SKIPeugeot ny sponsor på den danske skiscene

Redaktionen11 år siden1 min

Peugeot og bilforhandler Peugeot Vejlebo & Winther er gået ind i et nyt sponsorsamarbejde i dansk skiløb med sponsorater til blandt andet Nikolaj Vang og RAD film produktion der nu kører rundt i nye biler.

Læs pressemeddelelsen her:

Peugeot støtter danske skitalenter
Dansk skisport er i så stor udvikling, at firmaer som Peugeot Vejlebo & Winther er begyndt at sponsere skiløbere og filmhold med spritnye biler – en udvikling der hidtil kun er set inden for mere pengestærke sportsgrene.

Den erfarne freeskier, Nikolaj Vang, og det danske filmselskab, RAD Film Production, kan nu cruise af sted på optagelser til det sneklædte Europa i spritnye biler sponseret af Peugeot Vejlebo & Winther.

“Bilerne fra Peugeot Vejlebo & Winther giver vores produktion og de danske atleter en vitaminindsprøjtning af karat. Det bliver hermed nemt, hurtigt og billigt at transportere filmhold og løbere fra A til B,” udtaler Anders Bjørndahl, freeskier og medejer af RAD Film Production.

Anders Bjørndahl vil, blandt andet sammen med den anerkendte fotograf Nikolaj Jungersen, køre danske ski- og snowboardtalenter rundt i Europas snørklede alpepas i jagten på snowparker, den bedste freeride og urbane locations.

Også Nikolaj Vang er begejstrede over Peugeot Vejlebo & Winthers nye satsning.

”Min nye Peugeot 5008 vil styrke mit arbejde med undervisning (dincamp.dk), DM i freestyleski og min egen sportslige satsning markant. Jeg kommer hurtigt og sikkert rundt – det er den ideelle bil til lange ture på den tyske autobahn og til alpernes isglatte hårnålesving,” udtaler Nikolaj Vang, en af de absolut mest erfarne og vindende personligheder inden for dansk freeskiing.

Mød de danske skistjerner
Samarbejdet skydes i gang den 21. januar klokken 18.00 hos Peugeot Vejlebo & Winther, Maglegaardsvej 5 i Roskilde. Det sker med fremvisning af årets danske skifilm ’Double Up’, trampolintræning samt rådgivning i træning og køb af udstyr ved Nikolaj vang.

Afslutningsvis får du en forsmag på skiløbernes talent, når der kæmpes om klækkelige præmiesummer i en head-2-head boxsession (en lang boks, som skiløberne hopper op på og laver forskellige tricks på) med specielt inviterede freestyle-skiløbere fra den danske elite.

Redaktionen

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Xlife Media
Sundkaj 125, Pakhus 47 2. th.
2150 Nordhavn
CVR. 31164613
info@riders.dk
Tlf. 28403882

Dankort
Diners
Mastercard
Visa

Riders.dk er danmarks største online portal for surf- og freestylekulturen med rødder tilbage til 1999 og stiftet af aktive udøvere i miljøet. I dag drives Riders.dk af en gruppe frivillige ildsjæle – Riders.dk Crew'et.