Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Riders.dk | December 10, 2016

Scroll to top

Top

ski

Dårligt vejr udsætter Freeride DM

Dårligt vejr udsætter Freeride DM
admin
  • On March 26, 2013

102 deltagere var mødt frem til riders meeting, inden dagens kvalifikation ved Helly Hansen Freeride DM 2013. Arrangør Jeppe Hansen startede med en hurtig briefing omkring forholdene på konkurrence facet og vejrsituationen. I løbet af natten havde det sneet en del, og her til formiddag havde snebygerne stadig ikke sluppet Tignes. Metrologerne snakkede om sol, men det kunne tælles på en hånd, hvor mange solstråler, der ramte deltagerne i dag.

Riders meeting inden dagens kvalifikation… //T.Iversen

I år var det mændene der havde fornøjelsen af at starte, men efter 1/3 af feltet havde været igennem facet, måtte dommerne enstemmigt afbryde kvalifikationen på grund af sne og tåge. I øjeblikket et det uvist om de riders der kørte i dag, får deres point med videre til finalen, eller om alle skal køre om i morgen. Hvis vi skulle være så uheldige, at det dårlige vejr fortsætter i morgen og torsdag, vil danmarksmesterskabet skulle afgøres blandt de mænd der kørte i dag. I eftermiddag bliver beslutningen truffet, når dommerne har indkaldt til riders meeting på Saloon Bar.

De to arrangører snakker om vejret…//T.Iversen

Der blev droppet klipper, kørt stærkt og kreativt blandt de mænd der kørte dagens kvalifikation, inden vejret satte en stopper for festlighederne. Den første interessante rider var Martin Schøber, der hver vinter bor i St Anton am Arlberg. Ved sidste års DM kørte han forkert og styrtede i bunden, men i år var han flyvende. Martin kørte en teknisk linje med gode klippedrops og fart, der fik tilskuerne til at gå amok. Efterfølgende var det den rutinerede Nikolaj Vang der kørte en svær linje, med et utroligt stejlt klippeparti. Den tidligere danmarksmester Rasmus DJ er tilbage efter en lang skadesperiode. Han kørte imponerede med store drops og høj fart. En skiløber af den kaliber er en fryd for øjet, hvilket tydeligt kunne høres på tilskuernes begejstring. Anders Jeppesen fra skiklubben Freelounge gav den ligeledes full speed ned af det stejle face. Anders sluttede sit run af med at forcere en ekstremt stejl couloir.

Martin Schøber i fart ned af facet…//T.Iversen

Rasmus DJ giver den full speed…//T.Iversen

Nikolaj Vang på vej ned mod den stejle couloir…//T.Iversen

Anders Jeppesen i høj fart som vi kender ham… //T.Iversen

 

Vi håber på bedre vejr i morgen

Stay tuned – Riders.dk