Kenneth Danielsen på Fuerteventura
Jeg har netop forladt Fuerteventura efter 10 dage i sandet. Jeg sidder i skrivende stund i London lufthavn, hvor jeg lige har 12 timers ventetid inden mit næste fly. Måske jeg skulle booke min billet i god tid næste gang, så jeg kan flyve direkte? Jeg ankom til Fuerte sidste torsdag med færgen fra Las Palmas, Gran Canaria, så jeg havde lige 4 dage at træne i, inden stævnet startede. Det er første gang, jeg var på øen, så jeg var rimelig spændt på at komme ud og prøve at sejle der. De første par dage skulle jeg bo med danske/australske Jesper Orth og engelske Mat Pearch, hvorefter jeg flyttede over til Michael Rossmier aka. Mr. Tricktionary. De to førstenævnte var allerede godt i gang med slalomstævnet, som startede nogle dage forinden min ankomst.
Det første de sagde til mig var: "det blæser vildt meget, og det er mega choppet". Vinden her er offshore, og vandet er helt krystalblåt, og det ser ikke mindre end fantastisk lækkert ud, så jeg tænkte bare, at så slemt kunne det da ikke være. Med lidt eftertragtet hjælp fra min Simmer-teammate Kurosh Kiani, fik jeg slæbt mine bags ind i det alt for varme geartelt, var det tid til at komme på vandet. Jeg riggede 4.5’er, for de andre sagde jo, at der var en del vind. Vinden var vildt stødende og mere end nok til 4.5’eren. Til gengæld var det også mega choppet, med udadgående chop, og indadgående swell. Det er væsentligt sværere at sejle i, end det ser ud, og det er alt andet end fladt. Kun helt inde på indersiden under land kan man finde noget fladt vand en gang i mellem.
Næsten alle de andre freestylesejlere var også ankommet for at træne inden stævnestart, og der blev ikke sparet på actionen. De næste par dage var vinden bare endnu kraftigere, og jeg var godt overpowered på min 4.2’er. Fordi vinden er meget offshore, så er den også meget stødende, hvilket gør, at man en gang imellem får lavet nogle vilde styrt. Dette måtte nogle af sejlerne også mærke på egen krop, da både Antxon Otaegui og Anthoney Ruenes blev skadet før stævnet startede.
Mandag var der indskrivning til freestyle stævnet, og om aftenen var der afslutning for slalom sejlerne og samtidig åbningsceremoni for freestylesejlerne.
Tirsdag morgen startede første singleeliminering, og jeg havde østrigske Mauricio Alvarez AUT-86 i mit første heat. Det var low tide fra morgenen af, og der var faktisk nogenlunde fladt vand i forhold til de forgangene dage. Jeg valgte at tage min 4.2’er igen og følte mig godt tilpas under opvarmningen. Med en heatlængde på 6 min og 4 moves på begge halser, var der ikke plads til mange fejltrin. Jeg valgte derfor at satse på de lidt mindre svære moves til at starte med for at være sikker på at få noget på score sheets’ne, og så slutte af med de sværeste moves. Det viste sig at være en god taktik, for da heatet var ovre, var jeg gået videre fra mit første PWA heat nogensinde!
Super stoked gik jeg op for at se, hvem jeg havde i næste heat. Det var så ikke den bedste modstander, man kunne ønske sig, for på tavlen stod der Gollito vs. Danielsen. Nå tænkte jeg, så må jeg jo bare gøre mit bedste og krydse fingre. Jeg sejlede også mit bedste heat nogensinde og faldt ikke i vandet en eneste gang under hele heat’et. Men Gollito tog forventet nok sejren og gik fortjent videre. Han endte i øvrigt også med at vinde single-elimineringen.
Efter Single-elimineringen valgte overdommeren Duncan at køre direkte over i dobbelt-elimineringen. Her var jeg allerede et hop oppe af elimineringslisten, da jeg vandt mit første heat i singlen, og jeg skulle sejle mod brasilianske Levi Lenz. Det var nu ret sent på eftermiddagen, og vinden var blevet rigtig ustabil samtidig med, at det var blevet high tide, hvilket betød en del mere chop. Jeg fik en rigtig dårlig start, da jeg fik placeret mig selv i et stort vindhul, ligesom heatet starter. Det slog mig ret meget ud af kurs, for det betød, at jeg ikke kunne lave mine moves i den rækkefølge, jeg gerne ville. Lidt stresset får jeg lavet nogle halvdårlige moves, og det alt for choppet vand gør, at jeg ryger i karet et par gange. Jeg var ret skuffet over min egen præstation og var heller ikke gået videre mod Livi i dobbelten. Der blev sejlet helt til semifinalen på førstedagen, hvilket betød, at der kun manglede 8 heats før dobbelten var i hus. Dagen efter fortsatte dobbelteliminering, men efter de første par heat forsvandt vinden på mystisk vis. Sidst på eftermiddagen vendte den dog tilbage, og Gollitto vandt denne gang over Tonky Franz, som havde slået Brawzino ned på tredjepladsen.
På tredjedagen var der helt vindstille, selvom vejrudsigten lovede masser af vind. Det er et fænomen, som de lokale kalder calima, hvilket betyder "ingen vind", men til gengæld bliver det en million milliard grader varmt. Det eneste fornuftige man kan fortage sig er at hoppe i vandet ca. hver halve time for ikke at smelte helt. Dette fortsatte helt til stævnets sidste dag, hvilket betød at den første dobbelteliminering var det endelige resultat. Jeg endte dermed på en 25’ene plads.
Efter en ret hektisk måned på de kanariske øer ser jeg efterhånden ret meget frem til at komme hjem igen. Jeg se tilbage på en super fed oplevelse, og en måned jeg helt sikkert aldrig glemmer.
Sponsor: Simmer, RRD, MFC, Aeron, Mystic, Skishop, PLASMA