Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Riders.dk | December 3, 2016

Scroll to top

Top

No Comments

Østrig i højden

Østrig i højden
admin
  • On October 13, 2012

Østrig har nogle gange ry for mindre snesikkerhed, lidt flade bjerge og lavtliggende skiløb. Og vores snak falder ofte på St. Anton eller Ischgl i Arlberg når man snakker seriøst skiløb.

Men der findes faktisk en del muligheder for at komme lidt i højden og over de 3.000 m i Østrig, specielt i områderne omkring SalzburgerLand finder man både noget af Østrigs mest varierede og mest snesikre skiløb.

På ski over 3.000 meter
Det 3.203 meter høje Kitzsteinhorn ved Zell am See-Kaprun er omgivet af landets allerhøjeste bjergtinder, så både udsigten og skiløbet er i topklasse. Skiløbet starter i 3.029 meters højde, og gletscherplateauet lokker med udfordrende sorte og røde pister, men også overkommelige blå, så uanset niveau kan alle få oplevelsen af at løbe på ski i højderne med spektakulær udsigt til Østrigs højeste bjerg – det 3.798 meter høje Grossglockner.

Ved topstationen præsenteres man for det nye ”Gipfelwelt 3000”. Her ligger SalzburgerLands højeste udsigtsplatform, Top of Salzburg, der byder på et fantastisk panoramablik over Hohe Tauern Nationalpark. Med sin gletscher og hele 266 bjergtinder over 3.000 meter går området for at være en af verdens smukkeste nationalparker.

@Top of Salzburg, Zell am See-Kaprun

@Top of Salzburg, Zell am See-Kaprun

Store investeringer sikrer sneen
I SalzburgerLand vægter man snesikkerheden højt, og her investerer man hvert år store summer i at udvide nettet af snekanoner. I Østrigs største skiområde, Ski amadé, blev der i sidste sæson brugt 80 millioner euro på at optimere infrastrukturen, så nu er hele 85 % af områdets pister dækket af snekanoner.

De mange danskere, der hvert år besøger Wagrain-Kleinarl, får også glæde af de store investeringer. Både Wagrain-Kleinarl og Schladming er en del af Ski Amadé, og sidstnævnte by er i 2013 vært for det alpine ski-VM, så her vil man gerne præsentere høj kvalitet overalt. Op til den forestående sæson gøres der derfor særlig meget ud af at forbedre forholdene på både pister, hoteller og spisesteder, og sæsonens skigæster kan derfor glæde sig til nye gondolbaner samt stolelifte med varme i sæderne.

Et af de steder, hvor man virkelig forkæler gæsterne, er i Skicircus Saalbach Hinterglemm Leogang. I løbet af de sidste ti år har man brugt knap to milliarder kroner på infrastruktur, og det har kunnet betale sig. Snesikkerheden er stor, da 90 % af alle pister kan dækkes af snekanoner, og området har modtaget masser af eftertragtede udmærkelser i kategorien ”Vedligeholdelse af pistenet” samt i kategorien ”Komfort for stedets gæster”.

Masser at opleve

I Skicircus Saalbach Hinterglemm Leogang har de gang i den hele vinteren:
• Sæsonen skydes i gang den 06.12.2012, hvor Saalbachs snedækkede gader fyldes med snescootere, der kører om sejren i det årlige Swatch Snow Mobile Race.
• Få dage efter – den 13.12. – starter den store elektromusikfestival Rave on Snow. Her sørger 70 discjockeys fra hele verden for, at der kan danses og festes fra fredag til søndag.
• Den ultimative udfordring, Mountain Attack, afvikles den 11.01.2013, og her kæmper 600 deltagere om at komme først over målstregen på torvet i Saalbach. Men først skal deltagerne forcere 40 kilometer, seks bjergtoppe og en samlet højdeforskel på over 3.000 meter.
www.saalbach.com

Også Zell am See-Kaprun har noget på programmet:
• Den 10.11.2012 skydes sæsonen i gang med White Start Games. Weekenden er fyldt med action og underholdning, og alle kan deltage – det kræver ikke nødvendigvis de store skifærdigheder, da man hvert år præsenterer discipliner, der aldrig før er set.
• 28.01.-03.02.2013 mødes forskellige snowboard-teams for at kæmpe om sejren i Red Bull Shr3d-konkurrencen. Det hele står i tretallets tegn: tre teams med tre snowboardere fra tre forskellige lande konkurrerer i tre forskellige discipliner, og hvert hold skal producere en tre minutter lang video.
www.zellamsee-kaprun.com

I Wagrain-Kleinarl er det især familieaktiviteterne, der er i højsædet:
• Midt i december, den 15.12.2012, inviteres til fælles fakkeltog Castle Lights, og man går gennem byen, hvor der spilles musik og serveres små retter.
• Den 22.12.2012 afholdes advent marked på gammeldags manér. Her kan man smage lokale delikatesser, og børnene inviteres til at bage og dekorere kager i ”Børnebageriet”.
• Arrangementerne kommer i en ubrudt række hele vinteren igennem, og man kan både opleve hyggelige julemarkeder og østrigsk gastronomi, men også underholdende indslag som sne-volleyball og nostalgi-skiløb, der foregår på gamle træski uden stålkanter.
www.wagrain-kleinarl.at

Submit a Comment

Leave a Reply