Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Freeride DM kvalifikation

ski

Freeride DM kvalifikation

Den 19. April 2011 blev den første gang i Helly Hansen Freeride DMs historie, at det danske freeride mesterskab skulle køres et andet sted end Les Deux Alpes. Rigtig mange freeridere var super glade, da ændringen af destination var en realitet i efteråret. Dette års face var meget bredere og længere end tidligere – med mulighed for kreative linjer. I år var der hele 84 deltagere til start. Det må siges at være et flot antal taget forholdene i betragtning. Den anden dag skrev jeg at det var dejligt forårssne, men dette års face må siges at være en stor udfordring mht sneforholdene – stenhårdt med få bløde steder. Deltagerne havde mulighed for to forskellige startpositioner på facet. De franske pisteures valgte at lukke start nr. 2, som nok må siges at være det mest sketchy, tekniske og svære face – det var for farligt. Det betød at de deltagere som havde planlagt deres rute fra start 2 måtte vælge en ny udfordrende linje.

Det er en fryd for øjet at have oplevet alle udgaver af de danske freeride mesterskaber. Niveauet bliver steppet op år efter år. Især i år med meget svære forhold, viste mange deltagere gode freeride skills. Traditionen tro var det damerne som var først ved startgaten. Igen i år imponerede Danmarks freeride dronning, Anja Bolbjerg, med en teknisk svær linje i høj fart. Hendes løb bestod af to drops – fuld gas gennem en meget stejl og iset colouir. Anjas makker fra tv programmet ”Piger i sneen” Line Cramon var en meget seværdig rider i dag. Line startede med at droppe en windlip og viste fuld kontrol med ekstremt høj fart hele vejen ned at bjerget. Freelounge pigen Sofie Kyed gav den hele armen fra top til bund med drops og alt hvad en fed linje indebærer. Hun var så uheldig at styre i går og flække tre tænder, men det kunne ikke ses på hendes aggressivitet i dag. Desværre for Sofie styrtede hun gennem en iset colouir, men kom hurtigt på benene igen. Danmarksmesteren fra 2009, Mette Lindegaard, styrede i toppen af facet, men kom på benene igen.

Efter damerne var det herrernes tur til at vise hvad det danske freeride-miljø kan præstere. Dette år havde Rasmus DJ taget turen til DM og det gik ikke stille af sig. Rasmus droppede en flot klippen i toppen og kørte med høj fart gennem en smal klippepassage. Han sluttede sit run af med fuld gas gennem en meget stejl colouir. Medarrangør, Jeppe Hansen, kørte også et rigtigt flot løb med et kæmpe klippedrop i toppen af facet. Derfra fik den ”fulle-pulle” ned til en iset sidetværs colouir, efterfulgt af et sidedrop ud af den – et ekstremt teknisk og flot gennemløb. Dagens mest succesfulde freestyle indslag går til Thomas Møller, der smed et kæmpe stilrent frontflip. Det var noget de mange hundrede tilskuere gik amok over! Det er det vi kan li’. Store props til Thomas! En af Danmarks mest stilfulde skiløbere, der har tilbragt 8 sæsoner i St. Anton, Peter Isaksson, kørte en flot teknisk linje med fantastik kontrol og overskud i den mest sketchy og isede colouir. Hele Freelounge ”banden” var en imponerende syn for publikummet – kombinationer af drops, colouirs, store linjer og fuld fart. De drenge kan virkelig kører på ski! tjek evt der hjemmeside her

Generelt har dagen vist, at selvom vi ikke har bjerge i Danmark, kan vi alligevel køre fantastisk godt på ski. I aften kl 21 vil finalisterne blive offentliggjort på Saloon bar. Tjek riders.dk i morgen!

Read more

rad film

RAD Film Film Battle 2011

Vinteren 2011 er ved at være slut og nu gælder det om at få dokumenteret vinterens herligheder. Derfor inviterer RAD Film endnu engang til Film Battle hvor alle kan være med om at vinde fantastisk...

Læs mere
ski

Völkl Pukkel DM 2011 er i gang

Der er fuld gang i underholdningen og actionen i Tignes for tiden. Udover Freeride DM bliver der nemlig også afholdt DM i Pukkelpist på den franske destination. Den altid oldschool discipl...

Læs mere