Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Riders.dk | December 3, 2016

Scroll to top

Top

No Comments

Divas on Edge rykker til Cold Hawaii

Divas on Edge rykker til Cold Hawaii

I weekenden d. 30 – 1 september kan du komme med på Divas surfcamp i Danmarks surfmekka Klitmøller.

Mere surf, girltalk og saltvand i håret. Nu gentager Divas on Edge successen og afholder endnu en surfcamp for piger. Denne gang kan kiteudstyret blive hjemme, nu skal der bølgesurfes, og campen kommer for første gang til at foregå i Klitmøller.

Jeg har selv en stor kærlighed til området Nationalpark Thy, byen og menneskerne deroppe. Det vil jeg gerne vise andre, så de kan mærke de gode vibes deroppe og opleve det hele,” lyder det fra arrangør Pernille Isaksen.

Den lille firskerby på toppen af Danmark er blevet et anerkendt surfspot, der hen over sommeren huserer surfere fra hele verden. Langs havet er der en longboardvenlig riviera, små surfbutikker, et par spisesteder, firskerbåde og selvfølgelig bølger. ”Der er tre gode surfspots langs kysten i Klitmøller i gå-afstand fra Campen, hvilket også er en af grundene til, at vi har valgt at afholde campen i Klitmøller”, uddyber Pernille Isaksen.

Der er plads til 10-12 surfpiger, og der er stadig ledige pladser. Signe Nielsen har allerede tilmeldt sig, hun er en erfaren surfer, og har deltaget i flere Divas on Edge camps.

Jeg ser virkelig frem til den næste camp i Klitmøller, det bliver hyggeligt, og jeg har hørt, at der er gode instruktører,siger Signe Nielsen.

Signe har været med på flere forskellige camps og stævner med kite, men hun glæder sig altid lidt ekstra til Divas camps: ”En masse gode piger er samlet, og der bliver en helt anden snak og hygge når der ikke er drenge med. Det giver en vis frihed, at alle er på næsten samme niveau,” uddyber hun.

kyed2

Campen henvender sig til alle piger, der har mod på at surfe – på alle niveauer. For Signe har deltagelsen på Divas on Edge campsne forbedret hendes surf og givet hende en fortrolighed med udstyret. ”Der er ingen dumme Spørgsmål på Divas,” slår hun fast.

 

Campen er blevet til i samarbejde med Westwind Klitmøller og Edge Boardshop i Århus, som vil stå for leje af udstyret og undervisning. ”Campen inkluderer 2×2 timers surflektioner i bølgesurf, fuld forplejning, overnatning på hostel, leje af udstyr hele weekenden og ikke mindst en hottub til at dumpe sin trætte krop ned i med en kold øl eller sodavand i hånden efter en dejlig dag på vandet,” lyder det fra bagmanden Pernille Isaksen.

Læs mere om campen og tilmeld dig her:

https://www.facebook.com/events/581300475253747/?fref=ts

 

Submit a Comment

Leave a Reply