Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Riders.dk | December 10, 2016

Scroll to top

Top

No Comments

Flyvende dag til Red Bull Cliff Diving

Flyvende dag til Red Bull Cliff Diving

Der var både sol, sommer og speedoes ved Operaen i dag, da det verdensomspændende Red Bull Clive Diving blev afholdt i København.

Af Sofie Kyed & Troels Iversen, Riders.dk

Operaen lagde i dag scene til et spektakulært verdensshow. Men det var ikke de traditionelle scener, der blev taget i brug. I stedet udspillede showet sig fra toppen af taget og indtog rummet hele vejen på tværs af kanalen. På taget af operaen var der monteret en vippe, hvor fra verdens bedste klippeudspringere kastede sig ud i halsbrækkende akrobatik, før de, sekundet inden de rammer vandet, strækker sig ud.

Når atleterne kastede sig ud i de 27 meter frit fald, blev der helt stille blandt publikum, mens mændene i luften udnyttede sekunderne til at nå flest mulige gange rundt om sig selv, før de strakte sig ud lige inden, de ramte vandet. Sekundet de ramte vandet brød jubel ud blandt de ca. 35.000 fremmødte tilskuere, der var fordelt på begge sider af kanalen.

Hele pladsen omkring operaen var tætpakket med mennesker, og på vandet foran var sejlbåde, kajakker og surfboards nøje arrangeret, så de kunne nyde showet fra første række. Tilskuerne fordelte sig hele vejen på tværs af kanalen til pladsen foran Amalienborg.

RBCD-19

Netop som de første herrer bevægede sig ud på vippen, trængte solen igennem. Hele formiddagen havde det ellers set tvivlsomt ud med haglbyger, der sendte nervøse tanker gennem både arrangører, atleter og ikke mindst tilskuerne. Men det danske vejr viste sig alligevel fra en fin side, så publikum kunne nyde showet i solskin og tørvejr. Og atleterne kunne bevæge sig ud på vippen uden frygt for, at vinden skulle sende dem ud af kurs.

Arrangørerne har lært fra det foregående år. Det var et meget professionelt set up med security, der blandt andet sikrede, at der var nødudgange, så man nemmere kunne komme rundt på pladsen. På den måde kunne man se eventet fra flere vinkler.

Konkurrencen bestod af i alt tre runder, hvor den første runde blev afholdt allerede fredag, før det for alvor gik løs. Her blev det afgjort, hvem der skulle springe mod hinanden, hvor den med lavest point mødte den med højeste.

Lørdag blev de to sidste runder afholdt, hvor de igen sprang en mod en i to runder, før de bedste syv gik videre til finalerunden.

RBCD-21

I finalerunden blev der skruet op for både flips og skruer. Og underholdningen var helt i top. Det sidste spring, der blev hoppet var det efterhånden velkendte supermand spring, der fik publikum op ad stå.

De tre mænd der indtog podiet var den langhårede stjerne Orlando Duque fra Colombia, Blake Aldridge fra Storbritannien og Gary Hunt fra Storbritannien kunne stille sig øverst på skamlen, efter han blandt andet lavede et spring med hele fem saltoer og en ren landing.

Se det store billedgalleri fra dagen herunder

RBCD-2 RBCD-3 RBCD-4 RBCD-5 RBCD-6 RBCD-7 RBCD-8 RBCD-9 RBCD-10 RBCD-11 RBCD-12 RBCD-13 RBCD-14 RBCD-15 RBCD-16 RBCD-17 RBCD-18 RBCD-19 RBCD-20 RBCD-21 RBCD-22 RBCD-23 RBCD-24 RBCD-25 RBCD-26 RBCD-27 RBCD-28 RBCD-29 RBCD-30 RBCD-31 RBCD

 

Læs mere om eventet her

ALLE FOTOS // TROELS IVERSEN, RIDERS.DK (WWW.TROELSIVERSEN.COM)

Submit a Comment

Leave a Reply