SHERIDERSSKISNOWBOARDAarhus Snow Park – freestylesetup og potentiale

Alexander Vissing7 år siden1 min
https://riders.dk/wp-content/uploads/2014/11/1508173_602567899872929_7702980962793133335_n.jpg

 

Nu er det snart tid, tid til at Aarhus Snow Park skal vise sit værd. Det danske snemiljø afventer spændt, og på fredag kl. 16.00 åbnes den 100 meter lange bakke midt i Aarhus mellem AROS og musikhuset.

Med blot to dage til åbningen af Aarhus Snow Park, bringer vi her på Riders.dk en sidste lille update inden det går løs. Mange har spurgt hvad setuppet bliver i parken, og det kan nu fortælles, at udover en del obstacles fra det gamle Snowpark 8000, så kommer der også spritnye obstacles fra Scandinavian Shapers. I går aftes lagde det svenske parkfirma nemlig et billede op af to obstacles der netop er sendt afsted med det jyske.

 

1441286_10153416889810620_7659701283397109286_n (1)6 m Lovehandel og 5,5 m Elsa kickbox til Aarhus Snow Park // Foto: Scandinavian Shapers facebook

 

De allerførste til at teste obstaclesne, bliver otte af danmarks bedste på ski og snowboard, der i samarbejde med Riders.dk, vil give et opvisningsshow på fredag. En af dem er danmarksmester Thomas Trads som er fra Egaa oprindeligt. Han kommer direkte fra Norge hvor sæsonen allerede er igang, og ser Aarhus Snow Park som en ny milepæl i det danske skimiljø:

 

Aarhus Snow Park er et fremragende tiltag både for byen og for sporten. Snow parken skaber fokus på en sport som endnu er forholdsvis ukendt i Danmark, og opmærksomheden kommer både nuværende atleter og nytilkommere til gode! Det at der nu er en snow park i Danmark gør det mulig for folk, som ikke har ressourcerne til at rejse udenlands, at prøve kræfter med en sport som er anderledes og unik!

 

Og lande som England, Holland og Belgien har på trods svær tilgang til bjerge, allerede vist hvad cityparks, indendørshaller og dryslope kan gøre for freestyleski og snowboard udviklingen i landet. Det kan Aarhus Snow Park også ifølge Thomas:

 

Forhåbentligvis ser vi en helt ny generation af freestyleskiere, som har startet og udviklet sit skiløb i Aarhus Snow Park!

 

Der er i hvertfald ingen tvivl om at Aarhus Snow Park skaber noget unikt på dansk jord den kommende vinter. Følg med på deres facebookside lige HER, og kig forbi på fredag kl. 16.00 når otte af de bedste skiløbere og snowboardere på dansk jord, viser parkens fylde potentiale. Vi ses!

 

small2_ASP_Ridersdk_freestyleshow_grafik_draft

 

 

Alexander Vissing

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Xlife Media
Sundkaj 125, Pakhus 47 2. th.
2150 Nordhavn
CVR. 31164613
info@riders.dk
Tlf. 28403882

Dankort
Diners
Mastercard
Visa

Riders.dk er danmarks største online portal for surf- og freestylekulturen med rødder tilbage til 1999 og stiftet af aktive udøvere i miljøet. I dag drives Riders.dk af en gruppe frivillige ildsjæle – Riders.dk Crew'et.