SKISNOWBOARDSkitest samler den danske skination

Redaktionen10 år siden1 min

I uge 45 blev den danske vintersæson for alvor skudt i gang. Fun Sport i Vejle og Steep and Deep havde i samarbejde arrangeret en skitest uge, hvor forhandlere, kunder, instruktører og professionelle fælles kunne afprøve den kommende sæsons udstyr.

Ved foden af pisterne på Söldens gletsjer havde repræsentanter for op mod ti specialbutikker opstillet deres stande. Dette var et naturligt samlingspunkt for alle aktører, hvor der ugen igennem foregik en konstant udveksling af udstyr og gode råd til ethvert behov med alt indenfor race, freestyle og freeride.

Stemningen var derfor præget af et fællesskab og åbenhed med skiløb som omdrejningspunkt. Dette knyttede deltagerne sammen på tværs af miljøerne, og gav dem mulighed for at stå på ski med nye mennesker og uddannede instruktører.  Gæsterne var bosat på tre forskellige hoteller i Sölden, hvor egne busser hver morgen kørte alle op på bjerget og ned når lifterne lukkede.

 

 

Forhandlerne og kunderne fik mulighed for at mødes ansigt til ansigt, hvilket gav en personlig og specifik vejledning. Sideløbende med arrangementet var Surf og Skis butiksansatte i byen for at afprøve det udstyr de skal sælge i den kommende sæson, på den måde var Sölden derfor samlingspunkt for repræsentanter fra stort set alle de danske skimiljøer, og ugens arrangement gav mulighed for, at der kunne etableres nye netværk og kontakter.

 

 

Arrangørernes målsætning er, at testugen med tiden skal blive et større event med flere butikker og leverandører, som kan tiltrække flere gæster. Derudover vil arrangørerne indgå et samarbejde med Danmarks Skiforbund, så der i de kommende år kan laves tilbud til klubture, på den måde kan uge 45 i Sölden blive en fælles dansk sæsonopstart for hele den danske skination.

 

Tekst//Sofie Kyed – Foto//Brian Holm Nielsen


Redaktionen

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Xlife Media
Sundkaj 125, Pakhus 47 2. th.
2150 Nordhavn
CVR. 31164613
info@riders.dk
Tlf. 28403882

Dankort
Diners
Mastercard
Visa

Riders.dk er danmarks største online portal for surf- og freestylekulturen med rødder tilbage til 1999 og stiftet af aktive udøvere i miljøet. I dag drives Riders.dk af en gruppe frivillige ildsjæle – Riders.dk Crew'et.