WINDSURFDanske topplaceringer i Australien

Redaktionen7 år siden2 min

Windsurfing Down Under Pro 2013 er netop blevet afviklet med dansk deltagelse af Christian Justesen og Jesper Vesterstrøm – og begge sluttede med topresultat.

Down Under Pro 2013 i Formula Windsurfing er de åbne Australske mesterskab som blev afgjort i weekend nord for Sydney. Christian Justesen fra Skive Windsurfing Klub tog toppen af det hele og sluttede med at vinde det australsk mesterskab i ungdomsklassen under 20 år og en samlet 5. plads overalt, i et felt med nogle af verdens bedste windsurfere. Stævnet blev vundet af australske Steve Allen, en af verdens absolut bedste windsurfer, der også blev 2 ved VM 2012. Danske Jesper Vesterstrøm blev 2’er og 3’er blev Wilhelm Schumann. Begge har før og under stævnet hjulpet Christian med alt det praktiske, da det var første gang den 18 årige skibonit skulle rejse alene til Australien.

Christian Justesen (th) vinder af ungdomsklassen og samlet 5. plads. Wilhelm Schurmann (tv) - fra Brasilien 3. plads overalt - kommer også i 2013 til Skive for at træne med Skive Windsurfing Klub's talenter.
Christian Justesen (th) vinder af ungdomsklassen og samlet 5. plads. Wilhelm Schurmann (tv) – fra Brasilien 3. plads overalt – kommer også i 2013 til Skive for at træne med Skive Windsurfing Klub’s talenter.

Sejladserne var præget af ekstremt meget vind – der var i dagene op til stævnet en cyklon ved Australiens østkyst ved Brisbane, og dette vejrsystem bragte regne og kraftige vinde til Sydney området. Der blev således kun sejlet 2 dage ud af 6 – de andre dage var der enten alt for meget vind, eller ingen vind og tropisk nedbør. Stedet hvor der blev sejlet – Hawks Nest – er et par timers kørsel nord for Sydney og skulle i følge Christian Justesen være et fantastik sted som han beskriver “… stor lagune og sandstrande, tidevand med en forskel på 2 meter, en indsejling til lagunen med meget store bølger – delfiner, havskilpadder og “Great white sharks” som yngler i området – så der er masser af oplevelser og spændingsmomenter”.

Det er tredje gang Christian sejler med i kampen om det åbne Australske Mesterskab – og alle gange har han vundet ungdomsklassen – og arbejdet sig op på den samlede liste. I år var afstanden til de forreste meget lille, og Christian er overbevist om, at et par ugers træning mere under de varme forhold, med mulighed for at trimme det helt nye udstyr ind, ville have givet et endnu bedre resultat. Christians styrke, selvom han kommer direkte fra vinter i Danmark blev da også bemærket, og der var rosende ord fra Jesper Vesterstrøm, der med sin 2. plads slog fast at han stadig er med i toppen af international windsurfing, og fortalte at han aldrig før havde set Christian sejle så godt og specielt på kryds var trim, teknik og taktik på plads.

Fuld fart over feltet ved det australske mesterskab der sejles i Hawks nest (Sydney) med den nye evo 5
Fuld fart over feltet ved det australske mesterskab der sejles i Hawks nest (Sydney) med den nye evo 5

I følge Christian selv var det på læns, at der manglede fart og dybde, noget der vil der blive trænet på den næste tid i Sydney. Christian har fået mulighed for at afprøve og teste det absolut nyeste Neil Pryde Racing udstyr – specielt fløjet ind fra Hong Kong. Pudsigt nok det udstyr som vennen Sebastian Kornum har haft en afgørende hånd i af udvikle og teste på Hawaii.

2013 er Christians sidste år som ungdomssejler, målsætningen er skærpet, nu gælder det om at komme helt til tops i dette års VM Formula windsurfing i Østrig til august og VM Slalom i Tyrkiet til juli. Det var derfor en perfekt mulighed at kickstarte sæsonen med et stævne og træningsophold under varme himmelstrøg.

Christian Justesen er stadig kun 18 år og går i skole men melder at “..med stor hjælp og velvilje fra Skive Handels Skole er alle opgaver blevet lavet før afrejsen, og i de ledige stunder bliver tiden brugt på at følge med i det pensum der gennemgåes i klassen hjemme i det Nordjyske, således at der kan gøres klar til afsluttende HHX eksamen til sommer”.

Downunder Pro 2013 Final Standings:

1. Steve Allen (Severne/Starboard)
2. Jesper Vesterstrøm (Gaastra/Starboard)
3. Wilhelm Schurmann (Neilpryde/Starboard)
4. Sean O’Brien (Severne/Starboard)
5. Christian Justesen (Neilpryde/JP)

Riders.dk ønsker Justesen tillykke med sejren og fortsat held og Lykke, og Vesterstrøm tillykke med endnu et flot resultat down under.

Redaktionen

Xlife Media
Sundkaj 125, Pakhus 47 2. th.
2150 Nordhavn
CVR. 31164613
info@riders.dk
Tlf. 28403882

Dankort
Diners
Mastercard
Visa

Riders.dk er danmarks største online portal for surf- og freestylekulturen med rødder tilbage til 1999 og stiftet af aktive udøvere i miljøet. I dag drives Riders.dk af en gruppe frivillige ildsjæle – Riders.dk Crew'et.