Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Ta' med Riders.dk til Chamonix

business

Ta' med Riders.dk til Chamonix

I uge 5 arrangerer Riders.dk en freeride tur til Chamonix i Frankrig.

En uges freeride med puddersne på Europas tag under kyndig vejledning af instruktører og uddannede bjergguider.

Turen er for dig der elsker frisk puddersne, uberørte bjergsider og vil udfordres til at blive en bedre freeride skiløber eller snowboarder.

I samarbejde med UCPA Danmark, har vi sammensat en camp, hvor der ikke bliver gået på kompromis, hverken på oplevelser eller med sikkerheden.

I løbet af ugen vil du opleve det imponerende og særprægede terræn i og omkring Charmonix – Europas ubestridte freeride mekka. Vi bliver inddelt på hold efter niveau og målsætning. De forskellige hold vil blive ledsaget af højt uddannede instruktører og bjergførerer. Et samarbejde mellem Rossignol og UCPA, gør det muligt at tilbyde gratis udlejning af Rossignol freerideski og snowboards. Vi anbefaler dog deltagerne, at medbringe deres egne bredde planker eller snowboard da vi ikke kan garantere den rigtige model til dig er lager.

Der vil blive uddelt præmier for spektakulære bedrifter på bjerget. Ydermere har vi de nyeste skifilm med til fremvisning i bussen og på centret. Om aftenen vil vi vise dagens billeder fra bjerget. Husk at medbringe dit kamera, da campens bedste billede bliver belønnet med en flot præmier.

Prisen inkluderer:

• Transport m. bus
• Indkvartering på UCPA Center i Chamonix,
• 6 ½ dags liftkort
• Fuld pension (morgen, middag, aften)
• Alt nødvendigt udstyr inkl. skileje og sikkerhedsudstyr
• Undervisning i lavineudstyr
• 23 timers bjergguide/undervisning efter eget ønske.
• Foredrag om sne, bjerge og laviner på Lavinecenteret i Chamonix.

Pris for hele pakken: 6.695,-

Bestil og læs mere

Sikkerheden skal være i top, så hvis du ikke selv ejer lavineudstyr (lavine sender/søger, sonde og skovl), kan du låne det kvit og frit på destinationen. Det eneste du skal huske er, at medbringe en rygsæk til udstyret.

NB: Af sikkerhedsmæssige grunde er det 100% UCPA’s ansvarlige der afgør, om dagens planlagte tur realiseres eller ændres.

Hvor skal vi bo?
Centret er centralt beliggende i Chamonix, ca. 400 m fra SNCF-togstationen. Ved solnedgang kan du sidde på den store terrasse og drømme dig op på toppen af Mont Blanc. Vores Art Center er beliggende i landsbyen. Vi har bar, natklub, billard, badminton mv. og i nærheden er der et stort udvalg af restauranter, butikker, barer, biografer og swimmingpool.
Vi bor i hjertet af Chamonix – centeret har 210 pladser, og der er overnatning i 4,5 eller 6 – sengs værelser med brusebad og toilet i tilstødende lokaler. På centeret findes der bl.a. sauna, bar og internet. Dobbeltværelser er muligt, men afhænger af tilgængelighed. Sengelinned er selvfølgelig inkluderet, dog skal du huske håndklæde.
Vi har bar, natklub, billard, merchandising, internet, playstation, badminton og ikke mindst underholdende aftenarrangementer. I nærheden mange restauranter, butikker, barer, biograf og swimmingpool.

Et skiløb man ikke finder magen til i hele Europa!
Chamonix er beliggende ved foden af Mont Blanc i den nordvestlige del af De Franske Alper. Det første vinter OL blev afholdt i Chamonix i 1924, og dermed slog Chamonix sit navn fast som et vinter-mekka! I dag er Chamonix ikke kun en vigtig turist destination, men også et strategisk link til Italien via Mont-Blanc tunnelen. Byen gør meget ud af at bevare et fornuftigt forhold mellem turist og transportefterspørgslerne og den fantastiske omkringliggende natur. Byen bærer præg af at have gennemgået forskellige arkitektoniske perioder og moderne bygninger ligger side om side med traditionel fransk stil. Der er barok kirker, protestantiske kapeller, ’art deco’-facader, traditionelle landejendomme og moderne chalet’er. Chamonix er arkitektonisk mangfoldigt, men samtidig charmerende.

Chamonix og dens dale er domineret af Mont Blanc-bjergkæden mod syd og Aiguilles Grive mod nord. Dalen var oprindelig en gletcher og måler 17 km fra Col des Montets til Taconnaz Torrent. Byens centrum ligger i 1035 m.o.h. Chamonix sammenlignes ofte med Aspen (USA), Davos (Schweiz), Fujiyoshida (Japan), Garmish Partenkirchen (Tyskland) og Courmayeur (Italien). Glatcherne er allestedsnærværende i Chamonix. De dækker et område på 125 km2 og bidraget i høj grad til områdets skønhed. Der er desuden en isgrotte, hvor man virkelig kan få en fornemmelse af isens mange farver og lagdeling. Mange af lifterne giver direkte adgang til exceptionelle udsigtspunkter og bjergrestauranter, og der er markerede vandrespor til dem, der ønsker at opleve området uden ski under fødderne. Der er desuden to indendørs opvarmede pools, en skøjtebane, fitness, spa-faciliteter, tennis/squash og klatrevæg.

Der er gratis bybusser som gør det nemt at komme rundt i Chamonix og de nærliggende byer. Byens centrum byder på mange specialbutikker, restauranter og caféer med udendørsservering. I Chamonix kan man få alt fra bjergrestauranter, der serverer Savoyard-specialliter over internationale caféer til den to-stjernede Michelin restaurant Albert 1er.
Chamonix er kendt for sit off-piste, og med god grund. En tommelfingerregel siger, at der for hver 1 km. almindelig pist er 3 km. off-piste. Den populæreste off-piste rute er Vallee Blanche turen. Med udgangspunkt i 3.842 m.o.h. breder bjerget armene ud til 23 km. konstante naturoplevelser i et varieret terræn. Man bør dog kun tage turen med en autoriseret guide.

Chamonix er et mekka for bjergbestigere, skiløbere og paraglidere, og bare navnet Chamonix fremkalder indforståede hovednik blandt kendere. Bybilledet bærer præg af en afslappet og rar atmosfære, med fortovscaféer liggende side om side med skibutikker, bagere og delikatesseforretninger. Et byliv, der leder tankerne hen på Gråbrødre Torv i København en lun sommeraften, og i det hele taget en atmosfære, der oser af ekstremt skiløb og forventninger om morgendagens skiføre.
Få steder finder man så varierende og udfordrende skiløb som i Chamonix. Selve skiområdet Chamonix Mont Blanc er delt op i seks mindre områder, og man vælger sit skiområde for dagen og tager derefter en af de gratis skibusser derud, og det fungerer ganske fortrinligt.

Read more

business

and the winner is...

Jacob Gaard aka mr. Pimpalot Du er vinder af Pimp a Rider konkurrencen i samarbejde med Freestyle Academy. Ved hjælp af 827 likes på Riders.dks facebook kan du rejse med FSA til Hintertux i uge 42....

Læs mere
Elias Ambühl

Fantastisk Freestyle.ch 2011

Traditionen tro blev der i weekenden afholdt Freestyle.ch i den schweiziske by Zürich. I modsætning til sidste års regnvejr, bidrog dette års fantastiske solskinsvejr til, at i alt 32.000 tils...

Læs mere