/Surf's up i Frankrig

Surf's up i Frankrig

Af Redaktionen

I uge 42 var Riders.dk med UCPA på efterårssurf til den franske kystby Lacanau Ocean. I alt havde 16 håbefulde nybegyndere og øvede surfere tilbagelagt de 1700 km for at nyde en uges surfing under varmere himmelstrøg de danske. Humøret var højt, da deltagerne i sol og 25 graders varme fik lov til at hilse på hinanden ved ankomsten. Alle var klar til at kaste sig i bølgen blå for at prøve kræfter med Atlanterhavsbølgerne.

Idrætshøjskolen UCPA i Lacanau Ocean har sin placering 2 km fra kysten, men centret stiller gratis cykler til rådighed, som giver mulighed for at udforske terrænet på egen hånd. Deltagerne bliver indlogeret på værelser med eget bad og toilet på gangen. Centrets hovedbygning danner ramme om diverse aktivitetsmuligheder samt bespisning. Stedet er et all-inklusiv, hvor du tre gange om dagen kan nyde allverdens retter fra en stor buffet. Andre aktiviteter du finder i og omkring centret er f.eks. golf, volleyball, mountainbike, tennis mm. En god måde at holde en aktiv ferie på.

Du behøver hverken at eje våddragt eller surfboard, da centret stiller det hele til rådighed. Til gengæld er det en god ide at være i god form, da en uges surf er hårdt for konditionen. Du bestemmer selv, alt efter hvilket hold du har tilmeldt dig, om du vil have undervisning en eller to gange om dagen. De fleste på vores tur kunne ikke få nok af at surfe, så de have tilmeldt sig undervisning formiddag og eftermiddag. Undervisningen er for folk på alle niveauer. Holdene bliver dannet efter niveau, som øger den enkeltes mulighed for at udvikle sig i fællesskab med andre på samme niveau. Tilfælles for alle hold er, at undervisningen foregår på følgende måde:

1) Opvarmning på stranden

2) Kort teori

3) “Surf’s up!”

Byen Lacanau Ocean er en kendt surfby, der år efter år tiltrækker surf-entusiaster fra hele Europa. Diverse surfkonkurrencer har besøgt stedet, der til tider leverer fantastisk store bølger. Byen ligger 60 km vest for Bordeaux, som uden tvivl er et besøg værd. Hvis du er til god rødvin, er området omkring Bordeaux et af Frankrigs kendteste.

En uges surfferie med UCPA i Lacanau er din mulighed for at prøve kræfter med paddlesurf. Om du er nybegynder eller øvet gør ingen forskel. Alle campdeltagere på vores efterårstur har fået brugbare ting med hjem i baggagen og fælles for dem alle var, at det langt fra var sidste gang, de ville prøve kræfter med surf. Flere af dem var blevet så fascineret af sporten, at de er i gang med at investere i eget bræt og våddragt. Surf’s up!

Martin Lavigne er træner på surfskolen i Lacanau Ocean

[vimeo]http://vimeo.com/31073392[/vimeo]

Du kan læse mere om UCPA på www.ucpa.dk