SURFCasper Steinfath forsvarer sin titel

Nick Sturm7 år siden1 min
https://riders.dk/wp-content/uploads/2014/05/den_casper_steinfath_isa_rommel_gonzales_94.jpg

Søndag aften dansk tid forsvarede Casper Steinfath sin VM titel i SUP. Det er anden gang, at han er verdensmester i teknisk ræs i SUP

”Jeg mistede virkelig tallene på øllene, men det var en fantastisk efterfest”

Sådan lyder det fra den forsvarerende, danske verdensmester i teknisk ræs i SUP, Casper Steinfath.

Han vandt søndag aften dansk tid i Nicaragua ved ISA’s VM i SUP for anden gang i træk.

Nummer to i kategorien teknisk ræs blev australske Lincoln Dews, mens tredjepladsen gik til amerikanske Slater Trout.

Sammen med familie og venner

Efter medaljeoverrækkelsen tog Casper Steinfath tilbage til sit hotel sammen med sine holdkammerater og bror, Peter Steinfath, der også var med i konkurrencen.

”Det var fedt at kunne nyde sejren sammen med mine holdkammerater, venner og familie. Senere på aftenen fik vi besøg fra det danske konsulat i Nicaragua før den officielle efterfesten blev skudt i gang. En kanon slutning på en fantastisk dag,” siger Casper Steinfath.

En mand nede

Det var et hold af danske atleter bestående af tre mænd og to kvinder, der var taget af sted til troperne i Nicaragua, men desværre måtte de danske repræsentanter være en mand nede en af dagene.

”Om fredagen før lang-distance-ræset lå Oliver Hartkopp i sengen hele dagen og kunne ikke indtage hverken mad eller drikke. Derfor valgte han på ræsdagen ikke at stille op.

Heldigvis var Oliver Hartkopp frisk nok til at deltage i teknisk ræs om søndagen – finaledagen.

Det næste skridt

Om kun en måned skal det danske SUP-talent til EM i SUP, hvor han blandt andet skal konkurrere imod Spanien, Finland, Tyskland og Frankrig, men først skal der slappes af.

”Nu skal der slappes af et par dage med surf træning og hygge med det danske landshold før vi tager hjem til Danmark,” siger Casper Steinfath.

Held og lykke til den danske viking.

Nick Sturm

Studerer journalistik ved SDU

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Xlife Media
Sundkaj 125, Pakhus 47 2. th.
2150 Nordhavn
CVR. 31164613
info@riders.dk
Tlf. 28403882

Dankort
Diners
Mastercard
Visa

Riders.dk er danmarks største online portal for surf- og freestylekulturen med rødder tilbage til 1999 og stiftet af aktive udøvere i miljøet. I dag drives Riders.dk af en gruppe frivillige ildsjæle – Riders.dk Crew'et.