Lugter våddragten?
Det er slut med dårlig lugt i dragterne og inde bag i kassevognen!
Vi kender alle sammen lugten af fiskemelsfabrik inden i våddragten, – desværre også selvom dragten aldrig har været i nærheden af Hanstholm. Der sker bare et eller andet med neopren og lugt, når man har haft dragten på nogle gange og svedt lidt i den….!
Men nu er det slut, – NeilPryde indfører nemlig bambusfibre som standard i alle våddragt-modeller fra 3000 serien og op, samt i NPX kollektionen fra Assassin serien og op. Og udover at fjerne lugt, kan bambus og andre ting, som øger fornøjelsen ved en god dag på vandet. Her er i korte træk fordelene ved bambus-teknologien:
- Fjerner lugt – ret overbevisende, – også den helt fæle!
- Forhindrer bakterier – hvis ikke, har I et helt andet problem…
- Isolerer yderligere – den er faktisk go’ nok!
- Øger komforten i kraft af blødere indermaterialer.
Fibrene, der sidder i indermaterialet, stammer fra bambusplanter, som tørres og brændes til kul, der derefter forstøves og indbygges i tekstilerne enten i tråde eller direkte i stof.
Effekten er vedvarende, – der er ikke tale om blot en sæsoneffekt. Fordelene er altså ret umiddelbare.
Materialet har været kendt i hundredvis af år i Kina, hvor man udover at bruge det i tøj, også har brugt det til rensning af drikkevand.
Nedenfor ses et ’inside-out foto’, der viser hvordan 2010-dragterne med bambusfibre ser ud indeni.
Yderligere info: www.neilprydewaterwear.com

Vince
For god ordens skyld skal de andre producenter have nogle credits: bamboo i neopren er ikke noget nyt. Bl.a. Xcel og Patagonia har brugt det i et stykke tid. Men det er vel lidt det samme med 'liquid sealing', hvor Pryde også kom med som ca. den sidste producent.
andreashermann
-bambus har været kendt i Japan i århundreder - brugt bla til at begå harakiri - så pas på med det!
lars w.
Dragterne fås kun i lyserød.
Rigtige mænd skal lugte efter en dag på vandet
teisole
Jeg nægter at tro at de kan klare min morgenurin.
Mikkel
Jeg har læst at pis holder hajer væk..
Jeg er bange for hajer........
nekke
Pryde er faktisk de første, der bruger bambus kulstoffet i hele dragten!
Xcel indførte ganske rigtigt bambus samtidig med Pryde men kun i de særligt isolerede områder som bryst og lænd. Pryde dragterne har bambus over det hele.
Patagonia anvender derimod ikke bambus men i stedet et materiale, der beskrives som en blanding af ”Recycle polyester og Merino uld”, og som sikkert også er gode materialer.
Angående ”Liquid Sealing” var Pryde fra starten imod det, fordi Liquid Sealing er stift og begrænser dragtens fleksibilitet. Pryde har i stedet udviklet P-Skin, der har samme forstærkende effekt af samlingerne men er væsentligt mere fleksibelt.
Peter
P-Skin?? As in Pee Skin? Så det er egentlig det som sørger for at dragten ikke lugter efter man har tisset i det... Genialt!
NP = windwanksuits med ballonærmer.
andreashermann
Well well -Hvis man alligevel skal åbne sparegrisen og søger et ægte high performance suit m max flex og varme, er det nok klogt at kigge efter de store spillere på markedet worldwide. Deres dragter udvikles under benhård konkurrence i et marked der er mindst 10X større end windsurfmarkede - nemlig SURFmarkedet.
Xcel, Rip Curl, O'niell - blandt andre- er kendt for deres super dragter til cold water surf.
-Patagonia har, som dem et fantastisk udviklingshold på både design og testsiden, men sælges desværre pt kun i US.
PS -og undgå for guds skyld "Michelin dragter" (glat skin neopren aka windsurf suits/pop-eye-suits)
- fatter ikke de endnu produceres?
Jens
Det er da super-nice at der kommer så mange sjove kommentarer.
Og hvor må det da være tilfredsstillende sådan at kunne trashe seriøse indlæg, helt uden at være være hæmmet af facts, erfaring eller andre kedelige tendenser.
Keep it up, boys - det giver da helt sikkert respekt....
Peter
En bambus dragt lyder lidt stiv i det
Michael
Pryde dragterne laves, I modsætning til de forskellige surf-brands, med større ærmer. Grunden er ganske enkel, idet mange windsurfere efterspørger det. Måske ikke så meget freestyle og wavesejlerne, men helt klart kapsejlerne. Mange kapsejlere har gennem tiden måttet klippe en slidse i, - eller ærmet helt af - for at undgå syre i underarmene. NPX dragterne har derimod smallere ærmer og er primært designet til kite og padlesurf men bruges også af windsurfere, som af den ene eller anden grund ikke har behov for ekstra plads i ærmerne.
Claus
Hmm, som jeg husker NP vinter dragterne så er de piv kolde. Flere af NP Team sejlerne bruger en ekstra dragt under, for at holde varmen når vi sejleder her om vinteren.
Set i det lys er det nok rigtig rart med en dragt der flexer og har store ærmer så der er plads til en ekstra dragt inderst..
Jeg er helt enig med Hermann, min erfaring er at f.eks både Quiksilver og RipCurl paddel dragterne er varmere end windsurf dragterne (specielt NP's) .
Reinhard
Med mine XCEL paddle dragter er jeg meget mere tilfreds med end med min ellers ret gode NP5000 543, hvor forseglingerne gik i stykker allerede i anden sæson. Paddle dragter er mere bløde og sidder dermed tætter ved kroppen uden at være for stiv og det holder varmen bedre. Tror ikke jeg skifter til windsurfing dragter igen. Synes ikke der er problemer med armene.
Ellers synes jeg at "antimicrobial materials" er en marketing trend, men har igen betydning for hygiene. Men bambus er nok bedre end sølv, som nogen producenter har brugt i søkker. Sølv er giftig for den sunde mikroflora på kroppen.
I stedet for at kigge på lugten, skal man fokussere på at dragten er af god kvaltet og passer perfekt.
andreashermann
Troede nu det med, at windsurfere har KÆMPE underarme i forhold til resten af verden, var en myte som vi efterhånden havde fået aflivet, haha.
OK - kan måske se der kunne være et problem når man sejler med en stiv glatskin dragt - men så lad være!
- prøv selv at mærke på flexen i gode padledragterne nu om dage. Den er fantastisk -selv en tight dragt klemmer ikke.
Som Reinhard vil jeg også sige at div mikrobielle PR stunts ikke er det man skal kigge på (derimod varme og flex)
- brug 3 min efter hver session på at skylle dragten i rent postevand og hænge den til tørre med indsiden udad, et tørt og lunt sted.
-Så er der ikke lugtproblemer.
-I smider jo heller ikke det brugte undergarn ind på hylden igen efter brug -og nøjes m pudre det m sølvpulver eller bambuskul ved behov, vel?
Vincent
Hermann, siden du er begynd med at padlesurfe mere aktiv, synes jeg at dine underarme er blevet VÆSENTLIG mindre.. Til gengæld har du nu KÆMPE skuldermuskler og "pecto major" (tits!). Så hvis man skal følge NP's teori, skulle du nu klippe huller i skulderne og tage en kvindedragt på. Det gør Kelly Slater og Mick Fanning også læst jeg forleden dag (NOT).
Haha!
Hvis bestemte "konkurrence windsurfer" skulle få problemer under sejladsen er der noget helt galt; hvilken top/elite sportsudøver deltager i en konkurrence uden en fornuftig warm-up??? I såfaldt er verdens bedste betalte vandsporter (bl.a. de 2 herre som jeg nævnte i starten) nok ikke så professionel alligevel, fordi de klipper nemlig ingen huller ved deres skuldre (og tro mig, de muskler bliver brugt!). Som Hermann siger; en myte og alt pis og papir. Få en rigtig flexible dragt som RC's E3 neopren eller Xcel eller O'neill m.m. Og ja, de producerer ca. 20 gange så mange dragter end NP (hver), simpelthen fordi surfsporten er ca. 20 gange større end windsørfing, men der er stadig en del windsurfere i lille DK som ikke har opdaget det. Ergo; der er millioner af dollars mere til materieludvikling og testing. Hvilket selfølgelig ikke vil sige at de mindre mærker ikke kan følge med. Patagonia er blevet nævnt og de er ret små men er blevet et stort hit i det kolde vand fra California. De kommer snart også til Europa og har et helkt vildt seriøs R & D team.
Remmert
Er der nogen som har prøvet en Matuse Tumo 5/4/3 hooded vinter ?
De bliver vist lavet i 100% limestone Geoprene som har en vand-og lufttæthed på 99,7 %.
Neopren ligger max på 69,7%. Den optage næsten ingen vand, så ingen chilfaktor og den beholder sin
isolerings-værdi i længer tid ( flere år ) .Materialet er vist meget let og lige så flexible som de dure dragter.
Patagonia og West kommer også med en Geoprene dragt, men kun som et layer i en ringere kvalitet.
En spænede udvikling og måske snart slut med syrre til i underarme...
eskimo
Ligner en rigtig fed dragt. Synes det er kæmpe humor de ikke dækker alien abduction og spontaneuos combustion!!
The warranty does not cover Geoprene damaged from use other than normal recreational use. Warranty does not cover, and is not limited to, damage/cracking due to sun exposure, improper care, fin cuts, finger nail nicks, shark attack, spontaneous combustion, alien abduction, general negligence or natural aging over the course of the product's lifetime.
2900 kr er sku da ikke galt!
Kunne være super fedt ikke at syre til mere her i vinteren. hænderne er mit eneste problem nu..
andreashermann
Den ser interessant ud! - men på en dragt til hele 2900kr, ville jeg forvente dobbelt liquid seal overalt - i sidste ende hjælper det ikke, at man har "superneopren" på fladerne, hvis syninger og hjørner ikke holder tæt eller nemt går i stykker.