Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Begreber

Freeride Freeride skiløb har man løbet lige så længe som der er blevet løbet alpint skiløb. Freeride skiløb er et udtryk for skiløb der benytter bjerget som det er, og ikke benytter porte og præparerede pister. På sin vis løber de fleste af os lidt Freeride i ny og næ, når vi bevæger os væk fra pisterne og ud i off-pisten. Det er dog sjældent så intenst som når der konkurreres i Freeride. Freeride skiløb består af flere forskellige discipliner. Den oprindelige form er det man kalder Big Mountain Freeride og er off-piste skiløb i sin mest extreme form. Ikke bare mellem to pister men på steder hvor man tænker "der kan man sku‘ da ikke stå på ski". Hældningen på de bjergsider der konkurreres på ligger på mellem 40 og 60 grader; til sammenligning ligger en sort piste på 20 grader. Her ud over er der de seneste år opstået det man kalder Freeride New School. Freeride New School dækker over Big Air, halfpipe, quarterpipe, sckiercross og slopestyle der alle normalt foregår i snowparks. Lifter Der findes flere forskellige typer af lifter, hvoraf nogle er noget svære at benytte end andre. Den første type lift du støder på er sandsynligvis en slæbelift. Der findes to forskellige former for slæbe lifter, ”tallerken”-liften og T-liften. ”Tallerken”-liften er en single lift der mest af alt ligner en tallerken der er skruet på forenden af en pind, mens T-liften mest af alt ligner et omvendt T hvor man ”sidder” to på. For begge typer er det vigtigt at huske at man ikke skal sidde på dem, men bare lade sig trække. Tricket er at tage det med ro, få fat i liften når den kører forbi, stikke liften mellem benene læne sig lidt tilbage og bøje lidt i knæene og så bare lade sig trække til tops. Herudover findes der stolelifter, gondoler, kabinebaner, toge. I de fleste terræner er det stoleliften der dominere, den er nem at benytte men kan være lidt kold når det blæser. Det eneste man skal være opmærksom på i stoleliften er at holde fast i alle sine ting, stave, handsker, huer m.m. Gondoler, kabinebaner og toge kan bringe dig til toppen af bjerget i løbet af ingen tid men kan være lidt irriterende da man er nødt til at tage skiene af. Alle tre typer er nemme at benytte og minder mest af alt om at tage bussen herhjemme. Kunstsne Kunstsne er forstøvet vand der bliver til iskrystaller i det det bliver sprøjtet ud over pisten. Derfor kan kunstsne kun produceres når luften er under frysepunktet. Off-piste Som navnet insinuere vil off-piste sige at man kører uden for de afmærkede områder. Pistemaskine En pistemaskine er et bæltekøretøj der udjævner og glatter pisten, også kaldet præparering. Plove At plove vil sige at man bevæger sig fremad med sine ski formet som en sneplov, dvs. at skiene er stillet som et V med skispidserne samlet. Pukkelpiste En pukkelpiste er en piste med en masse knolde på. Randonnee Randonering er en speciel skiform hvor man går op ad bjerget med skind under skiene og spænder sine støvler fast som slalomstøvler på toppen inden man kører ned. Skranse At skranse vil sige at køre sidelæns ned af pisten. Stivhed En skis stivhed er et udtryk for hvor meget den giver sig og bøjer når man løber på den. Torsion Torsion er et udtryk for skiens vridningsstyrke på tværs af dens længde akse.