surfoplevelser, står det stadig som det skarpeste minde og bedste øjeblik, da hun surfede sin første bølge ved Cloudbreak på Fiji:

 

I had been so scared of going to Cloudbreak. I did not really believe that I could do it. My friends and fellow athletes were encouraging me to do it and that gave me courage to try. I knew I had to push through to go to Fiji and face what scared me. So when I took that first wave, in a rainy, foggy, scary, more than overhead cloudbreak I screamed of happiness. I was so relived, proud and happy and I could finally say “I am a surfer”.

 

Sofie SimonssonEuropamesterskabet i Mexico, 2015. // Foto: Nik West

 

Hun opfordrer andre piger, der overvejer at lære at surfe til bare at springe ud i det. Ifølge hende er der for lidt piger, der SUP surfer og hun håber, at det vil blive mere udbredt med tiden. Hun har erfaret, at der er mange ting, man skal holde styr på og vide, når man skal lære at surfe. Derfor er hendes råd til andre, der overvejer at prøve det, at hyre en underviser, tage på en surfcamp eller tage afsted med en ven, der kan lære det fra sig. På den måde lærer man det hurtigere og får en sjovere oplevelse ud af det.

 

Vil I se mere fra Sofies surfing-liv, kan I tage et kig på hendes Instagram lige her.

Submit a Comment

Leave a Reply