Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Riders.dk | December 3, 2016

Scroll to top

Top

No Comments

Test: Helly Hansen ULLR

Test: Helly Hansen ULLR

Næste sæson lancerer Helly Hansen en ny kollektion, der er udviklet specifikt til freerideren. Linjen er opkaldt efter den nordiske gud Ullr, som ifølge sagnet var en eminent skiløber – nærmere bestemt freerider. Riders.dk har testet sættet.

En kollektion, der hylder en skigud fra fordums tid. Det lyder umiddelbart som det perfekte skisæt, da jeg får æren af at teste Helly Hansens kommende kollektion for sæsonen 2015/2016. Og mit første håndsindtryk af sættet blev da også akkompagneret med store dele begejstring. Allerede første gang jeg har det i hænderne, kan jeg tydeligt se, at det her er et sæt, der ikke bare er tiltænkt til skiløb – denne linje er direkte produceret til freeridere. Der er mange små detaljer, der viser, at det her tøj er designet med en stor forståelse for, hvad freeridetøj skal kunne. Tøjet er skabt i et løst fit, men det sidder tæt de steder, hvor sneen ellers har tendens til at komme ind. Bukserne er lidt mere højtaljede, end man normalt ser, og sidder tæt i livet men løst på benene. Jakken har et bredt snefang med en god gummi-elastikrem, der sikrer, at den sidder tæt på bukserne.

sæt

Og så er den produceret i farver, der lyser op i sneen. Det sæt, jeg tester, består af en lilla jakke med orange bukser. På jakkens hætte er der en bred refleks, der mest af alt minder om de oprindelige Helly Hansen jakker til sejllads. Selvom det er nogle iøjnespringende farver, synes jeg, det fungerer godt, og detaljerne tydeliggør, at det er et sæt, der passer sammen.

Men det var først, da jeg kørte i dårlig sigtbarhed og sneen skred under mig, at jeg virkelig blev glad for den monterede refleks. Her sagde dem, jeg kørte med, at de hele tiden kunne se mig på grund af refleksen. Det var betryggende.

Jeg har kørt freeride i årevis, hvor jeg har kæmpet i det barske terræn uden for pisterne. Jeg har gennem tiden haft utrolig mange sæt, hvor nogle har været mere eller mindre heldige. Jeg har derfor en meget klar forestilling om, hvad jeg forventer mig af det tøj, der skal sikre de bedst mulige forhold til mine eventyr.

 

 Som de gamle sejlerjakker

Kraven med ekstra lynlås gør det næmt at tage hætten ud over hjelmen.

Kraven med ekstra lynlås gør det næmt at tage hætten ud over hjelmen.

Jakken minder som nævnt om de sejlladsjakker, som jeg forbinder med de oprindelige kollektioner fra Helly Hansen. Det skyldes især hætten, som har en orange refleks på tværs. Derudover er kraven højere end ved sædvanlige jakker, som man kan trække op, hvis der er en hård vind. Den er meget nyttig på de kolde dage.

Der er en lille lynlås på kraven, som kan gøre den større, hvis der ikke er brug for ekstra varme. Jeg kører stort set altid med en buff, som jeg kan trække op foran ansigtet, hvis forholdene er barske. Derfor er det en kærkommen detalje for mig, at der er plads til den under kraven, så jakken kan lynes op uden problemer. Derudover gør den ekstra lynlås i kraven, at man uden besvær kan få hætten ud over hjelmen på de koldeste liftture.

 

Et skalsæt der kræver sine mellemlag

Jakken har ekstra brede ærmer, så de kan komme ud over handsken.

Jakken har ekstra brede ærmer, så de kan komme ud over handsken.

Jakken er længere end normale skijakker, det fungerer rigtig godt for mig, det sikrer, at der kommer mindre sne ind mellem jakken og bukserne – og så er det et federe og mere loose look, som selvfølgelig også er vigtigt.

Tilgengæld er ærmerne også lidt længere end sædvanligt, det var et lille problem for mig, da jeg i forvejen ikke er det mest langlemmede menneske. Heldigvis er der en god bred snefang i ærmet, som man kan have ned i handsken og jakken udover. Ærmerne er netop lavet bredere, så de kan komme ud over handsken. Det er en detalje, der virkelig viser, at den her jakke er lavet med forstand på freeride. Der er ikke noget mere irriterende, end hvis man får sne ned i handsken, fordi der er mellemrum mellem ærme og handske.

Jakken har gode store lommer foran, som har en forsejlet lukning. De er sat længere nede på jakken, så man kan spænde sin rygsæk uden at stroppen kolliderer med lommerne. Det er også med til at sikre, at man nemt og ugeneret kan komme ned i lommen, når man har spændt rygsækken.

Det er virkelig et skalsæt, det føles næsten som et sæt regntøj, når man står med det i hånden. Det kræver derfor, at du har de rigtige lag inden under. Jeg er en anelse kuldskær, så jeg havde svært ved at holde varmen på de koldeste dage. Jeg måtte derfor blandt andet supplere med et par forede termobukser som mellemlag. Men det var også nogle ekstremt kolde dage. Til foråret bliver jeg uden tvivl taknemmelig for at køre i skal.

Men selvom det kan virke koldt, når der ikke er for i, har tøjet en god isolering og vandafvisning, som gør, at jeg med de rigtige lag kan holde varmen på vej op med de kolde lifter.

 

Ekstra slidstyrke er nødvendig

Bukserne er udstyrret med ekstra slidstærkt stof.

Bukserne er udstyret med ekstra slidstærkt stof.

På buksebenene er der monteret et ekstra slidstærkt materiale på indersiden af benene, hvor skistøvlerne er under. Jeg har meget tit haft problemer med, at jeg har slidt hul på mine bukseben, hvor sneen så har fundet sin vej ind. Jeg håber, at de ekstra slidstærke kan holde til nogle ture.

I det hele taget er det vigtigt for mig, at tøjet er ekstra slidstærkt, da det tærer meget på tøjet at køre freeride. Jeg tager mig ofte nogle gevaldige styrt, og er da stødt ind i visse klipper på min vej. Det sætter sine spor på tøjet. Efter en måned i dette sæt, har jeg ikke slidt hul nogen steder, men jeg har lavet slidmærker på det. Men det er acceptabelt.

Ullr er tøjet til freerideren
Det er tydeligt at se, at det er en kollektion, der er skabt med freerideren for øje. Der er mange detaljer, der gør tøjet egnet til de ekstra barske forhold på bjerget. For mit vedkomne, har det indtil nu været en sæson, hvor lavinerne er løbet om ørerne af mig – og sigtbarheden har ofte været dårlig. Så jeg har været utrolig glad for at have et sæt, der er let at få øje på i sneen. Eller i menneskemængderne, når man skal hurtigt gennem pisterne.

For mig var det første gang, jeg kørte i et helt skalsæt, og jeg må sige, at det krævede sin forberedelse, og jeg måtte prøve mig frem i starten, så jeg kunne få de rigtige lag under. Det er nødvendigt.

Helly Hansen ULLR bliver lanceret i efteråret 2015, der vil blive lavet en kollektion til mænd og kvinder. Læs mere på www.hellyhansen.com

Hellyh

Fakta: Skiguden ULLR
ULLR er en nordisk gud, søn af Sif, som er Thors kone. I sagnene beskrives han som en eminent skiløber og bueskytte – gerne kombineret, som nød at rejse landet rundt på sine ski. Det siges, at han var så god en skiløber, at han ville køre på tværs af himlen og efterlade stjerner som sine spor. I Breckingridge afholder de en årlig ULLR Fest, hvor de hylder skiguden. I år blev det afholdt i januar og var nummer 53.

Submit a Comment

Leave a Reply