Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Riders.dk | December 9, 2016

Scroll to top

Top

No Comments

Stilsikker snowboarding sejrer over triple cork’en til freestyle.ch

Stilsikker snowboarding sejrer over triple cork’en til freestyle.ch

Solen bagte ned, stemningen var i top og stjernerne var oplagte til den anden og sidste dag af Freestyle.ch 2014. I kampens hede så vi en enkelt triple cork, men stilsikre Sven Thorgren løb med sejren.

 

It’s a wrap! Med kvalifikationer i løbet af dagen i de fire discipliner, var der lagt op til en samlet og intensiv finale som skulle ende med i alt fire vindere på 60 minutter. Snowboard-kvalifikationen lå som den seneste, kun en time inden det store finaleshow.

I kvalifikationen var der lagt op til et brag, hvor Thorgren og Kleveland var favoritter, mens den lokale helt Lucien Koch var publikums yndling. Og ganske rigtigt – næsten som var det aftalt på forhånd, havde vi efter tre runs til hver af de tolv deltagere de tre favoritter i top. Dertil kom en Antoine Truchon i topform, som med fantastisk stil indtog 4. Pladsen.

Ethan Morgan var undertegnedes klare favorit, udelukkende på grund af vovemod, alternative trickkombinationer og max stil. Her et fem-stjerners tweek, der spicede kvalifikationen betydeligt.

Ethan Morgan var undertegnedes klare favorit, udelukkende på grund af vovemod, alternative trickkombinationer og max stil. Her et fem-stjerners tweek, der spicede kvalifikationen betydeligt.

 

Desværre skuffede finske Roope Tonteri, som landede fine, stilsikre tricks, men ikke leverede på den tekniske del. Også Halldór Helgason måtte nøjes med en 11. Plads, da hans board nægtede at skære den slushy landing som han ønskede det. Vi måtte dog tage hans tredje run til trøst, som bestod af en kæmpemæssig laidback backflip. Den tidligere Air&Style-vinder Sebastien Toutant udgik også.

 

Resultatlisten med finalen øverst.

Resultatlisten med finalen øverst.

Videre til finalen var altså svensk, norsk, canadisk og schweizisk verdensklasse, hvor tre ud af fire – Lucien Koch undtaget – har triple corks i posen.

Der blev lagt ud med højt niveau – spin to win – med en front double cork 12 fra Truchon, en rigtig flot backside 1260 fra lokale Koch, og en kølig cab double 12 fra kun 15-årige Kleveland. Standarden var sat, men runde 1 var ikke slut endnu. Sven Thorgren satte den stærkeste backside double cork 10, og scorede altså højest i første runde.

Herfra var scenen sat, og det synes at tage modet fra konkurrenterne. Der blev forsøgt med en frontside 1260 fra Truchon, som ikke blev landet, og som derfor måtte tage til takke med en fjerdeplads.

Så skete det, som vi ventede på; Lille Marcus Kleveland fra Norge droppede den enorme rampe, og satte af til en kæmpe backside triple cork 1440. Han skar sig dog ikke ordentligt fast i landingen, og endte hos kommentatoren i siddende position. Det gjorde ikke så meget blandt de godt 30,000 tilskuere, som gik helt amok over at se de famøse tre inverts. Nu var der ikke mere tilbage end at få Thorgren ned fra toppen af big air’et – det klarede han til gengæld med enorm snilde i en super stilet backside rodeo 540. Man må godt fejre sig selv lidt.

 

Vindersmil! Sven Thorgren vinder freestyle.ch 2014, og kan tilføje denne sejr til blandt andet sin førsteplads i Beijing Air&Style sidste år, og kalde sig Style Champ.

Vindersmil! Sven Thorgren vinder freestyle.ch 2014, og kan tilføje denne sejr til blandt andet sin førsteplads i Beijing Air&Style sidste år, og kalde sig Style Champ.

 

Vi manglede lidt det store come back efter Thorgrens første run, og fik det næsten indløst med Klevelands triple. Men ikke desto mindre blev der leveret storslået underholdning fra start til slut. Stemningen var god, og med absolut bluebird to dage i træk, hvad mere kan man så ønske sig?

 

YES! Vores vinder viste stort overskud i kvalifikationen, og stretcher her ud i en textbook Method air.

YES! Vores vinder viste stort overskud i kvalifikationen, og stretcher her ud i en textbook Method air.

SWISSFZ14

 

Alle billeder er taget af Kristian Morgen. Copyright Riders.dk

 

 

Submit a Comment

Leave a Reply