KITESURFPULSWINDSURFWaterz var en fest af de helt store /v Mikkel Asmussen

Redaktionen8 år siden3 min

Waterz

Mikkel Asmussen har været til Waterz i Hvide Sande og sender denne rapport:

Waterz er efterhånden blevet et tilbagevendende event, som mange ser frem til hvert år, når årets første efterårsmåned melder sin ankomst. Til de som ikke ved det, er Waterz et stævne / event der tiltrækker både Kitesurfere, Windsurfere, SUP og Surf. Kort sagt; der konkurreres i stort set alle af-arter at surfrelaterede sportsgrene.

De seneste par år, har man fra DBO ( Dansk brætsejler organisation ) besluttet at lægge DM i slalom og en afdeling af den danske freestyle tour i forbindelse med Waterz. Dette bidrager til, at der virkelige er underholdning på vandet og en chance for at se Danmarks bedste windsurfere dyste i de to discipliner.

I år spillede vejret virkelig ping pong med arrangørerne og leverede frisk vind og sol alle tre dage. Derfor var det nærmest en umulighed at holde styr på, hvad der forgik hvor og hvornår. Bestemt ikke en kritik, blot en observation.

Det var en fornøjelse, at se så mange folk nyde vinden, solen og hele stemningen til Waterz.

 

DM i Slalom

Med en vejrudsigt der lovede 8-10 ms fra v/nv og 48 deltagere fra 4 nationer, var betingelserne for, at få afviklet DM i Slalom, noget nær perfekte. Med West Wind Nord i Hvide sande som event site kunne det ikke bliver bedre. Race director Steen Buch fik i samarbejde med sit crew hurtigt lagt en god bane der var lidt kortere end dem, vi normalt har sejlet på til danske stævner – et ønsker der har været fra sejlerne. Det er fedt at sejlernes ønsker bliver imødekommet.

Der blev lavet tre indledende runder med 16 sejlere i hvert heat. Herfra gik de seks bedste videre til guld finalen og resten til sølv finalen. Der blev gennemført tre runder om fredagen. Alle tre runder blev domineret af Gunner Asmussen ( PD / No )  ( Tyskland ) Sebastian Kornum ( JP/NP ), Kurosh Kiani ( Si/FA ) og Nicolai Kruppa ( ST / NP ).

De fleste sejlere benyttede sejlstørrelser mellem 7,8 og 9,5 m2 og deres største eller mellemste board. Typisk er det største board omkring 120-130 L og mellem  75-85 cm bredt. Mellem boards er ofte på 100-117 L og mellem 68-72 cm brede.

De store opbud af sejlere betød, at der virkelig var kamp om at komme først over startlinjen for at få fri vind til første mærke. Det betød, at et unormalt stort antal sejlere blev taget for tyvstart, og flere finaler måtte sejles om, da dommeren ikke kunne nå at tælle, hvor mange der var over for tidligt.

Alt i alt bød fredagen på fantastisk underholdning for de sejlere, der stillede op, og jeg er sikker på, at tilskuerne også blev underholdt på land.

 

Waterz ( downwind race )

Lørdag skulle det, efterhånden klassiske, Waterz Downwind Race sejles. Da det er et race for både kites og windsurfere, er der altid meget meget snak i krogene om, hvem der er hurtigst. De sidste par år har windsurferne taget titlen i overlegen stil, men med en kortere bane i år kunne det være, at en æra var ved at komme til en ende !?

300 personer havde valgt at deltage i Downwind Racet. Den præcise fordeling mellem kites og windsurfere har jeg desværre ikke, men jeg vil tro, at der var omkring 200 windsurfere og 100 kites.

Starten var igen i år en såkaldt Rapid start, hvor man først må krydse startlinjen når en jetski har passeret foran en. Bedst ud af starten var Henrik Eriksen ( NO ) og Sebastian Kornum ( JP / NP ), som begge havde valgt at starte længst væk fra vinden på startlinjen. Dette viste sig at være et godt valg, da de sejlere der valgte den anden ende ( tættest på vinden, men med mest fald mod første mærke ) havde meget svært at ved holde deres board planene, da de skulle falde ekstremt meget af for vinden for at nå ned til første mærke.

Henrik Eriksen rundede første mærke som nr. 1, men kommer til at sejle mod det forkerte mærke på næste ben. Dette kostede ham formentlig første pladsen. Derfor kunne Sebastian Kornum (JP/NP) i sikker stil tage sejren foran Kurosh Kiani (Si/Fa) Den første kiter til at krydse mållinjen var Florian (Tyskland) som nr 12 eller 13. Derfor er titlen som fjordens hurtigste surfer stadig stadig i hænderne på en windsurfer, og dermed også håne retten 😉

 

Fjordens gemte hemmeligheder

Jeg hørte enkelte personer være lidt opgivende, da vi sad og snakkede sammen til middagen lørdag aften. For dem endte det hele lidt pludseligt, da de sad fast i nogle fiskegarn på første ben. Det er selvfølgelig brænd ærgerligt, men en del af at blive en dygtig konkurrence sejler er at kunne se langt frem på banen og udpege forhindringer og vindspring. Jeg bemærkede godt de fiskenet, men var klar over at, kom jeg i nærheden af dem, så var det hele alligevel forbi, da jeg umuligt ville kunne nå ned til første mærket, hvis jeg holdt så meget højde, som der skulle til for at ende i nærheden af nettene.

Jeg håber derfor, at de deltagere, der fik denne uheldige oplevelse, kan vende den til noget positivt og lære, at det ikke nødvendigvis er så vigtigt lige at komme før ham ved siden af, men mere et spørgsmål om at kunne se hele sejladsen i et større perspektiv.

Personligt begik jeg den meget store fejl at følge Henrik Eriksen efter første mærke. Jeg vurderede at han vidste noget de andre ikke vidste. Det viste sig, at han bare ikke kunne se noget som helst. Alligevel lykkedes det mig at komme nogenlunde fra den fejl, selvom det gjorde, at jeg røg ud af top ti og endte som nummer 11. Pointen må være, at i en så lang sejlads skal man forsøge at sejle sit eget race og ikke kigge for meget på de sejlere, der er lige rundt om en. Lad dem bare krydse helt vildt eller, hvad de nu har gang i. Koncentrer dig i stedet om at kigge så langt frem som muligt og se hvilken retning de forreste sejler i. I slutningen af sejladsen kan man så begynde at kæmpe om en enkelt plads eller to.

Lørdag aften var der vanen tro arrangeret middag og fest i fiskeauktionshuset. Der herskede som de andre år en god stemning, og alle får en chance for at håne ham de lige nåede at overhale, eller undskylde hvorfor de lige tabte en placering til ham, de eller altid plejer at være meget hurtigere end hjemme i baghaven. Jeg er sikker på, at en del personer havde en våd aften og fik lidt svært ved at overskue søndag morgen.

 

DM i Slalom ( part two )

Vejrudsigten var knap så lovende søndag, som de andre dage. Men heller ikke så dårlig, så man bare kunne rykke teltpløkkerne op og køre hjem af. Og ganske som DMI havde lovet, så kom der 6-8 ms omkring kl. 12. Der blev gennemført en enkelt runde slalom på det store grej. Da finalen skulle sejles, var der igen kamp om pladserne på startlinjen, og denne gang valgte dommeren at slå lidt hårde ned på dem, der tyvstartede. Derfor blev finalen gensejlet med knap så mange deltagere, da omkring fire sejlere blev diskvalifiseret. Vinderen blev igen Gunnar Asmussen ( Tyskland ) foran Kurosh Kiani ( Si/Fa ). Da vinden ikke længer ville lege med, stod det klart, at stævnets vinder blev Gunnar Asmussen og Dansk mester i Slalom ville blive Kurosh Kiani ( Si/Fa ). Stort tillykke til Kurosh, som til dagligt rejser verden rundt og deltager i Slalom World Cuppen sammen med verden bedste slalom sejlere.

Freestyle

Søndag var der også Tow In Freestyle-opvisning. Dette går ud på, at man efter en jetski og en vandskiline bliver trukket op i fart på sit freestyle board, slipper linen og udføre sit trick. Det er meget spetakulært at kigge på og helt sikkert lige så spetakulært at prøve. Tonky Frans fra Bonaire mestre tow in freestyle og viste Danmarks unge freestyledrenge og -piger, hvordan det skulle gøres.

Til sidst er der vist bare at sige tak til West Wind Nord for at lægge område til, Kabelpark, Ringkøbing Skjern Kommune, Holmslandklit turist forening, Feriepartner Hvide Sande og Destination Ringkøbing Fjord

 

Redaktionen

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Xlife Media
Sundkaj 125, Pakhus 47 2. th.
2150 Nordhavn
CVR. 31164613
info@riders.dk
Tlf. 28403882

Dankort
Diners
Mastercard
Visa

Riders.dk er danmarks største online portal for surf- og freestylekulturen med rødder tilbage til 1999 og stiftet af aktive udøvere i miljøet. I dag drives Riders.dk af en gruppe frivillige ildsjæle – Riders.dk Crew'et.