WINDSURFDe danske vikinger til KIA Cold Hawaii 2013

Redaktionen8 år siden1 min

I dag starter KIA Cold Hawaii PWA World Cup 2013 officielt og Danmark er i år repræsenteret ved et hold bestående af et solidt mix af dræven erfaring repræsenteret ved Lars Petersen og Mads Bjørnå og Kenneth Danielsen og danmarks unge windsurfstjerne Sebastian Kornum.
Med undtagelse af Kenneth Danielsen der er fast mand i wave på PWA world tour’en, er de danske danske deltagere kommet med på Wild Cards. At være med på et Wild Card betyder, at PWA i samarbejde med den lokale arrangør udvælger sejlere, som de mener vil kunne klare sig i det hårde felt af World Cup stjerner.

 

Kenneth Danielsen D-38 (Simmer / F2 / Plasma / skishop / Chocofins / Fysklinik.dk)

Født i 1984 og fra Aalborg.
Flere gange dansk mester i wave, Klitmøller local og fast mand på PWA world tour’en hvor han pt. ligger på en delt 13. plads. Kenneth kommer forhåbentlig igen i år til at vise hele verden at Klitmøller er hans homespot og hvis forholdene bliver specielle kan det vise sig at være en fordel når man kender hjemmebanen som Kenneth gør. Kenneth er sandsynligvis bedste bud på en dansk topplacering i år og også den dansker der har klaret sig bedst de seneste år til world cup’en i Klitmøller.

Læs mere om Kenneth på Riders.dk

 

 

Sebastian Kornum D-24  (Neilpryde / JP / Quiksilver / Rose Poultry / WILEY-X / NP)

Født i 1992 og fra Skive.
Sebastian er Danmarks multi talent indenfor windsurfing, hvor han mester alle disipliner fra Formula til bølger. Dansk og verdens mester i junior klassen utallige gange i formula og slalom. Sebastian har ikke sine evner for windsurfing fra fremmede. Hans far Torben Kornum var i flere år blandt den absolutte verdens elite inden for windsurfing. Det bliver spændende at følge Sebastian igennem de kommende år, nu hvor han har afsluttet sin uddannelse og rigtig kan fokuserer på verdens fedeste sport. Det er andet år Sebastian deltager i world cup’en i Klitmøller.

http://www.sebastiankornum.com/

Læs mere om Sebastian på Riders.dk

 

 

Lars Petersen D-99 (NEILPRYDE / JP-AUSTRALIA)

Født i 1970 og fra Greve.
Den altid unge, friske og glade veteran er nok en af de mest rutinerede sejlere vi har og et velkendt og respekteret ansigt fra Klitmøller over Tyskland og til Maui. Deltog i sin første world cup i 1989 på Barbados og har siden deltaget i flere world cups end man kan tæller. Ligeledes har Lars været Danmarksmester så mangen gange, at han muligvis ikke engang selv har styr på hvor mange gange det er blevet til. Oprindeligt fra Greve men flyttede til Klitmøller for at have optimale træningsmuligheder.

http://larspetersen.net/

Læs mere om Lars Petersen på Riders.dk

 

Mads Bjørnå D-20  (Fanatic / Simmer)

Mads er endnu en Sjællænder der har rykket teltpælene op og er rykket mod nordvest og er nu Klitmøller local og hvis vinden blæser i Klitmøller så er mads på vandet. Mads er 3x dansk mester, så rutinen fejler intet. Find mere Info om Mads på hans eget site, som også er proppet med video og billeder.

http://www.vmoves.net/

Læs mere om Mads på Riders.dk

 

Redaktionen

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Xlife Media
Sundkaj 125, Pakhus 47 2. th.
2150 Nordhavn
CVR. 31164613
info@riders.dk
Tlf. 28403882

Dankort
Diners
Mastercard
Visa

Riders.dk er danmarks største online portal for surf- og freestylekulturen med rødder tilbage til 1999 og stiftet af aktive udøvere i miljøet. I dag drives Riders.dk af en gruppe frivillige ildsjæle – Riders.dk Crew'et.