Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Riders.dk | December 9, 2016

Scroll to top

Top

ski
One Comment

Sol eller hagl? Endnu en dag i Tux!

Sol eller hagl? Endnu en dag i Tux!
admin

Tux, Tux, Hintertux. Schifahren kann man da immer! Oprindelig en tekst der refererer til at man på denne østrigske gletsjer kan stå på ski året rundt. Hvad Riders.dk dog synes mere passende, er at man i Hintertux kan stå på ski i alt slags vejr. Aldrig har vi oplevet et så ustadigt og skiftende vejr på ski, og aldrig har vi oplevet at det ren faktisk stadig var muligt at stå på ski.

 

Det ene øjeblik skinner solen, ti minutter senere vælter haglen ned…

Det imponerende ved Hintertux’s gletsjer er uden tvivl mængden af sne. På trods af silende regn og hagl holder sneen sig udmærket og parken er svær at klage over. Effektiv shapning hver morgen gør rails’ne til en leg, samt kickers der ligesom vi nævnte i første update er fantastiske og uden fartproblemer.

 

Martin Schøber skyder en 1’er tailgrab ud i tågen…

Hele ugen igennem har budt på effektiv skikørsel med mange laps gennem parken. Her er nemlig ingen mennesker af betydningen. Det kan tælles på en hånd hvor mange der ud over os brugte parken og liftkøen til t-liften tæt ved parken er uden betydning.

 

Alexander Vissing smider 3’er critical i en mennesketom park…

På trods af det ustadige vejr har Hintertux klart været en positiv oplevelse. God snekvalitet sommeren taget i betragtning samt en lækker park og hyggelig atmosfære. Man kunne dog godt savne lidt flere bokse og rails men for en uges skiløb rækker det fint. Alt i alt er der derfor ingen tvivl om hvorvidt skiløb i varm slush er herligt. Sommerski i Hintertux holder!

 

Sommerski er herligt – se bare hvor glad Christian-Emil er…

Riders.dk vender snuden hjem mod Danmark her i aften efter en tur som startede hektisk men sluttede vellykket. Vores skadet mand Alexander Tyron er gået til redigeringspulten, så forvent snarrest et lille hygge-edit herfra. Her til sidst kan I nyde en masse lækre skud fra vores sidste dage i Hintertux. Peace out!

 

Missede I den første update kan den ses lige HER.

 

Parken set oppefra…

Vissing med en 3’er reversed japan på den store kicker…

Christian-Emil står stabilt på downrailet…

Og her slår han hjernen fra og underflipper…

Schøber angriber det tynde down-rør…

Lisa prøver kræfter med down-røret…

Donkeydick railet er parkens absolut sværeste obstacle…

Aftenerne stod altid i hyggens tegn – her bowling og weissbier…

Udsigten ud gennem tuxertal – så bliver det ikke bedre… 

Comments

Submit a Comment

Leave a Reply