Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: 5 stærke til Isabella Tvede-Jensen

5 stærke til Isabella Tvede-Jensen
Isabellatvede

5 stærke til Isabella Tvede-Jensen

Vinteren er så småt over os, og vi er nået til tredje omgang af sæsonens “Fem stærke”, der går til Isabella Tvede-Jensen. Isabella har brugt det sidste år på vilde skieventyr. I december 2014 rejste hun afsted til Mammoth, Californien på sin første sæson. Hun fik tydeligvis ikke nok af skiløbet og rejste derfor videre til den anden side af jorden, hvor hun siden juli har boet i Perisher, Australien. Her har hun stået på ski, fodret kænguruer og øvet surfteknikken, da sneen forsvandt. Nu vender hun snuden mod Europa igen, hvor hun skal tilbringe det meste af vinteren i Østrig, nærmere betegnet Ischgl. Vi fangede hende på en varm sommerdag i Australien til et par spørgsmål om vinterens planer, og hvad der er hot og not.

isabella 3Fotocredit: Ben Stevens

1. Hvor skal man shredde den kommende vinter?

Jeg tror, at Nordamerika bliver mega godt i år. De har mange forskellige resorts åbne, og de har allerede nu fået meget sne. Det kommer til at blive en god vinter for dem! Alperne er også altid en sikker vinder. Der er mange gode steder at vælge imellem. Hvis man vil nordpå er Ringkollen helt sikkert et besøg værd. Der er måske ikke så meget skiløb, men parken ser ud til at blive rigtig fed. Der er kun en lift, så hvis man godt kan lide at køre park, er der rig mulighed for at ligge og træne der. Hvis man ikke er blevet træt af sneen til sommer, bør man tage et smut til Australien. Selvom det er en lidt lang rejse, så er det det hele værd. Det er et fedt sted at stå på ski, og lidt anderledes end det vi er vant til i Europa. Der er gummitræer midt på pisterne i stedet for grantræer. Det minder lidt om Norge bare mere eksotisk.

Men generelt synes jeg, det vigtigste er, at man kører med de rigtige mennesker. Så længe man har det sjovt, er det lige meget, hvor man står henne.

Isabella4Fotocredit: Ben Stevens

2. Hvad er hot og hvad er not, den kommende vinter?

Det er hot at have det sjovt. Det er så fedt at se andre på ski, der bare har det sjovt med deres venner og hygger. Det gælder ikke om at spille smart eller vise sig over for hinanden. Det gælder bare om at have det sjovt.

Det er not at style sit hår, som om man skal til gallafest, inden man skal ud og stå på ski. Jeg har mødt en del piger nu, der har tendens til det. Man må gerne se pæn ud, når man kører, men man behøver ikke at bruge krøllejern og hårmousse. Skiløb er en lidt drenget sport, og man behøver ikke at dulle sig helt op.

3. Hvem/hvad skal man holde øje med den kommende vinter?

Der er en del forskellige for tiden. Jeg synes især Frederik Højgaard med det nye film projekt ONE & MORE lyder vildt sejt, og jeg glæder mig virkelig til at se slutresultatet. Så skal man helt klart tjekke Shredsisters ud. Det er så sejt og vildt, at det er vokset så hurtigt. Det er fedt, at der er kommet et skicommunity for piger, hvor de træner og hygger sammen i Danmark, og så tager de på ski sammen. Det skaber en masse gode muligheder for skiinteresserede piger i Danmark.

I Perisher så jeg en norsk pige ude på pisterne. Hun hedder Johanne Killi og var vildt sej til at stå på ski. Og så er hun kun 18år, så hende skal man i hvert fald holde øje med.

isabellaPodiebillede fra Thredbo Snowseries Slopestyle konkurrence, hvor Isabella blev nr. 1

4. Hvilke tricks har du i ærmet den kommende sæson?

Alle mine grabs vil jeg gerne have til at sidde lige i skabet og så vil jeg gerne lave alle mine railtricks helt safe. Jeg vil helt klart gerne kunne lave front-4-safe-ud helt sikkert. Det har jeg lige lært, så det skal der trænes lidt mere på.

5. Nu har du boet et halvt år i USA og derefter et halvt år i Australien, hvorfor har du så valgt at tage til Ischgl den kommende vinter?

Ischgl har bare et vigtigt sted i mit hjerte. Jeg er vokset op i Ischgl om vinteren og har stået på ski der hele mit liv. Det er føles lidt som at komme hjem. Jeg har altid gerne ville have en sæson der, så det er lidt som at opfylde en af mine drømme. Og så er der en fantastisk stemning i Østrig. Du finder ikke bedre stemning. Der er super hyggeligt, et godt miljø, og jeg har en masse venner, som jeg har kendt, siden jeg var lille, der stadig bor der. Parken er også rigtig fin, og i Kappl, hvor jeg skal bo, er der også rigtig mange gode offpist muligheder. Ischgl er et sted, hvor jeg finder en masse af min inspiration, og det er et sted jeg elsker at komme tilbage til.

Vil du se, hvad Isabella har brugt sommeren på så tjek hendes sæsonedit ud her

GENSE DE ANDRE 5 STÆRKE ARTIKLER

Read more

Josefine Lützau blogger part 2
freeride

Josefine Lützau blogger part 2

Jeg er egentlig tilbage på den nordlige halvkugle og sidder i øjeblikket i Østrig, men derfor skal skal i da ikke ikke snydes for det der ikke kom med fra New Zealand i første omgang, og så får i l...

Læs mere
Katrine - Hjernen bag Shredsisters
sheriders

Katrine - Hjernen bag Shredsisters

I september startede skifællesskabet Shredsisters op – et fællesskab for piger, der elsker at stå på ski og prøve nye ting af. Katrine Møller Jensen er hjernen bag, og der er skrivende stund 411 me...

Læs mere