Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Dansk deltagelse i Austrian Open var ingen succes

Austrian Open

Dansk deltagelse i Austrian Open var ingen succes

For nylig blev den prestigefyldte konkurrence Austrian Open afholdt i Kitzsteinhorn i Østrig, i år også med dansk deltagelse af Rasmus Dalberg og Hans Jakob Brandt Olsen. Desværre endte den danske deltagelse ikke helt som forventet. Rasmus DJ som døjer med en rygskade for tiden, gik kort på den sidste kicker under træningen og slog sig så hårdt, at han valgte at tage tilbage til danmark til sin egen fysioterapeut. Dette betyder desværre også at han har droppet European Open i denne uge. Hans Jakob var ramt af sygdom og måtte springe en træningsdag over for at forsøge at samle kræfter. Under selve konkurrencen endte det dog med et løb han slet ikke var tilfreds med, og dermed var Austrian Open ingen dansk succes.

Andreas Hatveit smider underflip af The Elephant Rail

Det var det tilgængel for vores skandinaviske broder, Andreas Hatveit, der nappede førstepladsen. Under perfekte forhold smed han clean løb på den korte slopestylebane blot indeholdende 2 rails og 2 kickers. Hans run bestod af en “270 på pretzel 270 ud” på det første rail, underflip ud fra Elephant Rail’et sammen med en rightside double cork 1260 og en switch 900 mute på kicker’ne. Udover førstepladsen på podiet hev Andreas en stor portion af de 20.000 dollars præmiepuljen lød på.

Elias Ambühl snuppede anden pladsen med en kæmpe switch double cork 12 og en rightside bio 900 reversed mute efterfulgt af Roy Kittler på tredjepladsen. Roy gik videre fra kvalifikationen som nummer 9 men imponerede i finalen og nappede den sidste podieplads med en masiv switch leftside 1260 mute og en rightside cork 900 tail grab på de to kickers.

Elias Ambühl på kickeren i Kitzsteinhorn

Den lokale østriger Patrick Hollaus tog fra Kitzsteinhorn med titlen som Austrian Champion skarpt forfulgt af hans landsmænd Tommy Hupfauf og Tobi Tritscher. Hollaus endte som nummer 14 i den samlede stilling og det er hans bedste resultat siden hans lange skadesperiode.

Udover den imponerende konkurrence var der også sørget for et after party af stor kaliber. Eventets officielle bilsponsor, Fiat, fragtede alle riders til Kaprun Castle hvor der blev holdt live koncert med Cali P fra Inspired Media Concepts.

1) Andreas Hatveit 2) Elias Ambühl 3) Roy Kittler

Finale resultat

1 ) Andreas Hatveit
2 ) Elias Ambühl
3 ) Roy Kittler
4 ) Byron Wells
5 ) Ian Cosco
6 ) Jonas Hunziker
7 ) Ole Mustad
8 ) James Woods
9 ) Espen Bergh
10 ) Markus Eder

Alle photos: © Austrian Freeski Open / Christoph Schöch

Read more

burn

Video fra DM i Jib 2011 - update

Danmarksmesterskabet i Jib 2011 på Underground Jib Arena viste sig at være en stor succes hvor mange fotografer lagde vejen forbi for at tage billeder. En af dem var Martin Paldan som også har...

Læs mere
frostgun invitational 2011

Frostgun Invitational 2011 på TV2 Sport

En lille reminder til alle om at huske at tænde for fjernsynet i aften. I dag onsdag den 2. marts klokken 23.00 er der nemlig præmiere på Frostgun Invitational på TV2 sport. Her kan du se alt hvad...

Læs mere