Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Riders.dk | December 9, 2016

Scroll to top

Top

ski
No Comments

Fremragende Freelounge sæson

Fremragende Freelounge sæson
admin

Vintersæsonen er slut,og  hos Freelounge er der blevet gjort status over en på mange måder banebrydende sæson.

I starten af sæsonen kunne Freelounge, efter et samarbejde med Danmarks Skiforbund, kalde sig en officiel skiklub. Siden opstarten har der været en jævn tilstrømning af nye medlemmer, i skrivende stund har klubben 85 medlemmer, hvilket er over al forventning. Som landets eneste deciderede freeride skiklub, samler Skiklub Freelounge mange af landets passionerede freeridere. Selvom freeride er i centrum, er der ingen krav til hverken niveau eller erfaring, hovedfilosofien hos Freelounge er at give gode offpiste oplevelser til alle, så man i fællesskab kan få nogle fantastiske oplevelser.

 

 

I starten af januar drog en lille flok af de sædvanlige Freelounge riders mod helt nye og ukendte territorier. Efter at have haft base i Val Thorens i Frankrig, var tiden kommet til at prøve kræfter med nye områder, i år gik turen derfor mod Canada.

De første par dage bestod gruppen af Anders Jeppesen, Martin Lübecker og Christian Fløjgaard. Drengene startede turen med et kort ophold i Revelstoke, herefter gik turen mod Whistler, hvor jeg selv, og to repræsentanter fra Piger i Pudder, Mette Lindegaard og Matilde Byskov slog os til gruppen. Turen var arrangeret således, at vi havde en base i Whistler, hvor alle der var interesseret kunne tilslutte sig gruppen. Gennem hele turen oplevede vi derfor en stor tilslutning, hvilket gav en god dynamik og festlige indslag.

 

 

Formålet med Canadaturen var at lave en ny skifilm i samarbejde med drengene fra Bifrost Production, men desværre var forholdene ikke med os. Vi var afhængige af at få en uge med bluebird, hvilket desværre ikke blev en realitet. Vi måtte derfor revurdere vores målsætninger undervejs. I stedet fokuserede vi på at hæve vores niveau, så en eventuel film næste sæson kan blive endnu vildere. Der blev trænet med den enkeltes svagheder, så niveauet over hele linjen blev væsentligt forbedret. Mottoet for dette års tur var ’Go Big Or Go Home’, hvilket satte sit tydelige præg på Freelounge gruppen, der blev sat enorme drops i helt nye og usete højder.

Alt i alt var turen til Canada meget udbytterig og en uforglemmelig oplevelse.

 

 

Efter hjemkomsten fra Canada kørte Freelounge et par klubture i det velkendte Val Thorens, før turen gik mod Tignes og årets Freeride dm, som blev en stor succes for Skiklub Freelounge. Freelounge træner Anders Jeppesen fik en flot anden plads, efterfulgt af det nye klubmedlem Sebastian Jacobsen. Nathan Heinz, som også er medlem af klubben, leverede en pragt præstation med både front- og backflip, dette havde sikret ham en anden plads, hvis han havde haft et dansk pas. Christian Fløjgaard vandt for andet år i træk Sickbird prisen, uden konkurrence, efter et fuldstændig vanvittigt drop på om mod 25 m, som desuden sikrede ham et wildcard. Alle wildcards i kvalifikationen blev givet til Freelounge riders, Martin Lübecker og jeg selv var begge uheldige og styrtede, men fik et wildcard og derfor en chance til. Denne udnyttede Martin Lübecker, og leverede et pragt løb og tilkæmpede sig en fjerde plads, på trods af sine nul point fra kvalifikationen. Ditlev Fejerskov gik sikkert videre fra kvalifikationen, men styrtede desværre i finalen. På pigesiden kunne klubmedlem Matilde Byskov sikre sig en flot anden plads efter to vellykkede runs. Ligeledes var der rigtig mange af klubbens nye medlemmer der leverede nogle meget flotte resultater, og var med til for alvor at gøre Freelounge til en bemærkelsesværdig skiklub i det danske freeride miljø.

 

 

Selvom vintersæsonen er slut, er Skiklub Freelounge i fuld gang med at arrangere diverse klubarrangementer for sommeren. Hvis du ikke allerede er medlem, kan du læse mere på klubbens facebookside:

http://www.facebook.com/groups/225098067556738/

 

Læs updates fra turen til Canada her

http://riders.dk/ski/2012/02/24/freelounge-gar-stort-canada/

 

http://riders.dk/ski/2012/01/23/freelounge-gor-klar-til-store-dumps/

 

af Sofie Kyed, Riders.dk

Submit a Comment

Leave a Reply