Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Riders.dk | December 9, 2016

Scroll to top

Top

No Comments

Silvretta Montafon gav påskepudder i verdensklasse

Silvretta Montafon gav påskepudder i verdensklasse

 

Forårsskiløb bliver ofte forbundet med høj sol, plusgrader og slush. Det var også hvad Riders.dk havde sat næsen op efter da påsketuren til Silvretta Montafon blev booket. Hvad vi senere fandt ud af, var at det skulle blive vinterens måske dybeste skiløb.

Mens størstedelen af det danske freeridemiljø var samlet i Tignes til Helly Hansen freeride DM, tog Mads Meldgaard og undertegnet til østrigske Silvretta Montafon for at få årets sidste glid i brædderne. Her kommer fortællingen om et vejrmæssigt påskeæg med det bedste indhold samt nogle fif til hvordan du kan opleve Østrigs ukendte freeride perle.

 

I storm og regn – hvordan kommer du hertil?

Der er mange måder at komme til Montafondalen på. Med blot 1.150 kilometer fra København, er bilen en oplagt og behagelig mulighed med motorvej helt indtil de sidste 20 kilometer.

Har du ikke selv rådighed over bil kan du gøre som vi gjorde. Vi fløj med SWISS til Zürich lufthavn, og hoppede derefter på noget af verdens mest velfungerende offentlige transport. 2,5 time og et enkelt togskift senere stod vi ved vores bolig i Montafons største by, Schruns. Og ligesom med flybilletter kan der i være mange penge at spare ved at booke i god tid.

Turen derned var en hård affære med meget turbulens i luftrummet. Et tegn på de første dage på bjerget – våde og blæselige! Senere viste det sig dog at være et rigtig godt tegn.

 

SilvrettaMontafon_AlexanderVissing_2Kraftig storm lagde bjerget øde hen…

SilvrettaMontafon_AlexanderVissing_3Men trods blæsevejr kunne der stadig findes god sne – bemærk de korte ærmer!

 

Når det regner i bund, sner det i top – hvor skal du bo?

De blæsende dage viste sig hurtigt at være ventetiden værd. For fra midt i ugen høvlede regnen ned. Det virker umiddelbart som en deprimerende udsigt fra vinduet i dalen, men med filosofien, regn i bund betyder sne i top, var vi på ski før ni hver dag. Og vi blev ikke skuffet, disse dage var blandt de dybeste i sæsonen.

Den regnfulde udsigt nød vi fra vores ferielejlighed beliggende i bedstemor Gretes hus. Hyggelig dame som gav os påskechokolade og redte vores seng hver dag – og så til en pris du knap kan leje kosteskab for i Frankrig.

At finde bolig i Montafon kan være noget af en jungle, men ved at alliere sig med turistbureauet og et kort kommer man langt. Skibusserne er gratis og kører flere gange i timen dagen igennem, så bor man tæt på stoppestederne er man ikke helt galt på den. Det hjælper desuden kraftigt at kunne tysk til husbehov da mange udlejere ikke snakker engelsk.

 

SilvrettaMontafon_AlexanderVissing_4Garfreschaskoven er et must at prøve i snestorm…

SilvrettaMontafon_AlexanderVissing_6Svært at tro at vi er i april – Mads ved at det var dybt!

SilvrettaMontafon_AlexanderVissing_5Undertegnet launcher et par små pillows…

 

Påskesolen kiggede frem – hvad skal du opleve?

Efter to af sæsonens dybeste dage, vågnede vi op til minusgrader og fuld solskin i dalen. Turen var komplet! Vi havde i hvert fået hele freeridepakken Montafon kan tilbyde. Kommer du selv forbi Montafon under en snestorm skal du ikke snyde dig selv for et par blower whiteout dage i Garfreschaskoven som vist ovenfor – bare husk at holde dig til de markeret områder da en del af skoven er naturfredet.

Efter en snestorm følger ofte en solskinsdag. Her er Grasjochdalen på Hochjoch bjerget et must at prøve. Store åbne flader, couloirs og klipper i alle størrelse. Her kan du boltre dig i timevis, og hvis du savner ting at køre uden om, kan du trække din linje mellem de mange hundrede lavinehegn på Sennigratsiden af bjerget.

I Grasjochdalen finder man desuden Nike Snowpark Montafon (som i vores uge var begravet under en meter nysne), samt Freeride Centeret hvor der er rig mulighed for guidet pudderture og træning med lavineudstyr.

 

SilvrettaMontafon_AlexanderVissing_7Mads spotter sin linje i skålen ved Zamangspitze…

SilvrettaMontafon_AlexanderVissing_8Og trækker derefter first tracks at den bedste slags…

SilvrettaMontafon_AlexanderVissing_9Nysne i top og forår i dalen – kontrasten er til at mærke…

 

Der er selvfølgelig andet end skiløb som skal opleves i Montafon. Denne del af Østrig er nemlig verdensmestre i at blande de mærkeligste drinks og serverer de bedste snaps på afterski. Bestil gerne i sæt – en Cola Weizen skyldes bedst ned med en Vorarlberger Nüsli! Savner du inspiration til hvad du skal bestille når du står i aprés teltet kan du læse vores besøg fra i januars lige HER.

 SilvrettaMontafon_AlexanderVissing_10Undertegnet stryger penslen over lærredet…

 

Det var den vinter – hvordan gør du selv?

Man sidder med en lidt mærkelig fornemmelse i maven. Datoen siger8. april og i sidste uge kørte vi den dybeste vinterpudder. Hvor er de solrige parkdage blevet af?

Pønser du selv på at prøve kræfter med et af alpernes ukendte men topklasse freeride og freestyle områder, håber vi at denne historie hjalp. Nedenunder er links til hvad du skal tjekke ud, og ellers kan det anbefales at holde øje med hashtagget #ridemontafon på instagram – så er du opdateret på hvad der går ned i parken og pudderet sæsonen igennem!

 

Info om skiområdet: www.silvretta-montafon.at

Hjælp til bolig: www.montafon.at

 

Nyd her til sidst et par ekstra skud fra turen.

 

SilvrettaMontafon_AlexanderVissing_11Man ved aldrig hvad man kan forvente på vej på ski…

SilvrettaMontafon_AlexanderVissing_12Helt alene i blæsevejr betyder friske spor kun til dig…

SilvrettaMontafon_AlexanderVissing_13Dette kan kun betyde en ting – det har brækket sig med sne på toppen!

SilvrettaMontafon_AlexanderVissing_14Og den var skam god nok – man skulle tro at det var en aprilsnar…

SilvrettaMontafon_AlexanderVissing_15Vi ses i bunden!

SilvrettaMontafon_AlexanderVissing_16Og efter storm kommer sol – så er postkortet til svigermor vist sikret…

SilvrettaMontafon_AlexanderVissing_17Vores husmor bandt skiene op hver aften så de ikke falder ned – det er da lidt sødt…

SilvrettaMontafon_AlexanderVissing_18Sennigratsiden er som en labyrint af lavinehegn…

SilvrettaMontafon_AlexanderVissing_19Endnu en frisk linje trækkes…

SilvrettaMontafon_AlexanderVissing_20Friske sving dagen lang i Grasjoch…

SilvrettaMontafon_AlexanderVissing_21Backcountry kicker formiddag – Mads har hovedet nedad…

SilvrettaMontafon_AlexanderVissing_22Et herligt sæt – Radler + Marrillen snaps…

SilvrettaMontafon_AlexanderVissing_23En japansk helikopter letter i snestormen…

SilvrettaMontafon_AlexanderVissing_24Mads ghettograbber sin 1’er…

REMAKE_DSC_6287En gang til – sådan en påske vil vi have hvert år!

 

SilvrettaMontafonLogo

 

 

Swisslogo

 

COPYRIGHT: ALLE BILLEDER TILHØRER RIDERS.DK / ALEXANDER VISSING OG MADS MELDGAARD

Submit a Comment

Leave a Reply