Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Interview med Christoffer Hartkopp

ch2

Interview med Christoffer Hartkopp

Den danske surf-pioner fra ”Sjælland North Shore”, er endnu engang draget til mere eksotiske himmelstrøg for at dyrke sin passion for surfing og steppe op sit game, så han er klar til konkurrence sæsonen i 2015.

Christoffer har surfet siden han var 11 og har sammen med sit lokale crew shreddet Nordsjælland og hele Danmark tyndt. Som bare 17 årig vandt han DM i Surfing (mens open). Sidenhen er det blevet til topplaceringer i Skandinaviske konkurrencer og ikke mindst deltagelse i ASP European Pro Tour. Chris kan ikke sidde stille og har brug for bølger – hele tiden! Derfor har han valgt at bosætte sig i Ericeira, Portugal, hvor hans sponsor Lapoint Surfcamp også har hovedsæde. Her er der spots overalt og altid en bølge der virker! Især nu hvor vinteren står for døren, begynder størrelserne på bølgerne at blive seriøse ved Atlanterhavet.

Hey Chris, tak fordi du tog dig tid! Hvordan har du det i Portugal?
Jeg har aldrig haft det bedre. Pt. nyder jeg Portugal og surfer hver dag. Jeg chiller og har bogstaveligtalt nogle af Europas bedste bølger lige ude foran min hoveddør. De sidste 3-4 måneder jeg har hængt ud i Ericeira, hvor jeg fået de absolut bedste bølger jeg nogensinde har surfet i Europa. Her er beachbreaks, pointsbreaks, reefs slaps og en generel fantastisk variation af bølger der altid kan tilfredsstille min træning og humør.

ch5

Hvad render du rundt og laver når du ikke surfer?
Jeg bor med min buddy Ness – vi chiller, laver lidt lektier for tid til anden. Vi er på et online studie, og kan derfor klarer vores studie over internettet. Derudover laver vi god mad, træner og instagramer den for tid til anden, og rammer baren når det går ned i byen, som det ofte gør i sæsonen.

Word! Den har i sku regnet godt ud! Nogle anbefalinger til folk der overvejer at tage en surf sæson, i Portugal eller andre steder?
Europa er super nemt da VISA-reglerne er væsentlig nemmere end andre steder i verden. Find et spot hvor der er god variation af bølger – man kan hurtigt blive træt af den samme type bølge hver dag i én hel sæson. Vil man af sted kun for at surfe og ikke arbejde, så vælg et sted der er billigt at bo. Sydeuropa, Sydamerika, Indo mv. Her i Portugal betaler vi eksempelvis 5 kr. for en kaffe og 7,5 kr. for en bar-bajer. Så mit budget (på SU) kører sku meget fint hernede.

En surf sæson er i øvrigt ofte billigere end en skisæson (med mindre at du smadre alle boards!). Så kom af sted – tag surfboardet under armen og find noget surf og noget varme.

ch1 ch6

At rejse at a leve! Hvad er det ved surfing der får dig til at rejse jorden rundt for at lede efter bølger, og i øvrigt får dig op hver morgen til at gøre ”den samme ting”?
Jeg kan ikke undvære at surfe! Og det har jeg ikke kunne siden jeg rejste første gang som 15-årig til Venezuela, hvor forholdene for surfing var optimale. Jeg blev hooked, og surfing er sidenhen blevet en integreret del af mig selv. Jeg har erfaret, især de sidste stykke tid, at jeg ikke har det godt når jeg ikke surfer. Det er mit daglige kick, som jeg konstant forsøger at optimere og forbedre.

Hvad er dine surf-ambitioner for 2015?
Jeg bestræber mig på at deltage på den Portugisiske Pro-Tour (Liga Moche Tour). Nu er jeg ikke Portugiser, men måske jeg kan være heldig at få et Wildcard. Ellers er der European Pro Tour som ligger i Frankrig, Spanien og Portugal, som jeg skal deltage i – få lidt flere points (forhåbentlig) og steppe op! Jeg vil gerne ud i større dage her i Portugal og blive mere tilvant med netop størrelse, så de lange hold-downs og vilde wipe-outs føles mere overkommelige med min 6.6 step up gun.

ch7 ch4

Hvad med den danske surfscene – går den en positiv fremtid i møde? Og ikke mindst: ser vi dig om en aktiv del af den i fremtiden?
Ja syntes der flere og flere som surfer i Skandinavien, især i Sverige og Norge er surf scenen en voksende sport, og i hele nord Europa generelt. Vi jo så heldige at have fået DSRF (dansk surf og rafting forbund) som kan støtte os til ISA events som EM og VM i surfing – det er et kæmpe skridt i dansk surfings historie. Nu mangler vi bare en fælles “Skandinavien surf Tour” med gode prize money og en event organisation som vi har set fra ASP eller ISA.

Jeg håber selvfølgelig på at kunne deltage i de danske events næste år (DM Surf Tour), men må tilstå at de ligger for langt mellem hinanden, og det for dyrt at tage hjem 4 gange over sommeren, puls European Pro Tour køre samtidig. Så jeg satser mere på de europæiske events, frem for den Danske Tour næste år.

Tak for indblikket og inspirationen. Keep doing what you do!

Photos by: Rip’n Snap (www.facebook.com/ripnsnap)
Mark Wengler (Rip’n Snap) besøgte Chris i foråret i Ericeira. På 48 timer blev der shreddet seriøs mange bølger, men også tid til spas i poolen…

ch01

Read more

942843 498996580173822 1477561431 n
LA RIVER

5 stærke til Rasmus Nielsen

Vi har taget pulsen på en af de sejeste dudes på et bræt. Har har de seneste par år har været med til at sætte sit præg på hvordan real snowboarding skal gå ned. Han er en fyr af få ord, men når de...

Læs mere
3b601d449c56e72eb3005ab02eb953f3
Adam Melling

Pipe Masters formentlig på

Årets sidste og vigtigste konkurrence Pipe Masters på ASPs World Championship Tour (WTC) er i gang og har været det siden den 12. december på Oahu, Hawaii. Pipeline er surfverdens mest omtalte bølg...

Læs mere