Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Freeride DM 2024 Vindere kåret i Østrigske Alper

Freeride DM 2024 Vindere kåret i Østrigske Alper
freerideDM

Freeride DM 2024 Vindere kåret i Østrigske Alper

I den storslåede kulisse af Wildseeloder blev Danmarksmesterskaberne i Freeride 2024 i den forgagne uge afviklet med masser af aktiviteter, sol og spændende drama. Konkurrencen var intens, især i kvindernes ski-kategori, hvor de øverste placeringer blev afgjort med en hårfin margin.

Ugen for Freeride DM 2024 begyndte på S4 Alm, hvor skiløbere og snowboardere fra hele Danmark samledes søndag eftermiddag for at registrere sig til konkurrencen. Efterfølgende blev de briefet ved det obligatoriske Riders Meeting, som blev ledet af den altid energiske og erfarne konkurrenceansvarlige, Troels Iversen.
Med 60 deltagere var stemningen høj fra starten, og dagen blev afsluttet med afterski og hygge blandt riders og fans.

Mandagens program gav deltagerne mulighed for at teste udstyr fra Surfline testcamp og deltage i forskellige clinics. Blandt disse var “Spot din Line”, som blev ledet af Josephine Lützau og Christian Emil Thorup, specielt designet til at hjælpe nye freeriders med at navigere i det krævende terræn. Flere grupper udforskede de lokale hældninger med erfarne bjergguider og fandt powder, der levede op til alle forventninger.

Tirsdagen bød på Jarritos BC kicker sessions, hvor deltagerne havde muligheden for at prøve kræfter med to forskellige kickers, konstrueret med assistance fra Bungee Breakers. Jarritos sørgede for forfriskende sodavand til deltagerne, og med en DJ på scenen var stemningen intet mindre end elektrisk.

I starten af DM ugen faldt der et betydeligt snefald, som skabte perfekte forhold for en freeride konkurrence. Dette friske lag af sne tilføjede ikke kun æstetisk skønhed til bjerget, men gav også den nødvendige dybde for at gøre konkurrencen spektakulær. På trods af det optimale snefald, var forholdene stadig svære, primært på grund af temperaturerne omkring frysepunktet, som gjorde sneen tung og udfordrende at navigere. Sikkerhed var en topprioritet for arrangørerne, der tog ingen chancer med deltagerne og tilskuernes sikkerhed. Onsdag morgen var sikkerhedsholdet oppe på bjerget udløse kontrollerede laviner med dynamit, en nødvendig foranstaltning for at mindske risikoen for lavinefare på konkurrencedagen.

Efter en stille ventedag onsdag, var forholdene endelig perfekte torsdag til at gennemføre den længe ventede konkurrence. Alle riders samledes i bunden af bjerget til det indledende riders meet, og spændingen var til at føle på. Og så, efter flere dages forberedelse og anticipation, gik startskuddet for en af de mest mindeværdige dage i Freeride DMs historie.

Forholdene var blandede med tø nede og let frost oppe, sol og høje skyer. Alle riders begav sig mod toppen af Wildseeloder. Det ikoniske freeride bjerg på 2.119 meter over havets overflade, der er vinklet så det skaber sit eget lille økosystem og skygger og sikre at sneen holder sig kold og crisp længere end normalt. På trods af det var det udfordrene forhold at køre i på grund af de skiftenede temperaturer ned ad facet og solen, som gjorde at sneen hele tiden skiftede karakter og nogle steder var lidt tung.

Konkurrenceånden var intens, især i kvindernes ski-kategori, hvor det internationale niveau blev matchet og til tider endda overgået. Emma Søgaard Ledet stod øverst på sejrsskamlen med en minimal føring, kun ét point foran Lea Kronborg, i en spændende kamp til det sidste gennemløb. Men det var ikke kun kvinderne, der skabte spænding; i herrekategorien gav sidste års vinder, Carl Schmidt-Svejstrup, et gennemløb, der fik dommerne op af stolene. Desværre for Carl endte hans ekstraordinære run med et hjerteskærende øjeblik, da hans binding rev sig løs efter det sidste dristige drop.

DM facet hvor deltagerne skulle vælge deres linje.

Et nervepirrende øjeblik opstod, da snowboarderen Joshua Krak fandt sig selv på kanten af en no-go zone på klippesektionen. Han handlede hurtigt og fik afklikket sit board, hvorefter han blev guidet tilbage i sikkerhed af Troels Iversen, der havde et vågent øje med fra afstand og gennem højtalerne.

Read more

FreerideDM 2024 - Billeder fra Kickersession
freerideDM

FreerideDM 2024 - Billeder fra Kickersession

Photocredit: Sebastian Astl

Læs mere
Roadtrip: Skyway Monte Bianco (IT)
Courmayeur

Roadtrip: Skyway Monte Bianco (IT)

Riders.dk har sat sig for at finde det ultimative freeride roadtrip i Alperne. I en artikelserie kommer vi med vores bud på de destinationer du bør besøge på dine to ugers roadtrip rundt i Alperne...

Læs mere