SKISNOWBOARD"En latterlig fed oplevelse"

Redaktionen10 år siden1 min

Den heldige vinder, af en gratis camp med Freestyle Academy til Hintertux, sendte et postkort hjem til redaktionen.

af Jakob Gaard, onsdag d.19. oktober 2011, Hintertux

Turen herned til Hintertux forgår smooth. Jeg kører selv til Kolding, hvor jeg så bliver hentet af bussen, som både har rygekabine, 2 etager, og oven i købet dvd, som er spækket med RAD film.
Det går hurtigt op for mig, at jeg ikke kender et øje, indtil jeg ser Julie, som jeg har mødt en enkelt gang tidligere på året, til Helly Hansen Freeride DM i Tignes. Det er helt klart en personlig udfordring, at tage af sted alene, uden et kammeratligt sikkerhedsnet! Men samtidigt er det noget jeg kan opfordre enhver til, fordi alle campdeltagerene er åbne, og man falder hurtigt godt til blandt ligesindet freestylers. Alle aldre er repræsenteret, lige fra den 13årige Julius, til den aldrende Torben i trediverne.

Vi bor på Hotel Panorama, der serverer lækker morgenmad og 3 retters aftensmad, hvilket vi alle nyder godt af! Jeg bor sammen med Nils fra Roskilde, som jeg mødte i bussen. Satans fin fyr!
Der er høj solskin alle dage, og når jeg siger høj solskin, mener jeg solskin, som er så blændende at uden ens goggles har man ikke en chance. Oppe på Hintertux gletscheren bliver man mødt med nyfalden sne og en af verdens skarpeste parker på denne tid af året. Den er spækket med Pro’s lige fra PK Hunder og Woody til vores egen Thomas Trads. Om formiddagen bliver jeg undervist af selveste Michael ”The Frostgun” Fugmann, og altid skarpe Dennis Hannesbo. Det er altså noget af et privilegium! Sammen med HJ Brandt, Cap P og Malte Sten udgør de dette efterårs Freestyle Academy træner-team. I bonus fik vi også Dennises gode ven, Dan “the Man” Skovgaard, oven i hatten til god underholdning under hele opholdet.

Alt i alt en latterlig fed oplevelse, som jeg takker Riders.dk og FSA for at have givet mig muligheden! Svedigt fra start til slut og jeg opfordre alle med en lille freestyler i maven, til at spare sammen til FSA påsketuren! “

 

Hvis du ikke allerede har set den på vores video sektion

[vimeo]http://vimeo.com/30991452[/vimeo]

 

Redaktionen

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Xlife Media
Sundkaj 125, Pakhus 47 2. th.
2150 Nordhavn
CVR. 31164613
info@riders.dk
Tlf. 28403882

Dankort
Diners
Mastercard
Visa

Riders.dk er danmarks største online portal for surf- og freestylekulturen med rødder tilbage til 1999 og stiftet af aktive udøvere i miljøet. I dag drives Riders.dk af en gruppe frivillige ildsjæle – Riders.dk Crew'et.