PULSSHERIDERSSKISNOWBOARDJiblab.dk inviterer til fest med MoodMusic

Alexander Vissing6 år siden1 min

 

Den københavnske musikhub MoodMusic vil sammen med skitøjsdistributørerne Jiblab.dk skabe en unik aften med fokus på forbindelsen mellem livsstil, mode og musik. Det hele går ned fredag d. 14. november fra kl. 21 til 23 på Harvey Copenhagen i Kødbyen.

 

Jiblab.dk er Danmarks første forhandlere af de eksklusive skitøjsmærker Saga Outerwear, Jiberish og Planks Clothing. De arbejder samtidig for at skabe inspiration, engagement og udvikling omkring livsstilsmiljøet indenfor ski i Danmark, og sørger denne fredag bl.a. for et lækkert udvalg af deres aktuelle sortiment. MoodMusic har ud fra dette univers formet en lydside der er afslappet og cool, og vil fungere som et musikalsk sidestykke til det visuelle udtryk.

 

Bag MoodMusic står to unge københavnere, der er drevet af kærlighed til musik og dens potentiale til at indvirke på mennesker. Stifteren Amanda Baun siger:

 

”Hele mentaliteten omkring ”Freeskiing”-livsstilen finder vi meget inspirerende, og vi glæder os til d. 14.”

 

Og netop samarbejdet med MoodMusic var helt oplagt, mener Frederik Laursen, partner hos Jiblab.dk:

 

”Vi vil gerne have mere fokus på musikken, det er en side af livsstilen som ikke rigtigt bliver belyst. Musik er en del af det at stå på ski. Jeg har altid musik i ørerne, når jeg er ude på bjerget; det giver en større ro og nydelse, og man mærker suset i langt højere grad.”

 

MoodMusic lægger sammen med Jiblab.dk an til en stemningsfuld aften med et afterski-event af den stilsikre type. Vi ses i Kødbyen d. 14!

 

Find eventet på facebook lige HER.

 

Alexander Vissing

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Xlife Media
Sundkaj 125, Pakhus 47 2. th.
2150 Nordhavn
CVR. 31164613
info@riders.dk
Tlf. 28403882

Dankort
Diners
Mastercard
Visa

Riders.dk er danmarks største online portal for surf- og freestylekulturen med rødder tilbage til 1999 og stiftet af aktive udøvere i miljøet. I dag drives Riders.dk af en gruppe frivillige ildsjæle – Riders.dk Crew'et.