Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Riders.dk | May 27, 2017

Scroll to top

Top

Offseason træning

Den første dag på ski i ferien er altid lidt svær. Man skal lige have styr på skiene igen, og teknikken skal genopfriskes. I offpisten er det svært at finde balancen og det er alt for hårdt ved dine lår. Efter den første dag, er du godt mør i benene, det er jo hårdt at stå på ski. Men hvad nu hvis man kunne træne hjemmefra, så de ømme muskler og manglende balance ikke var det der prægede de første dage på ski?

En anden ting er skiskader, hvert år sendes et utal af danske turister hjem fra deres elskede skifeire med en skade. Ved at opbygge muskler og træne din krop forebygger du de evt skader du måtte komme ud for.

Ved at bruge få minutter hver dag på ganske simple øvelser, opnår du bedre balance og dine krop er bedre forberedt til skiferien.

Balance øvelser
– Prøv at stå på et ben, mens du børster tænder eller vasker op. Hvis du kan gøre det uden problemer, kan du forsøge at lukke øjnene og gå lidt ned i knæ. Du kan også tage dine skistøvler på og gøre samme øvelse. Du vil derved få sværre for dig at styre din balance, som gavner dig i sidste ende.

– Et busstoppested er ideelt for balancetræning. Dels er bussen altid et par minutter forsinket, dels er der som regel en kantsten, man kan bruge som redskab. Stil dig med den ene fod på kantstenen – den anden “hænger” ud over kanten til kørebanen.
Gå ned i knæ – ganske langsomt – for igen at strække knæet, når du føler, at du er langt nok nede. Øvelsen træner ikke bare balancen, men gør også knæet mere stabilt. Også ved denne øvelse kan du lukke øjnene.

– Hvis bussen nu rigtig er forsinket, kan du gå videre til næste øvelse. Stil dig så tåspidserne er på kantstenen, mens hælen svæver ud over kantsten i retning mod vejbanen.
Øvelsen går ud på langsomt at sænke hælen ned mod vejen. Lige inden hælen rører, hæver man sig op på tå – hvor man eventuelt kan spejde efter bussen. Da den sikkert ikke er i sigte, sænkes hælen igen, og øvelsen fortsætter på den måde.

Træn dine lår!
Selv om du dyrker motion regelmæssigt, kan du stadig føle dig ude af form når du ligger hjemme i hytten om aftenen efter første dag på ski. Det er fordi du bruger nogle andre muskler til skiløbet, end til hverdag.