WINDSURFVagtskifte i NeilPryde Ø-Grandprix

Redaktionen11 år siden1 min

Efter rigtig mange års tro tjeneste har koordinatoren for NeilPryde ØGP serien, Viktor Schmidt, Kolding, valgt at give opgaven videre til Bent Niss fra Ålborg.

Viktor var med fra starten tilbage i 2001 og har en betydelig del af æren for at NeilPryde Ø-Grandprix serien gennem flere år har været Danmarks største windsurfingaktivitet (målt på totale antal deltagere).

I vintermånederne har Viktor koordineret datoer og praktiske foranstaltninger med de arrangerende klubber, og han har også været på pletten med flag og bannere og præmier ved stort set alle stævner gennem tiden. Han har selv deltaget i de fleste GP’er, og det vil han også fremover gøre, men uden at skulle bekymre sig om afviklingen af stævnets praktiske opgaver.

Foto_BentBent Niss fører stilen videre og har også ideer til forbedringer, blandt andet i forbindelse med resultatformidlingen umiddelbart efter stævnet. Bent har også lavet aftale om et par nye steder i landet, og i Århus GP’et er konceptet ændret fra langdistance til slalom.

Bent Niss er mastersejler og ivrigt medlem af Nordjysk Windsurfingklub i Ålborg. Han kan om nogen tale med om betydningen af et stævne som ØGP, hvor bredden er i fokus, og hvor oplevelse og socialt samvær er mindst lige så vigtigt som kapsejladsen.

NeilPryde Scandinavia A/S og en hel masse windsurfere og kitere takker Viktor Schmidt for mange gode oplevelser gennem årene og byder samtidig velkommen til Bent Niss!

IMG_0282

Redaktionen

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Xlife Media
Sundkaj 125, Pakhus 47 2. th.
2150 Nordhavn
CVR. 31164613
info@riders.dk
Tlf. 28403882

Dankort
Diners
Mastercard
Visa

Riders.dk er danmarks største online portal for surf- og freestylekulturen med rødder tilbage til 1999 og stiftet af aktive udøvere i miljøet. I dag drives Riders.dk af en gruppe frivillige ildsjæle – Riders.dk Crew'et.