Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Riders.dk | December 9, 2016

Scroll to top

Top

No Comments

DM 2012 // Ild i piben

DM 2012 // Ild i piben
admin
  • On March 29, 2012

Den erfarne herre Nikolaj Vang fik pladsen øverst på skamlen til årets mesterskaber i halfpipe, ved sin side havde han sin lillebror Emil Vang og Tammes Mosen.

Konkurrencen led i høj grad under de mange skader, der både har ramt ridersne i løbet af sæsonen, men især også de hårde dage med slopestyle reducerede deltagerantallet. Igen gav fraværet af de tidligere favoritter dog nye unge drenge mulighed for at steppe up og kæmpe om en podieplads. Dette var med til at hæve niveauet blandt de få deltagere, og der blev dagen igennem vist gode takter linjen over. Det beskedne deltagerantal gjorde det muligt at springe kvalifikationen over og gå direkte fra træning til finalen.

Nikolaj Vang med god air som vi kender ham…

 

Nikolaj Vang leverede et sikkert højt niveau, og kunne genindtage sin gamle trone. Det er svært for mig at holde mig væk, selvom jeg er arrangør. Det er den sjoveste pipe jeg nogensinde har prøvet. Jeg nød at køre i den, og sætte det samme løb, som jeg kørte de tidligere år, heldigvis holder det stadig. Og så er jeg virkelig glad for at få lov at stå på podiet med min bror, det er nok sidste gang, før han smadrer mig 100%.

De to Vang brødre havde en intern konkurrence kørende, men selvom storebror løb med sejren i år, er Emil Vang meget glad for resultatet. Efter en skade i slopestyle, var formen tvivlsom, men han bed smerten i sig, og tilkæmpede sig til en flot sølvmedalje. Det er gået over al forventning i dag. Det var sjovt at køre mod Nikolaj, jeg ville selvfølgelig gerne have vundet selv, men jeg er glad på hans vegne, han kørte bedst i dag. Det giver mig faktisk mere blod på tanden, til at gøre det endnu bedre næste år.

Tammes Mosen fik en tredje plads, selvom han blev sendt til tælling under træningen. Tammes forsøgte at lave et backflip, men fik for meget fart, og roterede videre rundt, så han landede på ryggen og fik en hjernerystelse og et ordentligt tryk i brystet. Tammes kan ikke selv huske sine finale runs helt klart, men han viste utrolig god stil og et imponerende højt niveau, med mange forskellige tricks, hvilket sikrede den bare 18 årige Tammes en podieplads.

Tammes Mosen kæmpede sig til en 3.plads…

 

På pigesiden stillede hele fire piger op. Maya Casier havde ikke deltaget i træningen pga. smerter efter sine vilde styrt i slopestyle, men hun valgte at trodse smerterne, og leverede en virkelig flot præstation med gode rotationer. Der var tæt kamp mellem hende og Trine Dalbjerg Jørgensen til det sidste. Med et point til forskel kunne Trine igen træde op på første pladsen. Jeg er selvfølgelig glad for at have vundet, men lidt skuffet over min egen præstation. Jeg fik ikke sat det run jeg ville helt så clean, som jeg havde håbet. Men det har været en virkelig fed dag, fordi mig og Maya lå så tæt, jeg har været spændt hele dagen, på hvordan det ville ende, hun gjorde det virkelig godt.

Trine DJ i pipen…

 

Laila og Lærke stillede op i halfpipen for første gang, hvor Laila, med et nyligt skifte fra snowboard, kørte sig til en podieplads. De er begge positivt overraskede over konkurrencens forløb. De oplevede det ikke så skræmmende og konkurrencepræget som de havde frygtet, men meget mere afslappet. De vil gerne opfordre alle piger til at stille op. De vender begge tilbage næste år. Jeg stiller helt klart op næste år, så skal Trine og Maya passe på, nu skal der trænes, lyder det fra Lærke.

Forinden konkurrencen var der en lille nervøsitet fra arrangørernes side, på grund af det store mandefald, men dagens deltagere formåede at skabe en god stemning, og bakkede hinanden op, så der alligevel blev gået til den, og der blev sat nye tricks. Den perfekt shapede x-games pipe var ideel til at de deltagende riders kunne udvikle deres niveau, og steppe up på dagen. Publikum var generelt imponeret over det niveau de deltagende riders viste. Det var en mere intim konkurrence, fordi ridersne kom ned og var i nærkontakt med publikum efter hvert løb. Det gjorde det nemmere for publikum at give fuld opbakning og se ridersne reaktioner på deres gennemløb. Der var derfor en god af hyggelig stemning forenden af pipen, hvor mange havde valgt at kigge forbi og overvære showet.

Store smil over hele linjen…

Resultat damer:
1. Trine DJ – 65.00
2. Maya Casier – 64.00
3. Laila Salling – 41.00
4. Lærke Jensen – 40.00

Resultat herrer:
1. Nikolaj Vang – 78.00
2. Emil Vang – 73.00
3. Tammes Mosen – 67.00
4. Lasse Svendsen – 63.00
5.  Johan Duus – 58.00
6. Hans Christian Rasmussen – 00.00

 

I morgen venter ugens sidste konkurrence, big air, hvor der går rygter om double af den ene eller anden art, så det skal blive spændende at se hvad ridersne disker op med i morgen.

 

DM i Freestyle Ski 2012 på Riders.dk er præsenteret i samarbejde med

(TI)

Submit a Comment

Leave a Reply