KITESURFSHERIDERSSURFDivas on EDGE Vol 5

Redaktionen8 år siden1 min

Alle piger – nybegynder som øvet, er velkomne, når Divas on EDGE arrangerer surfweekend d. 29 – 30 juni.

Saltvand i håret, girltalk og snobrød. Målsætningen er klar, når landets surfpiger skal samles ved Skødshoved Badehotel. ”Alle kan lære at kite. Vi vil vise piger, at det er sjovt og en skøn fritidsinteresse, der kan dyrkes af alle, uanset alder og køn,” lyder det fra arrangør Pernille Isaksen. ”Kitesurfing har i lang tid været domineret af mænd, det er ærgerligt. Kitesurfing er ikke en sport, der kræver speciel styrke eller teknisk sans.”

Derfor afholder hun i samarbejde med Bjørn Lukas Mortensen for femte gang Divas on EDGE, hvor de vil samle nogle af landets surfpiger til en weekend med surf og hygge.

 

Som noget nyt har Divas on EDGE lavet en aftale med Skødshoved Badehotel, som giver mulighed for overnatning og serverer mad hele weekenden. Derudover er antallet af kurser blevet udvidet, så det er muligt at få kurser i hele juni måned, som en optakt til eventet. Det skal sikre, at pigerne kan få ekstra hjælp på selve campen. ”De, der har taget kurset, men ikke føler sig klar til at tage ud alene og endnu ikke har købt udstyr, kan tage ’Joy-rides’, som er 3 timers leje af udstyr med supervision af en instruktør for kun 250 kr.,” fastslår Pernille Isaksen.

Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med andre former for surf såsom SUP-boards og skimboards, og på land vil der være longboards og slackline til fri afbenyttelse. Arrangørerne arbejder på at låne en bungee elastik, som kan trække pigerne på vandet på skim- eller kiteboards. Der vil derfor også være aktiviteter på de tidspunkter, hvor der ikke er så meget vind.

Som noget ganske særligt kommer Therese Taabel, som konkurrerer internationalt i freestyle kitesurfing, med på campen. Hun vil sejle sammen med pigerne og give gode råd og hygge.

 

Pernille Isaksen håber, at campen kan få flere piger i gang med at kite og få skabt et fællesskab omkring det. ” Vi har oplevet en voksende interesse for kitesurfing hos piger. Events som dette vil hjælpe dem med et kick-off ud i kitesurfing. Vi holder det også for at skabe noget mere fællesskab imellem pigerne i kiteverdenen. Vi har erfaret at piger ofte er lidt mere forsigtige end drengene i starten, og derfor tilpasser vi kurserne, så de føler sig trygge ved det – hvilket vi håber vil resultere i flere piger i kitesporten,” siger hun.

Campen er åben for alle piger – uanset alder og køn. Drenge er også velkomne til at kigge forbi og kite med.

 

Tilmeldingen sker til Pernille eller Lukas, du kan læse mere om eventet her:

https://www.facebook.com/events/194448137374131/?fref=ts

 

Redaktionen

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Xlife Media
Sundkaj 125, Pakhus 47 2. th.
2150 Nordhavn
CVR. 31164613
info@riders.dk
Tlf. 28403882

Dankort
Diners
Mastercard
Visa

Riders.dk er danmarks største online portal for surf- og freestylekulturen med rødder tilbage til 1999 og stiftet af aktive udøvere i miljøet. I dag drives Riders.dk af en gruppe frivillige ildsjæle – Riders.dk Crew'et.