SHERIDERSSKISNOWBOARDRiders.dk og UCPA fyrer den af i Chamonix

Redaktionen6 år siden1 min

Årets freeride camp med Riders.dk og UCPA blev i søndags skudt i gang. Dagen bød på helt frisk puddersne og bluebird kombineret med fremragende undervisning.

Med over ti dage uden sne var alt offpiste i Chamonix og omegn opkørt og hårdt. Men natten til den første undervisningsdag dumpede det, så alle deltagere kunne stå op til den perfekte start på campen.

Asger Bringø Wium, som rejser med UCPA for første gang, var meget tilfreds med sin start på campen: ”Det var verdensklasse skiløb med puddersne. Helt vildt godt”. Asger Bringø Wium har stået på ski i mange år, men ville i år have endnu flere udfordringer og valgte derfor UCPA. ”Før jeg kom, var jeg ret nervøs for, om jeg var god nok, og om niveauet passede. Men der er en god udvælgelsesproces første dag, som sikrer, at alle kommer på de rigtige hold,” lyder det fra Asger, som har tilmeldt sig Haute Montagne Expert holdet.

Kristoffer Sahl har flere sæsoner bag sig, men er med UCPA for første gang, og det bød på udfordrende skiløb. ”Vi fik kørt nogle fede first-tracks både mellem træer og i det åbne terræn.” Christoffer Kristensen supplerer med, at det var alt lige fra pudder, pukler og åbne boulevarder ”det var hyghanz. Jeg tager kun på ski med UCPA fra nu af”.

Andreas H. Linnet er ligeledes med for første gang. ”Jeg havde sindssygt høje forventninger til det – og de blev indfriet i dag,” siger Andreas, der dog indrømmer, at man skal komme for skiløbet. ”Det er ret højskoleagtigt, alt er socialt, der er crowded i skikælderen, og man skal vente på at få sin mad, men det er hyggeligt.”

Asger bakker op om denne påstand:
”Man skal ikke komme for hotellet eller maden, selvom det er fint. Man skal komme for skiløbet – og det får man,” påpeger Asger og fortsætter: ”Det er ikke en ski-’ferie’ men ski-’undervisning’. Holdinddelingen og instruktørerne sikrer, at alle bliver udfordrede, uddyber han.”

I denne uge er campen fra dansk side et samarbejde mellem Riders.dk og UCPA. Der er 30 danske deltagere, som er indkvarteret på UCPA’s hotel med skiløbere fra især Sverige, England og Belgien. I alt er der 242 deltagere, som bliver inddelt på forskellige hold, alt efter niveauet. Der er mellem fem og ti på hvert hold, som er tilknyttet en uddannet instruktør eller en mountainguide. UCPA arrangerer camps hele vinteren på forskellige destinationer. Konceptet lægger fra UCPA’s side op til, at man skal kunne komme alene, hvilket mange også vælger at gøre.

Aske Munksgaard har rejst med UCPA før, og er godt tilfreds med ideen: ”Det er en god måde at rejse alene, hvis man ikke kan finde nogen at lege med.” Samtidig er det en mulighed for at stå på ski med andre nationaliteter.
”Det har varit en skitbra dag,” lyder det fra den svenske skiløber Andreas Rudolfsson, ”jag bjuder alla på snus!

Redaktionen

Xlife Media
C/O Republikken
Vesterbrogade 26
1620 København V
CVR. 31164613
info@riders.dk
Tlf. 28403882

Dankort
Diners
Mastercard
Visa

Riders.dk er danmarks største online portal for surf- og freestylekulturen med rødder tilbage til 1999 og stiftet af aktive udøvere i miljøet. I dag drives Riders.dk af en gruppe frivillige ildsjæle – Riders.dk Crew'et.

Shopping cart

Subtotal
Shipping and discount codes are added at checkout.
Checkout