Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Riders.dk | May 27, 2017

Scroll to top

Top

No Comments

DM i Jib for efterskoler – resultater og billeder

DM i Jib for efterskoler – resultater og billeder

I går var dagen, hvor der blev skrevet efterskolehistorie i skiregi. Det første officielle efterskole DM i Jib løb af stablen på Sportsefterskolen SINE, og med 30 deltagere fordelt på seks efterskoler var det en kæmpe succes. 

Efterskolen SINE’s backyard setup i Løgumkloster stod skarpt til gårsdagens konkurrence, hvor 30 friske efterskoleelever dystede om podiumpladser ved det første DM i Jib for efterskoler nogensinde. Konkurrencen var arrangeret af Dansk Skiforbund, herunder den nystiftede forening Freestyle Kraftcenteret og Nautic Surf og Ski. Nogle af drivkrafterne bag var desuden skilærerne Janus Hecht og Lasse Svendsen fra henholdsvis SINE og Oure.

De seks repræsenterede efterskoler var Oure Efterskole, Aabybro Efterskole, BGI akademiet, Sjælsølund Efterskole, Adventure efterskolen og værterne fra Sportsefterskolen SINE. Konkurrencen havde kategorier for både ski og snowboard, og både drenge og piger gav den max gas og smed deres bedste tricks på den boks og rail, som var opstillet til konkurrencen.

Dagen var præget af en høj energi og der blev præsteret på højt niveau, hvilket resulterede i, at alle efterskolerne var repræsenteret i finalen sidst på dagen. Men til sidst måtte der findes vindere blandt de 30 deltagere, og resultaterne så således ud:

 

Ski drenge

1. Gorm Gustav Grüner – Oure Efterskole

2. Tobias Floor Dahlfeldt – BGI Akademiet

3. Markus Boa – BGI Akademiet

 

Ski pige

1. Victoria Vorre – Sjælsølund Efterskole

2. Alma Vajhøj – Aabybro Efterskole

3. Ditte Husum – BGI Akademiet

 

Snowboard drenge

1. Mikkel Riis Svendsen – Aabybro Efterskole

2. Gustav Castenskiold – Oure Efterskole

3. Birk Hessellund – Aabybro Efterskole

 

Snowboard pige

1. Sacha Meinel – Aabybro Efterskole

2. Sofie Jansen – Adventure Efterskolen

Efter en dag med god hygge og respekt for hinanden på tværs af efterskolerne er en tradition skabt – fremtidens skimiljø i Danmark tegner godt!

 

Submit a Comment