SKISNOWBOARDNike City Jam afslutter nordvest med stil

Redaktionen8 år siden2 min

 

Skulle det hele igen ende i mudder? Det var det store skeptiske spørgsmål op til vinterens sidste konkurrence på Underground Jib Arena, Nike City Jam.

 

Svaret var positivt. Arrangørerne havde lært af tidligere arrangementer på areanen i det københavnske nordvest kvarter, og for at sikre succes havde de garderet sig ind mod plusgrader og mudder ved hjælp af måttebeklædning.

 

Mikkel Ibsen går switch på boksen uden bekymring om mudder…

 

Der var kørt det helt store settup i stilling denne lørdag eftermiddag med DJ Joakemi på pulten, Snebolden på mikrofonen, kolde Vitamin Well til alle, samt de sprødeste hotdogs fra en grill der var ligeså varm som ridersne var i deres trickpose.

 

De 3 obstacles man kunne ramme var en 6 meter flatboks, en 6 meter s-boks, samt en 3 meter cannonboks. Formatet var en times kvalifikation hvorefter 4 riders fra henholdsvis ski og snowboard gik videre til finalen. Her ventede 4 pre-seedet riders i et klassisk heads-up format.

 

Simon Hemmingsen var on fire dagen igennem. Her på S-boksen…

 

Som mørket langsomt trak indover areanen blev finalerne så skudt i gang, og de bød på mange overraskelser da de fleste pre-seedet riders blev slået ud i første runde.

 

Hos snowboarderne stod semifinalen mellem Toke Boss og Tomas Kamp, hvorfra sidstnævnte erobrede podiets nederste trin. I finalen var der intens kamp mellem Sebastian Nørgaards rene stil og Simon Hemmingsens fanden i voldskhed. Simon endte med at nappe hele pakken efter et frontflip på cannonboksen, hvilket gav ham førstepladsen plus dagens bedste trick. Hos pigerne tog Veronica Perko førstepladsen foran Lina Jespersen.

 

En af sæsonens mest flittige brugere af arenaen, Tomas Kamp, nappede 3. pladsen…

 

På skisiden tog Alexander Tyron sig af tredjepladsen efter nogle lækre spincombos på og af flatboksen. Finalen stod mellem Simon Knudsen og Anton Koch hvor sidstnævnte desværre ikke kunne hamle op med Simons sikre stil, og Simon kunne derfor krone sig selv som vinder.

 

Mikkel Ibsen nappede ”best trick” efter at have smidt nogle uhyggelige tekniske switch combos dagen igennem. Hos damerne vandt Trine DJ over Maya Casier og Julie Terp efter en sikker 270 på flatboksen.

 

Simon Knudsens karakteristiske sikre stil gav ham sejren…

 

Alt i alt var det en dejlig afslutning på en speciel sæson på Underground Jib Arena. Vejret og de tekniske forhold har givet meget modstand, så det har været dejligt at se al den opbakning og de glade ansigter der kommer fra riders såvel som tilskuere.

 

Her til sidst kan I se et par ekstra aktionskud samt podiebilleder fra Nike City Jam på Underground Jib Arena. Tak for i år!

 

Grønlandske Rasmus Nielsen giver en lektion i stil på flatboksen…

Tomas Kamp skyder ud af cannonboksen…

Trine DJ kunne endnu en gang erobre podiets øverste trin…

Massere af kolde Vitamin Well til tørstige tilskuere og riders…

Simon Hemmingsen frontflipper sig til guldet…

 

Redaktionen

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Xlife Media
C/O Republikken
Vesterbrogade 26
1620 København V
CVR. 31164613
info@riders.dk
Tlf. 28403882

Dankort
Diners
Mastercard
Visa

Riders.dk er danmarks største online portal for surf- og freestylekulturen med rødder tilbage til 1999 og stiftet af aktive udøvere i miljøet. I dag drives Riders.dk af en gruppe frivillige ildsjæle – Riders.dk Crew'et.