SHERIDERSSKISNOWBOARDAarhus får ambitiøs snow park hele december

Alexander Vissing6 år siden1 min

 

Rygtet er efterhånden nået rundt i mange afkroge af det danske ski- og snowboardmiljø. Aarhus Snow Park er navnet, og Riders.dk kan nu løfte sløret for nogle af detaljerne efter at have fulgt projektet på sidelinjen det sidste stykke tid.

 

Allerede fra den 28. november får århusianerne mulighed for dagligt at kunne stå på ski og snowboard foran kunstmuseet AROS og Aarhus musikhus. Aarhus Snow Park bliver Nordeuropas største City Snow Park og vil have dagligt åbent frem til d. 1. januar 2015. Selvom vi allerede nu kan afsløre detaljerne om Aarhus Snow Park, går der lidt tid endnu, inden nyheden for alvor offentliggøres. Atle Stehouwer, som er en af bagmændene, siger:

 

”Vi arbejder benhårdt på at få et detaljeret program på plads. Så glæd jer til næste uge hvor vi med stolthed kan præsenterer Aarhus Snow Park.”

 

OL-snekanoner og freestylesetup i topklasse

Snegarantien leveres af det finske firma Snowtek, der blandt andet også leverede snekanoner til vinter OL i Sochi. Deres kanoner kan producere sne i op til 30 plusgrader og sikrer altså sneen i Aarhus Snow Park hele december.

 

aarhussnowpark2

 

Selve bakken bliver 100 meter lang, og vil med 4 forskellige piste, give knap 400 meter at køre på i alt. Og til glæde for alle de freestylehungrende, så kommer der selvfølgelig et freestyle setup med bokse, rails og kickers. Netop i disse dage besluttes det hvordan det pågældende setup skal være, så stay tuned på Riders.dk for yderlig update på dette.

 

Fra skoleelever til freestyleshow

Aarhus Snow Park er åbent dagligt, hvor børn og unge fra skoler, institutioner og uddannelsesssteder, kan komme gratis ind fra kl. 10 til 15. Bakkens fulde åbningstider er dagligt fra kl. 10 til 22, og har man ikke selv udstyr, kan dette også lejes.

Efter en dag i parken kan man hygge sig i afterskiområdet, hvor der i weekenderne også vil blive holdt events. Rygtet går desuden, at der også er et freestyleshow på programmet. Det vender vi selvfølgelig også tilbage med når der er flere detaljer.

 

Stay tuned på Riders.dk for flere updates om Aarhus Snow Park og tjek deres hjemmeside lige HER.

 

Det bliver en god vinter!

aarhussnowpark

 

 

aarhussnowpark4

aarhussnowpark3

aarhussnowpark5

aarhussnowpark8

 

Alexander Vissing

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Xlife Media
Sundkaj 125, Pakhus 47 2. th.
2150 Nordhavn
CVR. 31164613
info@riders.dk
Tlf. 28403882

Dankort
Diners
Mastercard
Visa

Riders.dk er danmarks største online portal for surf- og freestylekulturen med rødder tilbage til 1999 og stiftet af aktive udøvere i miljøet. I dag drives Riders.dk af en gruppe frivillige ildsjæle – Riders.dk Crew'et.