WINDSURFSebastian Kornum vinder HIHO 2009

Sebastian Kornum vinder Highland Spring HIHO 2009, farmand Torben bliver 2’er!
Redaktionen12 år siden1 min

16-årige Sebastian Kornum blev i 25 års jubilæumsåret for surfklassikeren Highland Spring HIHO den første junior nogensinde, der tog overalt sejren. 50 konkurrenter fra 14 lande blev sat på plads, – deriblandt også farmand Torben, som sluttede på andenpladsen præcis 13 år efter at han selv vandt stævnet.

 

HIHO er en kendt surfklassiker og betegnes som en af verdens bedste surfoplevelser. HIHO er nemlig ikke kun et surfstævne, men også en eksotisk, maritim ferie. Et surfstævne, som også Virgin-bossen Richard Branson undertiden har deltaget i og ved samme lejlighed inviteret hele feltet på stop på hans private ø Necker Island.

 

Surferne med familie og venner bor på 43 fods Moorings charterkatamaraner. Mens bådene sejles den direkte vej mellem start og mål, dirigeres surferne ud på 10-20 sømil distancesejladser med stop på en lang række britiske jomfruer som Virgin Gorda, Jost Van Dyke, Peter Island, Cooper Island, Salt Island, Little Thatch, Sandy Cay og mange flere.

 

 

 

I årets udgave, der samtidig var 25 års jubilæum, deltog 50 windsurfere fra 14 nationer, og første etape var en 14 sømil halvvind fra Virgin Gorda til koralrevet Anegada. Sebastian måtte nøjes med fjerdepladsen slået af de tungere sejlere.

 

En anelse bedre gik det næste dag, hvor feltet skulle gennem en 20 sømil distance på tværs af Sir Francis Drake Channel mellem Tortola og en række småøer. Sebastian tog starten, og farten var god, men han havde svært ved at skelne mellem øerne og finde bøjerne, så to lokale sejlere slap forbi umiddelbart inden mål.

 

Derefter gik sejladserne væk fra de lange lige stræk og over til at sejle rundt om småøerne Little Thatch og Sandy Cay, og det passede Skive-surferen langt bedre, så med fire sejre i træk, – og lige så mange andenpladser til hans far Torben, kunne far og søn efter en uges sejladser lade sig hylde som vindere på hver sin måde.

 

 

Torben Kornum: ”For mig var det faktisk en større sejr at se Sebastian vinde HIHO end da jeg selv stod øverst på skamlen for 13 år siden. HIHO er ganske vist ikke et internationalt mesterskab, men det er en klassiker, som mange topsurfere har vundet gennem tiderne, og man kan godt være stolt., når man får sit navn indgraveret i HIHO-platten sammen med de øvrige vindere gennem 25 år.

 

Sebastian måtte for et par måneder siden tage en svær beslutning i forbindelse med sin planlægning af sæsonen, for mulighederne bød både på deltagelse i årets juniorverdensmesterskab i slalom (på Bonaire) og dermed et forsvar af VM-titlen fra 2008, – og Highland Spring HIHO surfstævnet. Derudover kom der også i sidste øjeblik en chance for at deltage i UVM for RS:X OL-brættet i Brasilien i samme periode.

 

Sebastian: ”Det var en svær beslutning. I virkeligheden ville jeg nok gerne have deltaget i alle tre stævner, men efter at have snakket meget med min far om det, blev vi enige om at det er godt for mig at prøve at holde lidt ferie fra kapsejladser og i stedet bruge en sommer på at lege så meget som muligt. Jeg træner flere end 180 dage om året og deltager i over 20 stævner, så programmet er stramt. Med fravalget af de to VM-stævner kunne hele familien i stedet få en fantastisk oplevelse i Karibien sammen, og det er jeg meget glad for nu. I øvrigt er jeg jo stadig ung, så jeg skal nok nå at deltage i alle de internationale mesterskaber også. ”

 

”Nu glæder jeg mig til at komme til Klitmøller sammen med mine danske surfkammerater.”

 

Redaktionen

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Xlife Media
Sundkaj 125, Pakhus 47 2. th.
2150 Nordhavn
CVR. 31164613
info@riders.dk
Tlf. 28403882

Dankort
Diners
Mastercard
Visa

Riders.dk er danmarks største online portal for surf- og freestylekulturen med rødder tilbage til 1999 og stiftet af aktive udøvere i miljøet. I dag drives Riders.dk af en gruppe frivillige ildsjæle – Riders.dk Crew'et.