Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Riders.dk | December 10, 2016

Scroll to top

Top

No Comments

Vinterens surfrapport

Vinterens surfrapport

Vi har haft en varm, blæsende vinter og mange dage med bølger ved alle landets kyster. Det forklarer to danske surfere. En af dem kalder endda vinteren for en af de bedste elleve år

Der er skud på grene og kviste, og forårsduften har spredt sig. Det betyder højere temperaturer, flere timer med sol og ikke mindst – sommer i sigte.

Men inden alt det skal vi have et tilbageblik på en varm og bølgerig vinter, der bød på stærke storme og rene dage på de danske farvande.

En god vinter

”På hjemmefronten har det været en af de bedste vintre jeg har haft herude, og nu har jeg surfet på Nordkysten i elleve år. Denne vinter glemmer jeg ikke lige foreløbigt,” siger den sjællandske dm-vinder, Christoffer Hartkopp.

Den Thy-baserede surfer, Peter Steinfath er også positiv over for den passerede vinter.

”Vinteren har været fantastisk med mange gode timer på vandet. Vi havde noget sne i lidt tid, men det var ikke længerevarende på samme måde, som det har været andre år,” siger Peter Steinfath.

Sydøstlig vind i januar

Når vinden blæser fra sydøst valfarter de sjællandske wind-chop-jægere til Stevns, der ligger syd for Køge for at surfe Østersøens efterladenskaber.

”Østersøen var guld værd i januar,” siger dm-vinder, Christopher Hartkopp.

På den nordlige halvkugle løber vinden med uret om et højtryk. Derfor fik vi vedholdende pumpet luft ind fra Østeuropa. Foto: DMI

På den nordlige halvkugle løber vinden med uret om et højtryk. Derfor fik vi vedholdende pumpet luft ind fra Østeuropa. Foto: DMI

Fra midten til slutningen af januar var der nemlig en periode med vind fra østsydøst. Ud over at retningen var i vinkel, var styrken også i orden. Det betød, at bølger rullede langs molerne ved Rødvig Havn i dagevis, og sjællænderne fik en masse vindblæste dage med mellemstore bølger nede sydpå.

“Årsagen til den østsydøstlige vind var et stationært og sejlivet højtryk over det vestlige Rusland,” siger klimatolog ved DMI, Niels Hansen.

Han tilføjer: ”På den nordlige halvkugle løber vinden med uret om et højtryk. Derfor fik vi vedholdende pumpet luft ind fra Østeuropa. I perioder lå der endda et lavtryk over Central- og Sydeuropa og ‘hjalp til’ med at pumpe. Luften løber mod uret om et lavtryk.”

Sydlige jetstrømme giver vintervarme

”Ofte rejser folk fra Danmark i vintertiden. Normalt er jeg selv i Californien eller Sydamerika i den danske vinter, men i år har jeg haft en knæskade. Derfor har jeg været hjemme for at genoptræne over vinteren,” siger Christopher Hartkopp.

”Og det var måske et udmærket valg,” tilføjer Christopher Hartkopp.

Ja, det var det måske. Denne vinter har i hvert fald været en varmere af slagsen sammenlignet med tidligere vintre. Fra oktober til marts har gennemsnitstemperaturen nemlig ligget højere end den normale. I februar lå middeltemperaturen på 3,8 grader – det er 3,8 grader mere end normalen, der ligger på nul grader.

”Jetstrømmen har været kendetegnet af massive bugtninger denne vinter. Vi har ligget, så vi hovedsagligt havde vind fra sydlige – altså varme – retninger. Det modsatte var tilfældet i USA, hvor kulden væltede ned fra nord,” siger Niels Hansen fra DMI.

Ingen sol i 22 dage

Selvom det har været en varm vinter, var der ikke meget sol. Det kunne man også høre og læse om i massemedierne, fordi januar har været den solfattigste måned i årevis.

I DMI’s vejrarkiv står der, at solen kun brød igennem skydækket i ni ud af månedens 31 dage. Det blev samlet set til 22 timers sol – på en måned.

Sammenlignet med normalen er det tyve timer mindre end den gængse januar, hvor solen skinner i 42 timer.

Kombinationen af mange, mange skyer og færre soltimer, fordi det er vinter, var grundlaget for den solfattige januar. Foto: DMI.

Kombinationen af mange, mange skyer og færre soltimer, fordi det er vinter, var grundlaget for den solfattige januar. Foto: DMI.

”Det var grundet skyer,” siger Niels Hansen fra DMI.

”Og så det forhold, at dagene i januar er korte, så det maksimale antal soltimer også er lavt. Går vi et spadestik dybere, så var begge de vindretninger, vi oplevede i januar forbundet med forholdsvis mange skyer, fordi de begge havde en sydlig komponent – først sydvest, så østsydøst,” siger han og tilføjer:

”Det betyder, at luften typisk køler af på vej mod Danmark, og da kold luft kan indeholde mindre vanddamp end varm, kondenserer vandet og danner skyer.”

Bodil, kære Bodil

Og så var der Bodil. Hun tog livet af 15 mennesker i alt i Europa. Et af ofrene var en dansk 72-årig kvinde. Bodil oversvømmede også et vikingemuseum i Roskilde – hvem havde troet det? Et vikingemuseum.

Stormens raseri kostede hele Danmark millioner af kroner. Tragisk, men sandt. Det var dog ikke alle der led tab, da vinden gik grassat – tvært imod.

”Det er altid fedt, når det blæser helt sindssygt. Derfor skulle vi selvfølgelig ud og give den gas. Det endte med at vi pakkede bilen og kørte mod Hanstholm, hvor vi fandt nogle sjove bølger,” siger Peter Steinfath, der står bag det danske surf-projekt, Steinkopp Productions.

Christopher Hartkopp er enig med Peter Steinfath: ”Bodil kom og gav os mange dage med bølger i hele Danmark,” siger Christopher Hartkopp.

Vinteren får fem store stjerner af Riders.

Submit a Comment

Leave a Reply