/Frederik Højgaard – Svensk skolegang fører til succes

Frederik Højgaard – Svensk skolegang fører til succes

Af Redaktionen

17-årige Frederik Højgaard Larsen er med på den efterhånden ret udbredte trend blandt danske freestylere, nemlig at gå på skigymnasium. Frederik, som går på Vännäs gymnasium oppe i nordsverige, imponerede stort under sidste uges DM hvor han som rookie hev en imponerende 5. plads hjem i slopestyle. Riders.dk har hevet fat i det unge talent til en snak om Vännäs, svensk mad og træklifter.

Hey Højgaard! Tillykke med din 5. plads i slopestyle i forrige uge. Kom den helt uventet eller var det som du havde regnet med?

Hey! Det var lidt over forventning. Jeg lå midt imellem Knudsen og Duus som begge virkelig kørte godt, så at jeg kan måle mig med dem er jo dope. Men havde på forhånd håbet at gå i finalen.

Du imponerede i hvert fald en del! Du går på første år i Gymnasiet i Vännäs. Har det haft afgørende betydning for din placering?

Ja det har det bestemt! Det er ikke så hammer mange store kickers jeg får kørt heroppe i Vännäs, men det at man kan kører 3 gange om ugen gør selvfølgelig at man er en del mere sikker end hvis man kørte en uge med familien og en uge på camp. Og så også det at man kører med svenskerne hvor mange af dem er helt latterligt gode til at kører. Det er god træning at prøve at følge med.

Hvordan fik du egentlig idéen om at droppe det almene gymnasium i danmark og flytte op til det kolde nordsverige?

Puha, jeg tror ikke Frederik Højgaard orkede at skulle undvære ski de næste 3 år. Så fandt derfor fandt han Vännäs gymnasiet som kunne tilbyde, at man kunne kombinere skole og skiløb = HELL YEAH!!! Som en bonus er svenskerne ikke er de skarpeste i skolen, så hvis du ikke er den bedste til 14 grads ligninger så er det også et godt alternativ.

Der er efterhånden en god håndfuld danskere som går deroppe. Virker det som ekstra motivation, eller ville det havde været bedre at være enlig dansker i svenskerland?

Nej det er for fedt! Desværre er der 4 styks dannebrog der får huen på til sommer, men jeg har jo stadig min elskede roomie Frederik Skriver fra hareskoven. Jeg ved faktisk ikke om der starter nogle nye efter sommer? Men det håber jeg da! Ellers er svenskerne også sjove nok.

Du var til DM med 2 andre fra Vännäs. Er der nogen intern konkurrence blandt danskerne deroppe om hvem der er bedst?

Nej det er ikke så slemt. Selvfølgelig vil man gerne udvikle sig meget heroppe og vise det for folk, men det er nu stille og roligt.

Du er i hvert fald godt i gang med udviklingen! Hvad står resten af sæsonen så på?

Det kræves hvis man skal følge med i dagens freestyle cirkus! Jeg skal prøve at catche lidt op i skolen fordi jeg har været meget væk her på det seneste (den var mor glad for at hører). Ellers bliver der bygget nye og forhåbentlig større kickers heroppe i vännäs i uge 15, så der skal jeg lære en masse nye tricks og pushe den lidt. Og så hvis ikke det slår helt fejl har jeg råd til at tage på camp igen i år, det er jo altid for fedt!

Lang kanin! Bliver du i øvrigt aldrig nogensinde træt i røven af at tage svenske træklifter dagen lang?

Jo for fanden! Det var den vildeste befrielse at kunne køre med stolelift i hele uge 12. Og selvom alle de andre DM deltagere ville have snescootere og limousiner til konkurrencen havde jeg the time of my life i stoleliften!

Synes du så at den generelle danske freestylegruppe er blevet for fine på den med X-games baner, sippet drinks og dyre tøser?

Ja, de skulle prøve en uge i Vännäs uden sponsorater, stolelift, præmiepiger og chokopops til morgenmad. (jeg er nede med X-games banen dog!)

Hvad byder morgenmaden i Vännäs da på? Kunne forestille mig den traditionelle svenske ret, pølser med rejesalat?

Det er svenske kötbullar med havregryn. Den svenske madkultur er helt og aldeles forfærdelig, og det er mega nederen når man ellers kommer fra et land som danmark med en dejlig rig madkultur. Heroppe er de overbevist om at kalorier er en god ting, så hvis Chris McDonald så det her ville han skide i bukserne.

Dermed et stort shout out til den danske madkultur! Er der andre du vil skyde beærende ord efter her på falderebet?

Yeah! Der er bestemt nogen der skal have shout outs! Mine forældre for at betale og hjælpe mig igennem det her show, min bror Mikkel for overhovedet at have lært mig at stå på ski, Fugmann for de billige ski, Frederik Skriver for ikke at vække mig i morges da vi skulle have national prøve i matematik og min homie Leo Björklund for at lærer mig gøgl!

Tak for det! Vi spiser en gang smørrebrød til ære for dig!