Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: DM update: Spændende slopestyle-konkurrence rundede DM af

avoriaz

DM update: Spændende slopestyle-konkurrence rundede DM af

Den sidste og på mange måder afgørende dag ved DM i freestyleski 2010 i Avoriaz er ved at være ovre, og det blev en hektisk en af slagsen. I dag gjaldt det den anden af de to hoveddiscipliner, nemlig slopestyle. Det blev et meget tæt opløb, hvor mange af de unge kørte gedigent, men hvor de etablerede navne markerede sig til sidst. I kan læse om selve forløbet i livetickerartiklen.

Efter et hav af andenpladser var det omsider den halvt grønlandske stilkonge, Hans Jacob Brandt, der kunne tage guldet med sig hjem til Breckenridge, hvor han for tiden residerer. Både Dennis Hannesbo, Rasmus DJ, Daniel Duffau, Johan Duus og flere andre gjorde deres bedste for at fravriste HJ guldet, men han var simpelthen urørlig på dagen. Hans stilede løb med rodeo 9, switch på downrail 270 af, switch 720, cab 720 og switch rodeo 5, alt sammen med gode grabs, var klart dagens bedste.

Hos juniorerne var Simon Knudsen i særklasse hele vejen gennem kvalen og det første finaleløb. Men i det sidste gennemløb sørgede hans bedste ven, Kalle Teilmann, for spænding, da han trak et fantastisk løb, der kom bag på de fleste op af hatten. Teillmann smed uimponeret følgende linje: En stor 900, railslide, 360 japan, 720 til 540. Dommerne vurderede dog, at Simons første run med stilet 7 mute, 270 på railen, 540 reverse mute, til switch cork 540 til unnatty 360 trods alt var dagens bedste junior løb, og derfor gik det som i pipen tirsdag, hvor Simon tog guld og Kalle sølv.

Hos kvinderne kørte Sofie Seier Helms fortjent sejren hjem, og selvom trine og maya kæmpede tappert i finalen, var hendes linie med store 360s, switch 360 m.m. umuligt at hamle op med.

Slopestyle_DM_2010

Resultaterne blev som følger:

Slopestyle herrer:

  1. Hans Jakob Brandt
  2. Dennis Hannesbo
  3. Rasmus DJ

Slopestyle juniorer:

  1. Simon Knudsen
  2. Kalle Teillmann
  3. Thomas Trads

Slopestyle kvinder:

  1. Sofie Seier Helms
  2. Trine DJ
  3. Maya Casier

Desuden blev de to samlede danmarksmestre i freestyle kåret:

Samlet mester for herrer: Dennis Hannesbo

Samlet mester for kvinder: Trine DJ

Read more

avoriaz

DM update: Slopestyle - minut for minut

Følg vores Liveticker fra Slopestyle DM 2010 i Avoriaz her. Hele Livetickeren ligger nedenfor her – den skal læses nede fra op op efter. Det har desværre ikke været muligt at få en ordentlig netopk...

Læs mere
avoriaz

Freestyle DM Slopestyle 2010 galleri

Dagen hvor det helt store slag skulle slås om titlen som Danmarksmesterer i slopestyle er omme. Solen stod højt på himlen i franske Avoriaz hele dagen og Riders.dk’s udsendte stod klar med kameraet...

Læs mere