Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Riders.dk | December 10, 2016

Scroll to top

Top

ski
No Comments

Mulighedernes land – Sogndal

Mulighedernes land – Sogndal

For lidt under en måned siden besøgte Riders.dk det norske freeride-område Sogndal. Turens formål var at gå topptur.

Med en udvidet invitation fra tre norske fætre og deres militærkammerater gik årets påsketur nord på. Hele Sogndals området er kendt for mange gode toppturs muligheder og det tiltrækker hvert år mange entusiaster til området.

Vi havde hjemmefra booket hytte og arrangeret bilkørsel fra Oslo. Turen til Sogndal tager cirka 6 timer og man skal på turen tage en lille færge over Lustrafjorden. Der er dog også en lokale lufthavn i Sogndal, hvor man blandt andet kan flyve til fra Oslo. Vi boede billigt, med udsigt direkte ud til fjorden og tæt på Sogndal centrum som har egentlig har alt hvad man behøver, et stort supermarked, et par sportsforretninger, en Statoil med burgerbar og en pub.

DSC_0025Pænt lækker udsigt at vågne op til

Ud på tur – aldrig sur!

Joachim fortæller om dages rute – der var langt til toppen!

DSC_0029 DSC_0041 DSC_0055 DSC_0084

Topptur er uden tvivl en stor del af Sogndals skiløb og folk i området er erfarne og kender ruterne godt. Ruterne vi gik, var af de norske gutter, nøje planlagt i henhold til vejret, sneforhold og sværhedsgrad. Der findes et hav af guidebøger til toppture, hvori ruterne er fint indtegnet og sværhedsgraden og nødvendigt udstyr står beskrevet. Det skal dog nævnes at det altid vigtigt at kigge på vejret, i forhold til det face man tænker at køre. Man skal selvfølgelig også altid køre efter niveau, og tænke på sin egen og gruppens erfaring i bjergene.

Der var som regel en til tre timers hike til toppen, og maksimalt 30 minutters nedkørsel. De fleste dage gik vi mellem 500 og 1000 højde meter.Undervejs fandt man typisk et godt sted med læ eller solskin til at indtage den medbragte madpakke og den livsnødvendige Kvikklunch som er en ufatteligt populær snack i Norge.

Hvis du overvejer at besøge Sogndal, er det nødvendigt at have adgang til bil, da man for det meste kører efter vejret, og at tage en bus nok ville gå hen og blive et værre projekt.

Vi var kun rigtige heldige med vejret en dag, hvor der til gengæld også var fuld smadder på solen hele dagen. En af dagene var det så overskyet at vi ikke kunne gå til den planlagte top, så vi søgte ind i et skovområde som viste sig at have fantastisk sne og gode stejler passager der er rigtig sjove på vejen ned. Runnet i skoven var så godt at vi stoppede op halvejs og gik til toppen igen.

Obligatorisk påskebadning i Sognefjorden.

DSC_0119

Joachim på Telemarkski – Så bliver det ikke mere norsk!

DSC_0103 DSC_0143

Dagen vi havde besluttet at gå sea-to-summit, kørte vi ad en grusvej i 15 minutter fra nærmeste store vej og endte blandt en håndfulde gårde hvor tre landmænd stod og fik en sludder for en sladder. De tre mænd fortalte os at vi ville være nummer 95 til 100 der ville komme til toppen, denne vinter, den ene havde tilsyneladende holdt øje med alle besøgende skiløbere. Inmachen var omkring en time og gik gennem en skov. Da der begyndte at komme hældning på og vi havde gået cirka 600 højdemeter, besluttede vi at lave en test af snelaget.
Joachim og Christian som har uddannelse i snehold fra det norske militær gravede to meter ned i sneen og det viste sig at det varme vejr havde gjort de øverste 30 centimeter for usikkert at gå op. Vi tog en fælles beslutning om at vende om. SE FB POST. Hvis man føler sig usikker på underlaget eller sneen, er der ingen skam i at tage hjem tidligt, for i sidste ende er det vigtigste jo at komme hjem i live.

Christian og Joachim analysere sneen.

I Sogndal findes også to skicentre, som til trods for deres få lifte har noget virkelig sjovt skiløb, vi besøgte begge områder om eftermiddagen efter vi havde gået topptur. Der er uendelige muligheder for at køre fede offpist runs på begge skicentre, og vi udnyttende den lokal kendskab nordmændene havde til at køre et lang stykke ned bagom området til hovedvejen, hvor vi havde parkeret en af bilerne, det krævede ikke andet end at sidesteppe i 10 minutter, så havde vi et langt run. Hvis der falder 30 cm nysne i Sogndal kan man få nogle vildt fede runs i de to skicentre.

Kristoffer smider et kæmpe backflip i Sogndal Skicenter.

Hvis du overvejer at tage på topptur, eller måske bare vil prøve det en enkelt dag, er det vigtigt at du tager af sted med nogle der har prøvet det før, og en god idé at teste sit udstyr af inden afgang.Det er en anderledes skioplevelse, det er hårdt på vej op, men det hele værd på vej ned. Der er egentlig ikke så mange krav til udstyr, man kan altid få det letteste hvis man har penge nok. Det vigtigste er at have et par skistøvler der har en walk-funktion, så der er mere bevægelse i støvlen på vej op, så man går mere naturligt, og går i sammen position som man står på ski. Så skal det også nævnes at det er smart at matche sit udstyr, så man f.eks. ikke har en superlet binding på et par tunge ski, da idéen med den lette binding så falder lidt til jorden.

Sidste dag besøgte vi Hemsedal – Det er altid sjovt at flyve over Rehnbuebokse.

SE FLERE BILLEDER HERUNDER.

Midt på ugen afsatte vi en times tid til at lave en lavineøvelse, det er vigtigt at kunne bruge sit grej!

Det er vidst her!

Christian deler ud af sin viden om lavineredning.

Benjamin i god stil over et lille drop i skoven.

Vores skins hænger til tørre efter en lang dag.

DSC_0126_1DSC_20017_DSC_0082DSC_0051DSC_0064COPYRIGHT: ALLE BILLEDER TILHØRER RIDERS.DK / JENS PETER FREDERIKSEN, CHRISTIAN KJELDAL & KRISTOFFER KJELDAL

Submit a Comment

Leave a Reply