Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Tobias Hansen skifter til Helly Hansen

ski

Tobias Hansen skifter til Helly Hansen

I godt to år var Freeride DM arrangør og freelance skribent, Tobias Hansen, en del af teamet hos Norrøna. Nu har han imidlertid skiftet den ene norske tøjproducent ud med den anden, da han har sagt ja til at starte et personligt samarbejde med Helly Hansen.

”Helly Hansen og jeg har jo allerede et godt samarbejde omkring Freeride DM, så derfor var det egentlig en helt naturlig ting, at de skulle klæde mig på gennem hele vinteren”, forklarer Tobias Hansen.
Aftalen, Tobias har lavet med Helly Hansen, gælder indtil videre for sæsonen ud. Det betyder, at han har masser af funktionelt skitøj at skifte mellem, når han er på ski rundt omkring i de europæiske snemasser.
”Jeg var lidt bekymret for, om Helly Hansen kunne levere det tøj, jeg godt kan lide at køre med. Jeg er vældigt fokuseret på, at tøjet skal være funktionelt godt. Men samtidig skal tøjet også kunne ses. Altså ville jeg have noget med masser af farver, som gør sig godt overfor kameraet, når vi tager rundt og laver billeder. Men efter at have set deres kollektion, var jeg ikke længere i tvivl, for der er så umådeligt meget at vælge imellem”.


Første gang Tobias kørte i sine nye klæder var i uge 3, hvor han sammen med Jeppe Hansen var en tur i Italien. De blev mødt af både heliskiing og masser af powder, som det kan ses på billederne. Tobias’ næste stop bliver en 14 dages lang togrejse i Svejts i starten af februar, hvor han sammen med Marcus Lantz skal besøge St. Moritz, Andermatt, Disentis og Zermatt i et korstog for at finde urørt powder.

”Den tur bliver noget af det største, jeg kommer til at køre i år. Alle fire resorts har fået så meget sne indtil videre, at vi ikke kan undgå at komme til at køre godt skiløb, så vi tager af sted med powdergaranti”, smiler Tobias, mens man allerede fornemmer adrenalinen pumpe rundt i hans hoved.

Read more

ski

Spotlight – Lasse Svendsen

Riders.dk har fået sig en snak med en af outsiderne til det kommende DM09 i Slopestyle, Lasse Svendsen, inden det går løs i de franske alper.

Læs mere
ski

Checkup med Hans Jacob Brandt

Få en frisk statusrapport fra Hans Jacob, der lige nu er i Avoriaz for at køre DM.

Læs mere