SKINorsk jente afslag og fantastisk freeride

Redaktionen10 år siden1 min

Stryn sommerski gav os en velkomst der er ligeså varm som mine kinder er efter en solid gang sol henover weekenden. Det altid glade nord har dog været ramt af god blanding mixede vejrbolsjer, der udover bluebird også tæller tåge og regn.

Det var derfor et skuffet Riders.dk der ankom mandag morgen ved Stryn sommerskicenter. Til trods for den blonde jente’s udseende, var det desværre ikke nok til at opveje morgenen meddelelse. Liften var lukket i dag.

No worries! Stryn er et freerideparadis, så vi smed ski og snowboard på nakken og hikede en linje. På trods af den store mængde regn var sneen stadig en fornøjelse at slå sine sving i!

For hver dag der går bliver man yderligere et ekstra nyk imponeret af fjeldene omkring Stryn. Et freeride paradis med linjer som bare venter på at blive kørt og klipper der skriger efter dig i håb om at ligge luft til dit næste drop.

Sommervejret i norden er ligesom i alperne og skifter på ingen tid. Så da tågen trak indover fjeldene valgte vi at fatte skovlene og stable en hurtig BC kicker på benene. Den gode kompakte sne gjorde kickeren nem at bygge, og bød på masser af action i alt fra crewets begynders første 1’er, til rodeo 5 og 7.

Efter endnu en super dag på fjeldet gik vi ejeren af Stryn i møde. Han havde desværre dårlige nyheder. På grund af meget snesmelting og store regnmængde var hovedpisten i toppen bukket under for presset. Stryn sommerskicenter er derfor lukket for sæsonen selvom der stadig er pænt med sne.

Som altid er personalet super flinke, og vi blev tilbudt at blive kørt specielt op med stolliften i morgen så vi kan få adgang til det øverste del af fjeldet. Her ligger der stadig 3 meter sne på breen!

Vi takkede pænt ja, og med en vejrudsigt der lover sol de kommende 1-2 dage skal Stryn nok stadigvæk byde på massere af fantastiske oplevelser. Hold derfor skarpt øje med Riders.dk i de kommende dage. Her til sidst kan i som altid nyde nogle flere lækre skud fra de seneste dage på fjeldet!

/ Vissing

Redaktionen

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Xlife Media
Sundkaj 125, Pakhus 47 2. th.
2150 Nordhavn
CVR. 31164613
info@riders.dk
Tlf. 28403882

Dankort
Diners
Mastercard
Visa

Riders.dk er danmarks største online portal for surf- og freestylekulturen med rødder tilbage til 1999 og stiftet af aktive udøvere i miljøet. I dag drives Riders.dk af en gruppe frivillige ildsjæle – Riders.dk Crew'et.