Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Riders.dk | December 3, 2016

Scroll to top

Top

4 Comments

Riders.dk test af energidrikke

Varmen trykker over København i mindst lige så stort et omfang som det trykker inde i hovederne på Riders.dk’s egne Troels Iversen og Alexander Vissing. Aftenen forinden havde været brugt til Surfernes Hawaii fest hvor det traditionen tro stikker helt af.

Dagen var derfor sat af til chill på taget af Købmagergade og dermed også den længe ventede Riders.dk test af energidrikke. Nogle husker måske da Lakridspiben i 2009 holdt sin test af energidrikke fra et schweizisk supermarked, så da energidrikke siden hen er blevet lovlige i DK fandt Riders.dk det på tide at finde den bedst smagende energidrik på de danske hylder.

Energidrikke er et must inden for enhver form for ekstremsport og til formålet var der blevet støvet 14 forskellige energidrikke op i byen. Troels og Alexander var sat i stævne som dommerpanel sammen med Christian-Emil Thorup og Lisa Sauerwein sørgede for det praktiske.

Energidrikkene er udelukkende blevet vurderet ud fra blindsmagning og bliver bedømt med en score fra 0 til 5 Riders.dk logoer. De er herunder listet efter alfabetisk orden og der er desuden opgivet produktfacts som koffeinindhold, pris og købested.

Enjoy!

 

Burn Intense Energy

320 mg/l koffein – 19,95 DKK – 7 eleven – Pilestræde, Kbh

Burn har efterhånden fået promoveret godt og grundig på den danske ski- og snowboardscene, og deres Intense Energy er flagskibet. Den fungerer med sin kraftige røde farve og eksotiske frugtsmag perfekt som guilty pleasure og scorer dermed højt hos Riders.dk. Den gode frugtsmag gør den desuden ideel til at blande op med alkohol.

 

Burn Mocha

320 mg/l koffein – 10,00 DKK – 7 eleven – Pilestræde, Kbh

Her har vi så en energidrik som skiller sig helt ud fra resten af mængden. Mocha er navnet, og der hersker dermed ingen tvivl om hvor smagsløgene går hen ad. Desværre er resultatet blot smagen af en kold kop fortyndet kaffe tilsat et ekstra skud koffein, og man kan overveje hvad Burns ide egentlig var bag denne her. At få kaffedrikkere til at drikke energidrik?

 

Burn Refreshing

320 mg/l koffein – 19,95 DKK – 7 eleven – Pilestræde, Kbh

Burns nyeste skud på stammen som lige har ramt hylderne rundt omkring i landet. Den smager stærkt af Kiwi ved indtagelse, men smagen dør derefter hurtigt ud. Den er gennemført eksotisk og har et helselook med sin azurblå farve. Et frisk pust på energidrikmarkedet.

 

Carabao

200 mg/l koffein – 17,00 DKK – Candy Megastore – Amagertorv, Kbh

Den thailandske energidrik med den atypiske dåseform. Stærk tisgul farve som en anden drukblære og en sur smag der får kæberne til at trække sig sammen af væmmelse. Den er desuden helt igennem flad og uden brus, og det eneste den kan bruges til er at skille sig ud fra mængden ligesom en polak på monoski i parken.

 

CULT

320 mg/l koffein – 18,00 DKK – Candy Megastore – Amagertorv, Kbh

Danmarks egen energidrik imponerede ikke dommerpanelet meget med sin tisgule farve og tandpastasmag. Samtlige deltagere fandt den desuden kvalm allerede efter få slurke, og den syntetiske smag er ikke til at tage fejl af.

 

CULT Light

320 mg/l koffein – 18,00 DKK – Candy Megastore – Amagertorv, Kbh

Lightversionen af Cult imponerede heller ikke dommerpanelet. Den giver samme smagsoplevelse som en budget æblejuice fra Aldi fortyndet 10 gange op med vand, flad og ekstrem kedelig. Kort sagt en kæmpe skuffelse og dermed også testens klare taber.

 

Hustler Energizer

240 mg/l koffein – 6,00 DKK – Netto – Landemærket, Kbh

Testen billigste energidrik og Nettos eget mærke. Smager af flad æblejuice med en ekstrem bitter eftersmag, og hele testpanelet var enige om at der ikke er meget at komme efter her udover den attraktive pris.

 

Mad Croc

320 mg/l koffein – 18,00 DKK – Candy Megastore – Amagertorv, Kbh

Dåsen med den røde krokodille lever op til sit skarpe logo, nemlig sur og ætsende. Smager meget syntetisk og eftersmagen sender overvejende tanker til én om hvorvidt det man drikker har overskredet sidste salgsdato.

 

Pure Rush Berry Apple

320 mg/l koffein – 20,00 DKK – Candy Megastore – Amagertorv, Kbh

Var det en Cider med skovbær vi netop hældte indenbords? Den tydelige hindbær smag er ikke til at tage fejl af og det smager ikke som en væske der har noget med energidrik at gøre. Vi kan dog ikke løbe fra at den smager godt, men man skal dog overveje om den meget fimsede dåse med triballogo er noget der vil give respekt på bjerget?

 

Pure Rush Guanabana

320 mg/l koffein – 20,00 DKK – Candy Megastore – Amagertorv, Kbh

Ligesom den anden drik fra samme firma har denne heller ikke meget med energidrik at gøre. Smager mest som passionsfrugtjuice, bare tilsat en ordenlig røvfuld koffein. Ligesom Berry Apple versionen er der ikke meget maskulint over dåsen og den egner sig måske bedst til det kvindelig køn en varm sommerdag.

 

Red Bull

320 mg/l koffein – 20,95 DKK – 7 eleven – Pilestræde, Kbh

Der er ingen tvivl om at Red Bull er kongen inden for energidrikke. Dommerpanelet blev enige om at det er svært at sætte en decideret kommentar på denne drik da alle med det samme kunne genkende Red Bulls karakteristiske smag som i manges øjne er definitionen på energidrik. Red Bull smager som en energidrik skal smage uden noget fancy lir. Punktum.

 

Red Bull Sugarfree

320 mg/l koffein – 20,95 DKK – 7 eleven – Pilestræde, Kbh

Et generelt overset modstykke i forhold til den klassiske Red Bull. Dommerpanelet fandt den utrolig behagelig at drikke da den hverken er for sød eller for syntetisk, og dermed heller ikke kvalm i længden. Det er en drik man kan drikke mange af, og dens perfekte sukker og kulsyrebalance bidrager yderligere til at Red Bull Sugarfree bliver testens samlede vinder!

 

X-Ray

240 mg/l koffein – 6,50 DKK – Irma – Illum, Kbh

Ligesom Hustler Energizer hører X-Ray til blandt de billigste i flokken og hele dommerpanelet var utroligt positivt overrasket. Den er måske lidt flad i det, men smagen er derudover ganske fin uden at blive for syntetisk. Den smager som en energidrik skal smage, dog uden det sidste kick. Det giver den derfor titlen som bedste energidrik til prisen!

 

X-Ray Pinkgrape

315 mg/l koffein – 15,00 DKK – Candy Mega Store – Amagertorv, Kbh

Den dyrere storebror til X-Ray har en utrolig lighed med smagen af Burn Intense Energi – dog lidt mere flad i det. Farven er fimset lyserød og vores dom er, at den nok mest egner sig som opblandingsprodukt sammen med alkohol.

Det var alt hvad Riders.dk kunne hive op fra DK’s kælder af energidrikke. Konklusionen må være at de store mærker som Red Bull og Burn trods alt smager bedre, hvilket ikke bør kommer bag på nogle med de budgetter og erfaring der ligger bag. X-Ray imponerede alle med sin billige pris og sin udmærket smag, og det er værd at tage med, at man for en Red Bull eller Burns pris kan få 3 styk X-Ray.

Riders.dk ønsker alle et forsat godt forår og kommende sommer, og husk nu at nyde en kold energidrik i ny og næ!

 

Comments

  1. fedt fedt fedt med sådanne en test 🙂
    Dog undre det mig, at den sukkerfrie redbull vinder.

  2. Anders K

    Hvordan har i fundet frem til koffeinindholdet i X-ray? 🙂

    mvh.

    Anders K

  3. Anders K

    Der er altså kun 136mg koffein pr liter i X-Ray og Hustler…

  4. Koffeinindholdet er ikke oplyst de to dåser, og da vi ikke umiddelbart kunne få fat i producenten, har vi “googlet” os til oplysninger på X-ray og Hustler.

Submit a Comment

Leave a Reply