Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Fænomenet La Niña

DMI

Fænomenet La Niña

Dansk Meteorologisk Institut giver et indblik i fænomenet La Niña.

Af Niels Hansen, DMI

En svag La Niña er i gang i det tropiske Stillehav som afløser for den, der klingede af i foråret.

La Niña er et koblet ocean-atmosfære fænomen, der typisk hvert andet til syvende år udløser en række af vejr- og klimamæssige forandringer over store dele af kloden.

Fra neutrale tilstande i det centrale tropiske Stillehav sidst på den nordlige halvkugles forår, faldt temperaturen igennem sommeren og efteråret 2011. Dermed er en ny La Niña en realitet blot ét år efter den seneste toppede, hvilket sjældent forekommer.

“Ifølge de seneste prognoser fortsætter den nye La Niña de kommende ca. seks til otte måneder, med en afkøling på omkring 1°C i det tropiske Stillehav”, oplyser Wilhelm May fra Danmarks Klimacenter, DKC, på DMI.


Den nyeste El Niño/La Niña-prognose fra ECMWF i Reading, England. Den blå linie er målinger for det seneste ca. ½ år, mens de røde linier er flere mulige udviklinger baseret på lidt forskellige startbetingelser for de enkelte prognoser. ECMWF er et af flere steder, hvor der regnes på udviklingen af havtemperaturerne i det tropiske Stillehav. Grafik ECMWF/DMI.

“Afvigelserne i temperatur har været negative siden foråret i 2010 med en La Niña i vinteren 2010/2011. Igennem vinteren og frem til maj 2011 var de relative havtemperaturer i den centrale del af det tropiske Stillehav opadgående, men igennem sommeren og efteråret faldt de altså, så vi nu igen har en svag La Niña”.

“Prognosen er ret sikker for den kommende vinter og foråret 2012. Alle modellerne fra de forskellige institutioner viser nemlig det samme: en svag La Niña. Først fremme omkring maj viser nogle modeller en overgang til neutrale temperaturforhold i det tropiske Stillehav”, forklarer Wilhelm May.

La Niña er modstykket til den mere kendte El Niño. De to fænomener forekommer normalt på skift og dermed aldrig samtidigt. På globalt plan kan La Niña mærkes som et fald i den global gennemsnitstemperatur, men har også andre vejrmæssige konsekvenser. I december 2010 og januar 2011 satte den seneste La Niña f.eks. de voldsomme oversvømmelser i Brisbane, Australien i gang.


La Niña forhold i det tropiske Stillehav påvirker nedbørsmønstrene mange steder i verden. Effekterne varierer fra den ene La Niña til den næste – de mest konsistente skift er medtaget på kortet. Effekten i Nordeuropa er statistisk set for svag til at blive inkluderet. Data IRI. Grafik IRI/DMI.

De forventlige effekter af en La Niña er desuden kraftig nedbør i Indonesien, Filippinerne og altså det nordlige Australien, samt koldere og mere regnfuldt vejr i det sydlige Afrika. Også den nordvestlige del af USA oplever kulde og regn, mens det er varmere og mindre regnfuldt i den sydlige del. I det nordlige Europa følger typisk varmere men mere regnfuldt vejr med en La Niña.

Kilde:DMI.dk

Read more

ski

Stilhed før stormen

Sneen fortsætter med at vælte ned på den anden side af Atlanten, nærmere betegnet i USA og Canada. Whistler i British Columbia har på syv dage fået en meter nysne! I Europa er situationen en helt a...

Læs mere
business

Oakley rolling O-LAB i København

Oakleys rullende O-LAB gjorde tirsdag et stop i København på dens tur gennem Europa. Trucken er en totalt ombygget lastbil, der er indrettet med diverse maskiner. Den ser virkelig ond ud med et ...

Læs mere